Kasper Hostrup: “Når jeg investerer i nye ting, er det som oftest ret impulsivt. Men det betyder ikke, at jeg køber meget”

Vintage Volkswagen Bobbel Type 1 i ‘Phantom Grey’

“Nogle af de ting, jeg sætter størst pris på, har haft et liv før mig. En af de ting, der står ud, er min gamle Bobbel fra 1962. Jeg har en masse minder forbundet med den. Den har været med mig og min familie rundt i sommerlandet, været et par ture til Sverige og kørt til bryllup i Skagen.

Den lugter af benzin, den larmer og den ryster. Alle ens sanser bliver påvirket, når man kører sådan en bil. Jeg synes, gamle biler er langt mere tiltalende end nye. Jeg ejer en ny bil af praktiske årsager, men hvis det stod til mig, havde jeg bare kørt rundt i en gammel bil, hvis ikke det var så upraktisk.

Jeg købte den for syv eller otte år siden, og var ude at prøvekøre den på Nørrebro, hvor en gut havde den til salg. Der forelskede jeg mig i den. Jeg prøvede at forvandle prisen ned, men det gik han ikke med til. Jeg købte den alligevel.

Jeg har den med på sommerferie i sommerhus fem uger om året, og ellers står den i en garage og bliver kun kørt i, når vejret er godt. Den står der alt for meget i forhold til, hvor meget jeg gerne ville køre i den. Men den kommer ud på dage, hvor solen skinner og jeg har lidt ekstra timer for mig selv. Så kører jeg op langs vandet eller ind gennem skoven. Det giver noget ny energi. Men nu er sæsonen jo slut for i år.”

Skræddersyede boxershorts af Tine Berggren

“Min kæreste er uddannet skrædder, og hver jul og hver gang jeg har fødselsdag syer hun boxershorts til mig. For mig er det sindssygt luksuriøst. Det er et simpelt produkt, men at have noget i den kvalitet, som er lavet særligt til én, er vildt. Selvom jeg ved, jeg får nye par hvert år, bliver jeg lige glad hver gang.

Det er altid hvide og i samme snit. Jeg kan godt lide at have flere af de samme ting. Altid hvide T-shirts og hvide boxershorts. Mine strømper har jeg i flere farver, men de er fra samme producent.

Vi har leget med tanken om at sætte dem i produktion og sælge dem i butikken, men det er for dyrt. Den tid, der går i at lave et par, er der ikke nogen mennesker, der vil betale for. Hun laver dem i dansk, økologisk bomuld, som bliver købt hos Hvidberg Stoffer & Skrædderi ved Vandkunsten. Det er selvfølgelig godt, det er økologisk, men hvis vi skal tale bæredygtighed, så handler det i min verden om, at man køber produkter, man er glad for, og som man bruger i lang tid.

Det, jeg er mest glad for, er, at hun har lavet dem specielt til mig. Ligesom med et ur, er det noget, man bruger hver dag. Og jeg glæder mig over dem hver dag. Det er en simpel ting, men det betyder meget.”

Rolex Datejust fra 1987

“Ligesom min bil har mit ur haft et liv før mig. Jeg købte det for seks år siden i forbindelse med, at det havde været et godt år i forretningen. Nogle år tidligere gik vi fra at have adresse i en kælder på Classensgade til at flytte til større lokaler på Østerbrogade. I de første år handlede det bare om at overleve, og når man er selvstændig, har man kun sig selv at klappe på skulderen. Så jeg tænkte, jeg skulle gøre noget særligt for at markere, at det var gået godt. For der havde været mange hårde år op til det.

Fra jeg var helt lille, har jeg haft en forkærlighed for ure og særligt Rolex. I mange år havde jeg udset mig et Submariner, men da jeg blev ældre, begyndte denne model at tiltale mig. Da jeg endelig besluttede, at jeg skulle have et klap på skulderen for godt arbejde, tog jeg ind til Franz Jaeger i Gothersgade. Ligesom med alt muligt andet kan jeg godt lide at møde folk og prøve tingene på. Jeg ville aldrig købe sådan en genstand online, selvom mange har fortalt mig, at man kan få det billige på den måde. Det har ingen reel betydning for mig. Jeg vil hellere købe det hos en person, som jeg senere kan gå tilbage til, og jeg har altid fået fantastisk service derinde.

Jeg prøvede først Submariner-modellen på og så det her Datejust i stål og guld. Der var ikke nogen diskussion om, hvilket det skulle være. Jeg vidste bare, det var det rigtige. Der er så få smykker, mænd kan gå med. Og at tage det på hver dag og kigge på det flere gange om dagen, er bare noget, man bliver glad for.

Jeg har siden været forbi Klarlund for at prøve samme model i en ny version. Jeg ville se, om det gjorde noget for mig. Og det gjorde simpelthen ingenting. Jeg var meget overrasket over det, for jeg havde gjort mig klart, at hvis det appellerede til mig, så ville jeg sælge mit nuværende og købe et fra nyt. Men nu ved jeg, at det her er det eneste rigtige for mig.”

Nucleo-lampe fra Sormani

“Jeg finder den, da jeg på forretningstur i Stockholm. Den er produceret af Sormani og designet af Giuliano Cesari tilbage i 1960erne. Det var i en vintagebutik, der hedder Dusty Deco og desværre ikke har adresse i byen længere.

Jeg kendte ikke lampen i forvejen, men den stod bare og vinkede til mig. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg måtte eje den, så jeg købte den på stedet og fik den sendt til Danmark. Når jeg investerer i nye ting, er det som oftest ret impulsivt. Men det betyder ikke, at jeg køber meget. Nærmere tværtimod. Men når jeg føler, det er rigtigt for mig, er det meget sjældent, jeg så skiller mig af med det.

Jeg valgte at have den i butikken, da jeg vidste, den ville se godt ud hernede. Der kendte jeg ikke til historien om lampen, men den tiltalte mig bare. Den kostede selvfølgelig lidt, men prisen var ikke urimelig.

Seks måneder senere kom en italiensk fotograf forbi butikken. Han var i byen, fordi han skulle fotografere en serie for Vogue. Han lagde straks mærke til lampen og spurgte, om jeg kendte til dens historie. Han begyndte så at fortælle om lampen og designeren. Han spurgte mig også, hvad jeg havde givet for den, og fortalte, at den i hvert fald var tre eller fire gange mere værd, og at jeg aldrig nogensinde måtte give slip på den. Det gav den selvfølgelig en ekstra værdi for mig.

Fordi butikken er ny og alle varerne er nye synes jeg, det er vigtigt at have nogle ting stående, som ikke er nye. At have nogle elementer, som tilfører en anden energi. Det giver en kontrast.”