Modeuge i Paris: Acne efterår / vinter 2013

Modeuge i Paris: Acne efterår / vinter 2013
Offentliggjort

Grundlægger og designer Jonny Johansson har ladet sig inspirere af den svenske forfatter og maler August Strindberg (1849-1912) til Acnes efterårskollektion. Men inspirationen ligger mere i Strindbergs personlige stil end i hans kunst. Se billederne fra kollektionsfremvisningen i Paris herunder.

Der var fokus stilmæssige kontraster, her med et harmonisk sammenstød mellem formelt festtøj og den overdimensionerede parkacoat. Til højre: Længdeforskelle og kontrastrige sammensætninger af lag-på-lag er generelt et fokusområde for flere modehuse denne sæson.

Puddertoner og slips med dyreprint tilføjer til det kunstneriske udtryk, som kollektionen bærer præg af. Printet på dunjakken og skjorten er inspireret af det mønster, man ofte finder på gamle indbundne bøger.

Endnu en vellykket, men uortodoks sammensætning af rulam til mønstret parkacoat. Til højre: Dominerende spidsrevers på løs dobbeltradet jakke er et indbydende alternativ til de mange ensformige jakkesnit, der er overalt for tiden.

Dyreprint er fortsat en uundgåelig tendens i både mænd og kvinders garderober. Inspirationen til Acnes bud på dyreprint til dette efterår er hentet fra lossen, der blandt andet lever i Nordsverige. Peacoat med påsat pels over de kjortel-lange skjorter, der går igen flere steder i kollektionen.

Skoene med pels og lynlås var blandt mine personlige favoritelementer.

Grundlægger og designer Jonny Johansson.

LÆS OGSÅ Modeuge i Paris: Junya Watanabe

LÆS OGSÅ Modeuge i Paris: Raf Simons