"Den havde en 1,4 liter motor og et stort soltag, og det var rigeligt. Der var cd-afspiller, det var så fucking fedt. Vi købte seks engangsgrill, og så kørte vi til Barcelona med det der Open Air-soltag på vid gab. Det tog fire dage og larmede ulidelig meget. I dag kigger jeg på bilen og griner af, hvor meget optur vi kunne have over sådan en lille bil, men dengang var det virkelig carpe diem for os. Faktisk kom det så vidt, at jeg lige var ovre og ae den et øjeblik, hvor brugtvognsforhandleren kiggede væk, dengang den skulle sælges. Selv i dag står den, som den fedeste bil jeg har haft".
Annonse
2003: 1990 Mazda Parkway
På lang ferie.
"Vi var rejst til New Zealand i fire måneder, og så købte vi denne her bus, som var ombygget til camping med køkken og bad. Det var billigere end at leje et mobile home, og bagefter kørte min kones søster i den med sin kæreste, og så solgte de den. Et kæmpe skrummel, kun akkurat lille nok til at undgå stort kørekort. Til gengæld skulle man pakke alting om for at lave sengen om til sofa, og der var også noget galt med toilettet, så der lugtede af lort i hele bilen, når man kørte op ad bakke".
2007-2009: 2002 VW Golf stationcar 1,6, sort
Vært på Gepetto News, MGP, Riisings flotte talkshow.
"Jeg fik børn, og det var altså virkelig svært i en Polo Open Air. I starten kunne det klares ved at hejse store ting ned gennem soltaget, men det var jo noget rod, så til sidst byttede jeg den til en Golf stationcar. Den var brugt og ret smadret, men i det mindste var den større, og så var det diesel, så man rigtig kunne mærke, når man startede den".
Annonse
Jacob Riising
Født i 1978. Han begyndte sin karriere som frivillig på en tv-station, før han først blev børneradiovært og siden tv-vært hos Danmarks Radio. Har sideløbende udgivet tre børnebøger i serien om Karmaboy.
Vært på Landeplagen på DR2 og Ramasjangskolen på DR Ramasjang.
"Jeg kom lidt til penge, fordi jeg lavede Cirkus Summarum hele sommeren. Selv om jeg var glad nok for Golf’en, syntes jeg, at vi fortjente en opgradering. Jeg fandt en nyere Golf med større motor og med kæmpe glastag og automatgear. Fint skulle det være, så jeg fik eftermonteret en lys læderstue i den, og to dage senere kom jeg hjem og fandt min kone i færd med at vaske bagsædet. Det viste sig, at min toårige søn havde siddet og hakket en kuglepen ned i læderet. På mirakuløs vis fik hun det fjernet, så jeg slap for at slå ham ihjel. Et halvt år senere kom han helt glad ind og sagde, at han havde lavet en tegning til mig. Så hev han mig udenfor og viste mig et flot billede af et hus, han havde ridset med en sten i fordøren".
2011-2014: 2007 VW Golf stationcar 2,0, sort
Vært på Melodi Grand Prix (for voksne) og Versus på DR1.
"Kort sagt, det gik ikke at have direktørbil med læderstue og små børn, så jeg skiftede den til en ældre, halvsmadret Golf magen til, men uden udstyr. Baggrunden var også, at vi flyttede fra Hørsholm til Christianshavn, og så gad jeg ikke have en dyr bil stående på gaden. Det havde i øvrigt den sideeffekt, at mine børn slet ingen ulykker lavede i bilen. De smadrer kun fine ting".
2014-2016: 2014 Citroen Picasso C4 Gran, mørkeblå
Annonse
Vært på Melodi Grand Prix, Versus og Hvem var det nu vi var? Derudover debuterende børnebogsforfatter.
"Jeg faldt virkelig til patten. Det var alene praktiske argumenter, der talte for det, men min kone er ret god til praktiske argumenter. Hun fablede også om en Berlingo, men der satte jeg hælene i. Anyways, børnene var kommet i en alder, hvor de ville have venner med hjem fra fodbold, og vi har tre børn selv, så især den ekstra sæderække var et hit".
2016-2017: VW Touran 2,0 TDI, sort
Vært på Versus, Hvem var det nu vi var? og På rejse med Riising og mor.
"Vi hoppede over i privatleasing. På en eller anden måde syntes jeg også, at der var lidt mere mand i en VW. Den var lidt mere firkantet og føltes lidt sejere. Eller også var det bare fordi, den var sort. Det er jo småting, men alt der kunne holde min mandighed oppe, var kærkomment".
2017-2018: BMW 320 GT, sort
Vært på På rejse med Riising og mor samt Nærradiofonien og Versus på DR1.
"Nu peakede det. Nu skulle jeg til at spise kirsebær med de store. Havde jeg ikke haft tre børn, havde jeg valgt 420’eren, men jeg syntes, at de begge to var fede. Og så var det en Bimmer, og den kunne sådan noget med at køre en spoiler op automatisk – det føltes ret godt. Det var også i den periode, jeg gav Felix Smith et lift og for første og eneste gang fik et anerkendende blik. Det er i det hele taget den eneste periode i min tid som bilist, hvor jeg ikke har skulle høre for mit bilvalg".
2018-: Citroen Gran Picasso C4, sort
Vært på Versus og Nærradiofonien.
"Fra BMW til en Citroën Picasso. Er du gal en nedgradering, som min mekaniker sagde, da jeg skulle have vinterdæk på. Det mest irriterende var, at jeg kunne have fået en BMW 420 til samme pris, men mine børn sloges konstant på bagsædet, og jeg måtte trække lod om hvem, der skulle sidde foran. Altså, jeg kunne ikke køre en tur, uden at hele familien var rasende på mig. Vi aftalte, at nu tager vi et år i den her, og så er det min tur til at bestemme".