Martin Kongstad:  ”Dette er nøjagtigt den restaurant, mange leder efter”

I det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ anmelder Martin Kongstad en særlig fransk bistro. 

Offentliggjort

Sponsoreret af Jalm&B.

”Jeg gik derfra med fornemmelsen af at have fundet et nyt sted at anbefale.”

Sådan siger Martin Kongstad i det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ om sit seneste besøg i Paris, hvor han besøgte bistroen Clutch, der ligger i det 11. arrondisment i byernes by. 

”De laver ukompliceret, skarpt tilsmagt og personlig bistromad, og det er nøjagtigt den restaurant, mange leder efter.”

Martin Kongstad forlod stedet glad og tilfreds. For fire glimrende retter og fire glas vin betalte han nemlig kun 700 kroner. 

”Clutch er umådelig stærk i forholdet mellem pris og kvalitet.”

I det nyeste afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ besøger Kongstad også den erfarne danske kok Mikkel Maarbjerg på hans nye restaurant, Vie, og taler med ham om, hvorfor i alverden han har valgt at stå og køre service hver aften igen. Og hvordan det så går med det.

Du kan lytte til programmet helt gratis på alle podcastplatforme nu.