Archival Studies: 4 ting, der har formet den kreative tegnestue

Jesse Yang

'Chinese Domestic Furniture' af Gustav Ecke

”Jeg har længe beundret snedkerarbejde. I traditionel, kinesisk møbelkunst er der en lang og stolt tradition for at arbejde med træ på en måde, som kræver stor præcision. Jeg er født og opvokset i Taiwan, og efter min bachelor arbejdede jeg for en designvirksomhed i Taipei. Her brugte vi lang tid på at sidde ved skrivebordet og tegne, men vi var aldrig en del af produktionen – det overlod vi til entreprenørerne. Det var først, da jeg kom på Cranbrook Academy of Arts i Michigan, for at læse min kandidat, at jeg lærte at producere selv. Jeg begyndte at arbejde med at oversætte de gamle, kinesiske håndværkstraditioner i en moderne, digital kontekst.

I dag kan man bruge en CNC-fræser (Computer Numerical Control, red.) til at bygge træmøbler, som kinesiske snedkere har lavet i hånden i tusind år. Men for at kunne det, er det nødvendigt at kende til håndværket, der ligger bag.

I Archival Studies tegner vi kun det, vi selv kan bygge. Vi har en praktisk tilgang til arkitektur, hvor funktionalitet kommer før udseende. Jeg ser mange lighedstræk mellem traditionel, kinesisk møbelkunst og dansk design. De er begge meget rationelle og optagede af, at design og arkitektur skal være noget, man kan bruge – og ikke kun have et æstetisk formål.”

Jo Qiang

'Anti-climax Poetry - Sakamoto's Architecture' af Gong Yan og Guo Yimin

”Jeg faldt over den japanske arkitekt Kazunari Sakamoto ved et tilfælde på et kinesisk socialt medie ved navn Douban, mens jeg læste arkitektur i Beijing. Jeg købte en bog om ham og begyndte at læse om hans arbejde. Sakamotos filosofi bliver kaldt antiklimatisk arkitektur – eller bare ordinær arkitektur. I hans øjne bør arkitekter ikke ophøjes til superstjerner, som det ofte er tilfældet, men i stedet betragtes som håndværkere på lige fod med tømrere og blikkenslagere. Det er også sådan, jeg føler, at vi betragter arkitektur i Archival Studies. Vi er lige så meget håndværkere, som vi er designere.

Vi fremstiller møbler i fyr, som er et billigt og tilgængeligt materiale, man ofte kun bruger til at bygge midlertidige ting – som for eksempel et skur på en byggeplads. Men vi bruger de samme metoder, som snedkere anvender på langt dyrere og mere eksklusive træsorter.

På et tidspunkt havde vi vores møbler i krydsfinér med på en udstilling i Kina, hvor folk var meget begejstrede: ’Det ligner traditionelle kinesiske møbler,’ sagde de. Men ingen ville købe det, da de fik at vide, at det var krydsfinér. I Kina er der et stort fokus på materialer og på luksus. Det handler om status. Sådan er det ikke i Danmark.”

Benediktas Burdulis

Luis Barragáns magenta

”Jeg er født i Litauen og opvokset i USA. Jeg har flyttet meget rundt i mit liv, og alle steder har jeg samlet fragmenter op, som har formet mig som designer. Da jeg var barn, tog min familie ofte på ferie til Mexico, og sådan knyttede jeg tidligt et bånd til den mexicanske kultur.

Jeg læste min bachelor på -designakademiet i Eindhoven. Det er en meget konceptuel skole, men jeg følte mig mere draget mod den mere sanselige del af arkitekturen: Lys, skygge, farver og råmaterialer. Det var sådan, jeg opdagede den kendte mexicanske arkitekt Luis Barragán. Senere tog jeg til Mexico City for at studere hans arbejde, der også bliver kaldt emotionel arkitektur.

Her besøgte jeg blandt andet Gilardi House, en af hans mest berømte bygninger. Jeg oplevede, hvordan han brugte simple virkemidler som lysindfald til at vække en bestemt følelse i et rum. Han bruger tit stærke farver som magenta, der ikke findes naturligt ret mange steder i verden. Men i Mexico har den magentafarvede blomst Bougainvillea traditionelt groet vildt. Barragán bruger meget den historik og kontekst, han befinder sig i, når han designer.

I Archival Studies vil vi også gerne arbejde med de naturlige betingelser – som for eksempel lys.”

Emil Roman Frøge

Moseeg fra Tisvilde

”Jeg har boet og læst i udlandet i seks år. Efter jeg blev færdig med min kandidat i 2015, boede jeg et års tid hos min mor i Tisvilde, mens jeg tænkte over, hvad jeg gerne ville lave. Jeg gik mange ture i skoven, og en dag fandt jeg en udtørret branddam. Her gravede jeg et stykke moseeg op, som jeg tog med mig hjem. Moseeg er egetræ, som er sunket ned i en mose, hvor det præserveres, fordi der ikke er noget oxygen. Den farves mørk af mulden, og hvis den har ligget dernede i tusind år, bliver den helt sort.

I skuret hos min mor havde jeg bygget en CNC-fræser, som er en maskine, der kan skære i træ med samme præcision som en træhåndværker med 50 års erfaring. Mødet mellem den gamle moseeg og den højteknologiske fræser er et godt billede på, hvad det er, der fascinerer mig som arkitekt. Min far og min morfar er tømrere, og jeg er vokset op med naturen tæt på, så selv om jeg har arbejdet med et digitalt værktøj som CNC-fræseren i 10 år, betyder det meget for mig at videreføre det klassiske håndværk.

I Archival Studies har vi vidt forskellige udgangspunkter for, hvordan vi tilgår et projekt. Jesse, som er fra Taiwan, har for eksempel nogle helt andre referencer, end jeg har. Vi mødte hinanden, mens vi læste på Cranbrook Academy of Arts i USA. Da vi startede vores virksomhed i 2018, havde vi mange diskussioner om, hvordan vi kunne bibeholde det menneskelige og det naturlige i en tid, hvor alt bliver mere og mere digitalt. 90 procent af det, vi laver, er produceret på en CNC-fræser, men metoderne stammer fra eksempelvis traditionelt, japansk træhåndværk. Vi tegner og bygger med moderne teknologi, men baseret på historiske byggetraditioner.”

Følg Emil, Jo, Jesse og Benediktas’ arbejde på @archival_studies