Se Ivan Pedersens biler gennem karrieren
Man kan sige meget om en mand alene ud fra hans bilvalg. Se bare dette udvalg af Ivan Pedersens biler gennem årene.
Foto: PR Født i 1950 og har i over 50 år arbejdet som sanger, sangskriver og trommerslager i blandt andet Laban, Backseat og Sing Sing Sing. Har desuden været korsanger og siddet i bestyrelsen for Koda samt været formand for Sangskriverforeningen.
Købt for 4.000 kroner i 1969, da jeg som aalborgenser fik job som lærervikar nær Viborg. Motoren gik som en mis, men til sidst var bilen så rusten, at kun dørene i den ene side kunne åbnes. I den anden side var bilen sunket sammen, fordi vangerne var gennemtærede. Den led en stille død, da jeg blev stoppet af en betjent, som bad mig liste hjem, pille pladerne af og aldrig vise mig på gaden i den igen.
Den blev købt som varevogn, men dobbeltbunden blev fikset med en skærebrænder, så man kunne sidde bagi, hvor jeg havde bygget en polstret dobbeltbænk. Dernæst fik jeg sat sideruder i varekassen, men de sad kun sad fast via gummilisterne. Samtidig var jeg nødt til at fjerne de lodrette stivere i siderne, hvilket bevirkede, at ruderne altid revnede, når mine studiekammerater sloges for sjov på vej til og fra Aarhus Universitet.
Så fulgte mange år uden bil, men da den anden royaltycheck fra ’Hvor skal vi sove i nat’ tikkede ind, købte jeg en brugt Auto Bianchi. 17.000 kroner måtte jeg slippe for den grønne frø, som selvfølgelig fik navnet Kaj. Dels efter Kaj og Andrea, men også fordi Labans opfinder og producer hed Cai Leitner. Den havde ikke rigtig synkronisering mellem første og andet gear, og folk sagde om den, at jeg ikke steg ind i den, men tog den på. Første royaltycheck blev i øvrigt spenderet på en vaskesøjle til 11.000 kroner, bare for at sætte det i perspektiv.
Da royalties blev til noget, man kunne regne med hvert år, købte jeg min første og eneste fabriksnye bil nogensinde. En Honda Civic med den karakteristiske, flade bagende af sort glas. Bare en lille bitte 1,3-maskine, men hvor kørte den dog kvikt og økonomisk. Det var i den, at jeg på min søns fødselsdag præsterede at ignorere et sæt hajtænder og kørte ud foran en familie på vej på sommerferie i en gammel Amazon. Honda’en blev ramt i siden, snurrede rundt, væltede en brandhane og stod tilbage, smal som en Ellert. Reparationen løb op i 65.000 kroner, mens Amazonen trods ubetydelige skader blev erklæret totalskadet. Sikke noget lort. Jeg kom op til fornyet køreprøve, og bilen endte sit liv mange år senere, da en ung mand med et helt nyt kørekort smadrede den og tre andre parkerede biler foran mit studie på Østerbro.
