Når den biografaktuelle og roste film Boyhood på fremragende vis skildrer en drengs opvækst, fortæller filmen samtidigt om legetøjets udvikling i 90’erne. En tid, hvor legetøjsdillerne nærmest blev skiftet fra dag til dag.
Det var et årti, hvor meget ændrede sig. Især teknologiens udvikling tog fart, hvilket blev afspejlet i spillekonsollernes indtog.
I 1989 (den kom til Danmark i 1990) revolutionerede Nintendo markedet for spillekonsoller. Deres nye maskine skulle ikke tilknyttes fjernsynet, den var ledningsfri og på størrelse med en lille bog. Alt var sort-hvidt på den første Game Boy, som er blevet solgt i 120 millioner eksemplarer, og spil som Tetris, Super Mario og Pokémon var med til at gøre Game Boy’en til et fænomen. I slutningen af årtiet nåede Game Boy at sende deres nye farveudgave på gaden, og den fik meget oplagt navnet ’Game Boy Color’.
Før i tiden kunne man kun bruge vandballoner og utætte vandpistoler, hvis man skulle gøre nogle våde. Men det fik den maskin og atomingeniør-uddannede Lonnie Johnson ændret. Han brugte nemlig slut-80’erne på at udvikle vandgeværer, og i 1988 var han klar til at præsentere sit første gevær, der blev døbt Power Drencher. Det var dog først, da det fik navnet Super Soaker i 1991 efterfulgt af en massiv markedsføringskampagne, at det for alvor brød igennem. Der er sidenhen solgt over 250 millioner Super Soakers.
Pogs-spillet blev skabt af hawaiianske børn, der fjernede forseglingen i låget til mælkeflasker (kaldet caps), og flippede med dem. De mest populære caps kom fra en Hawaiikansk juice af mærket Pog (navnet kommer fra juicens indhold, passionsfrugt, orange og guava). Spillet blev udbredt til USA og blev samlet op af legetøjsfabrikanter, der lavede deres udgaver af caps i plastik, træ og aluminium. I de danske skolegårde gik kapslerne stadig under kaldenavnet caps.
Spillekortene fra fantasiverden Dominia fyldte mange SFO’ers borde op gennem 90’erne. Det simple spil blev ikke kun spillet af børn. Et bredt alderssegment blev fascineret af Magics univers, der var inspireret af rollespilsverdenen. Da Magic kortene udkom, var der kun 295 forskellige kort. Designerne bag fandt hurtigt ud af, at de blev nødt til at finde på nye figurer til deres univers, og i dag findes der over 12.000 forskellige kort. Kortene varierer i sjældenhed og værdi. Black Lotus er kortet med den højeste værdi og sælges i dyreste udgave, for over 40.000 danske kroner.
Det lod til, at legetøjsgiganten Mattel var inspireret af Teenage Mutant Ninja Turtles, da de sendte deres actionfigurer på gaden i 1994. Væsenerne var havlt haj, halvt menneske og blev hurtigt et meget populært stykke legetøj. Faktisk så populært, at DIC Entertainment kort efter lavede en tegneserie med Mattels figurer. Serien kørte i første omgang fra 1994 til 1997. Selvom Street Sharks’ne så en anelse faretruende ud, hjalp de i bedste Spiderman-stil politiet med at bekæmpe kriminalitet.
1995 var året, hvor den første serie af de yderst populære fodboldkort blev produceret. Dengang hed det Coca Cola-ligaen. Man havde tidligere set lignende kort fra de store europæiske ligaer, men nu kunne drenge i alle aldre samle på alle yndlingsspillerne fra den danske liga. Der blev med det samme spillet, byttet og samlet på fodboldkort overalt på skolernes gange. Fodboldkortene er stadig en stor dille. Dog er de internationale spillere de mest foretrukne. I 2012 var Danmark det land i verden, hvor der blev solgt flest kort pr. indbygger.
LÆS OGSÅ: De 19 mest ikoniske sneakers gennem tiderne
De fleste børn af 90’erne husker Tamagotchien, det lille virtuelle dyr, som bare ikke måtte dø. Tamagotchien blev en kæmpe succes i hele verdenen, og ikke mindst i Danmark, hvor børn blev opdraget til at passe på deres kæledyr. Ejeren skulle huske at fodre, lufte og opdrage den, ellers døde ens elskede kæledyr. Den gennemsnitlige levetid var mellem 10 og 18 dage. Navnet på det virtuelle kæledyr, der blev opfundet i Japan, er sammensat af det japanske ord ’tamago’ (æg) og engelske ’watch’ (ur).
Der blev skudt mange af disse små plastikansigter af sted på 90’ernes skolegulve. Jojo’s Bouncin Boneheads, der var figurernes officielle navn, var en uofficiel udgave af Gogo’s. Jojo’s blev til et af de mest populære samleobjekter blandt børn. Der gik hurtigt spil og konkurrence i dillen, og skød man modstanderens Jojo ned, blev den en del af ens samling. Sådan spredte sig en sund gambling-kultur i skolernes frikvarter.
De fleste forældre er nok blevet drevet til vanvid af bip-lyden fra sønnen og hans venners laser-spil – og ikke mindst når drengenes lasere ramte hinanden. Og der skulle ikke den store præcision til for at ramme. Laser Challenge var en legetøjs-udgave af geværerne, der blev brugt til Laser Tag-spil. Laser Tag blev opfundet i USA tilbage i 1984, og konceptet var sådan set det samme som legetøjet. Spillere løb rundt på en indendørs bane og skød efter hinanden med infrarøde lasere. Som paintball, bare uden smerten ved at blive ramt af kuglerne.
Nintendo sendte deres første spillekonsol, NES, på gaden i 1985. Efter endnu en udgivelse og nogle års videreudvikling var Nintendo i 1996 klar til at offentliggøre en af deres mest populære konsoller gennem tiderne. Nintendo 64 kom først til Danmark i 1997, men var et hit lige fra starten. De fleste børn har nok konkurreret i Mario Kart 64 eller forsøgt at skyde vennerne i Golden Eye 007. James Bond-spillet satte helt nye standarder indenfor skydespil-genren med dets første persons synsvinkel.
Nintendo havde virkelig nogle gode år i 90’erne. Ikke nok med at virksomheden introducerede deres første Game Boy og stod bag årtiets populæreste spillekonsol, så var det også dem, der visualiserede Pokémon-universet. Først med Game Boy spillene og dernæst kortspillet. Den første originale serie indeholdt 151, hvor der var flere sjældne kort iblandt. Det gjorde det svært at få en fuldendt samling, hvilket fik skolebørnene til at bruge beskidte kneb for at fuldende samlingen. Det gik så vidt, at nogle skoler endte med at forbyde kortene, på grund af episoder med vold og tyveri.
LÆS OGSÅ: 13 ungdomsfilm der holder hele livet
