Graus anmeldelse af det koreanske GT-missil, Kia Stinger

Meget godt kan man efterhånden sige om koreanske biler. De er kommet på niveau med Europa i forhold til design, de er kommet på niveau i forhold til teknologi – og er du i tvivl om kvaliteten, får du fem til syv års garanti at læne dig trygt op ad. De fornuftige argumenter står nærmest i kø, og det er da også sådan, koreanerne har solgt deres biler indtil videre – på fornuften. Prestige og andre emotionelle værdier har til gengæld aldrig været et tema.

Der er kort sagt aldrig nogen, der har købt en Kia med hjertet – fået øje på den i trafikken og tænkt, hold da kæft, hvad er det? Den må jeg eje. Det er sådan noget, man gør med en Alfa Romeo eller en Mercedes, men nu skal det være løgn. For i en verden hvor alle biler kan starte planmæssigt hver morgen, bliver du nødt til at have noget ekstra for at tage en position i markedet.

Derfor har Kia og Hyundai hentet Albert Biermann i BMWs motorsportsafdeling for at få ham til at give deres mest sportslige biler et mere europæisk tilsnit. Og den første bil, der for alvor nyder godt af hans ekspertise, er GT-vognen Kia Stinger. En bil, der også er tegnet af en tysker, Peter Schreyer, som blandt andet har lagt streg til første generation af Audi TT og nu sidder hos Kias design-center i Frankfurt.

De mener det alvorligt, koreanerne, og derfor ligner Stinger i modsætning til tidligere topmodeller ikke en kopi af en tysker. Den ligner heller ikke en koreansk bil, den er kort sagt helt sin egen. Lidt amerikansk, lidt italiensk, lidt tysk og lidt asiatisk at se på. Udefinerbar og en kilde til opmærksomhed og spørgsmål i trafikken.

Mest karakteristisk er bagenden med sin meget kraftige C-stolpe. Og refleksbåndet, der løber som en tåre fra baglygten op langs siden på bilen. Bemærk også luftindtaget, der sidder som et greb foran fordøren og ligner noget fra en Jaguar. Fronten domineres af tre meget voldsomme luftindtag og en ekstra bred og selvsikker version af den klassiske Kia-grill – ja den er trods alt stadig kun et n fra Kina-grill.

Indvendig er Stinger også markant og eksklusiv, men ikke helt så gennemført som uden på. Her føles den lidt mere standard eller amerikansk. Men kvaliteten er i orden, og man føler sig bestemt godt tilpas bag rattet. Godt tilpas og lidt magtfuld, som det sig hør og bør i en kraftig bil som Stinger.

Og kraftig, det er den. 3,3 liter V6 med dobbelt turbo og 370 hestekræfter gemmer sig under køleren. Læg hertil en hurtig sekventiel gearkasse, en fast og sportslig undervogn og et begavet firehjulstræk, der gerne læsser momentet om på baghjulene. Så har du en solid køremaskine, som får dig til at glemme alt om fortidens koreanske topmodeller med ugidelige V6-motorer og køreegenskaber som et slapt håndtryk.

Stinger giver sig til kende med en rumlende, nærmest femcylindret dyb lyd, når du starter den. Den trækker godt ved alle omdrejningsniveauer takket være de to turboladere, og selv i komfortindstillingen markerer undervognen, at den er monteret med store bredde hjul, klar til at stå fast og svare igen. Også styretøjet har Biermann været efter, så du får den rigtige vægt i rattet. Den er ikke helt så tung som en BMW i sportsmode, men systemet reagerer hurtigt og giver god feedback.

Er det så nu, du skal sælge din tysker og hejse det hvide flag, før Stinger-missilet bomber dig tilbage til bilsnobbernes Hiroshima? Rationelt set, ja. Du får mere særkende, flere hestekræfter og mere udstyr for de 820.000 kroner, topmodellen koster, end du gør i en BMW, Audi eller Mercedes. Du kan heller ikke skyde den ned på de karakterfulde køreregenskaber, men bilsnobber er jo netop ikke rationelle, og derfor bliver Stinger nok en sjælden gæst på vejene.

Til gengæld bør den få selv de mest tykhudede benægtere til at indse, at koreanske biler slet ikke er så tossede endda. Denne her er decideret imponerende godt skruet sammen.

LÆS MERE: Graus anmeldelse af Panamera Sport Turismo: "Den er med på alt, hvad du byder den"

LÆS MERE: Graus anmeldelse: Babyblå Hyundai er ikke for børn

LÆS MERE: Graus anmeldelse af Volvo XC40: Ikke helt så lækker som dens dyre søskende, men den er yngre og billigere