Den her chiliolie burde være selvskrevet i køleskabet hos enhver amatørkok

Morgenkaffe i det fri

Mine venner og jeg har en tradition: Mindst en gang om året er vi afsted på en sheltertur i det ganske land. Vi vil så gerne betragte os selv som nogen, der virkelig nyder udendørslivet, men sandheden er nok, at vi stadig mest af alt tager afsted for at kunne sige til vores omgangskreds, at vi har gjort det. Fuldstændig ligesom alle andre skrivebordstomater med naturlængsler. Vi er dog næsten ved at være der, hvor ingen længere behøver at lægge det på Instagram.

Men vi står ved en skillevej: Enten skal vi investere i noget ordentligt udstyr og gøre det til en lidt mere gennemført oplevelse, eller også skal vi måske opgive drømmen om nogensinde at blive til ægte udendørsmennesker. Den konklusion nåede vi frem til på vores seneste tur i en lille rundt-om-bålet-brandert (vi talte også om vores følelser, da vi var færdige med at tale om grej).

Problemet er, at ingen af os har hverken økonomien eller viljen til at gå all-in. Og hvad gør man så? Man starter i det små, for mange bække små kan måske en dag blive til en stor å. Først ville jeg have valgt en spork, der, som navnet indikerer, er en blanding af en ske og en gaffel. Genialt. Men jeg fandt, i selskab med mig selv, frem til, at det simpelthen er for fjollet – man kan jo bare tage både en ske og en gaffel med?

Men noget, der kan volde seriøse problemer på shelterturen, er, hvis morgenkaffen ikke sidder i skabet. Derfor har jeg investeret i denne titaniumstempelkande, som kan placeres direkte over åben ild. Den er sikkerheden selv i forbindelse med kaffebrygning under åben himmel. Og så er den egentlig meget pæn, så man kan også uden problemer bruge den derhjemme i stedet for den gamle Bodum.

Chiliolien, du ikke kan leve uden

For at være helt ærlig har jeg det ambivalent med det, jeg nu skal til at skrive, for egentlig ville jeg helst holde det følgende for mig selv. Men hvad fanden. Hvad går der dog af mig ved, at andre får lov at tage del i oplevelsen?

Jeg har simpelthen over de sidste par måneder fået opbygget en svimlende afhængighed af det her produkt – chiliolien ved navn Lao Gan Ma. Jeg ved ikke, hvad det er for et mirakelmiddel, de propper i den, men den kan altså løfte selv de tørreste rester til en stor gastronomisk oplevelse.

Udbredelsen er faktisk ret stor, og jeg er endnu ikke stødt på et asiatisk supermarked, hvor det ikke lader sig gøre at opstøve den. Blandt andre Den Kinesiske Købmand i Torvehallerne forhandler den. Spørgsmålet, der står tilbage, er selvfølgelig – hvorfor i alverden har jeg ikke opdaget den tidligere?

På deres hjemmeside skriver de: ”Du vil aldrig gå tilbage efter at have inkorporeret Lao Gan Ma Sprød Chili Olie i dit madlavningsrepertoire!”, og jeg må bare tilstå: Det er sandt. Personligt synes jeg, at den opnår sit fulde potentiale i samarbejde med en gang turkish eggs, men den kan vitterligt bruges til alt, hvad hjertet begærer.