Prepper? Faktisk har jeg aldrig set mig selv som prepper. Det er andres blikke og drilske kommentarer, der i den seneste tid har henledt min opmærksomhed på det. Men hvis jeg er prepper, er det prepper by nature. Måske har jeg egern i ascendanten?
Jeg har bygget lagre, siden jeg fik trehjulet cykel med lad og lommer i mine bukser. Længe i hvert fald. Engang var det småting som pinde, hinkestene, lakridsflyvere, bortskudte golfkugler, fjer, æblerovsæbler og blommer, jeg fyldte i lommer og på lad.
Jeg er stadig glad for pinde til optænding. Hinkestene af glas er meget fine, men de to, jeg har tilbage, er nok, og golfkugler er helt ude. Men folk, der kender mig, ved, at lakrids stadig giver mig lange fingre. Fjer lader jeg ligge, mens min interesse for frugter kun er vokset.
Ro og optimisme er, hvad mine lagre giver mig. Rigeligt og varieret gør mig simpelthen glad og tryg. Indimellem måske også lidt flov, for begreber som ”bjergsom” og ”horder” skulle jo nødig lægge sig i slipstrømmen.
Min rigelighed er ikke samlet med tanke for ulykker, katastrofer og det unævnelige. Jeg kan bare godt lide et velassorteret basislager af råvarer/tørvarer med lang holdbarhed. Dåser med gode ansjoser, sardiner og tomater skal der altid være, og et varierende og indbydende ferskvarelager bestående af grøntsager, svampe, frugter, mejerivare og oste samt fersk fisk eller kød. De sidste med dybfryserens hjælp.
Med sådan et sortiment i ryggen føler jeg mig rig. Rig på muligheder og med mulighed for at dele og dele ud. Det bedste ved at lave dejlig mad er nu en gang at dele den med andre. Og så få lov også at spise af den selv.
Klassisk husholdning
Jeg går således ikke dagligt i byen. Og da slet ikke når vi opholder os langt ude i landskabet på Møn – hvilket vi gør i lange perioder. Dernede kan der nemt gå mere end en uge, før jeg kommer i et stort supermarked. Min mand kører jævnligt til den lokale brugs og køber mælk, avisen og en citron, hvis vi er løbet tør. Men det store indkøb, som foregår flere steder og længere væk, overlader jeg nødigt til andre. Så vil jeg med i bilen.
Når køleskab og hylder igen er fyldt op, begynder en ny kæde af måltider, hvor vi styret af de forskellige råvarers holdbarhed spiser os igennem lagrene. Den slags kronologi og fornuft giver plads til opfindsomhed og eliminerer gastronomisk ærefrygt. Klassisk husholdning kunne det vel også kaldes.
Der er bagsider ved det meste, også lagre. Man skal opbevare tingene rigtig, dvs. iskoldt, koldt og køligt for de forskellige ferskvarers vedkommende. Og tørt og ikke for varmt, når det gælder tør- og dåsevarer. Korn og mel skal i lufttætte beholdere eller kraftige tætte poser, og selv en smule drys bør fjernes straks. Møl, der flagrer op, eller små biller, som kravler, skal man hverken spøge med eller komme til at fodre ved et uheld. Man må kort sagt jævnligt gå det hele igennem, rydde op og så evt. kassere.
Hos mig er der sommetider lidt for mange halve poser med tørrede bælgfrugter eller kornspiser. Det er dog sjældent et rigtigt problem, for hvem bliver ikke lykkelig, hvis duften af en god indisk dhal eller en styrkende efterårssuppe med bælgfrugter eller korn breder sig allerede fra formiddagen.
Der plaffes i øvrigt løs over land på denne tid, og fasaner falder som fluer. Også i vores landhood. Det er åbenbart sjovere at skyde dem end at tilberede dem, for vi får jævnligt en fugl leveret til døren. Jeg laver fasan på mange måder, og indimellem ender de som bund i en suppe. Et godt sted faktisk, den fine vilde tone tilfører supperne lidt ”røg” og ekstra umami. En ordentlig kylling kan sagtens bruges til min efterårssuppe. Fremgangsmåden er den samme, men resultatet selvsagt lidt anderledes, ikke mindst bliver suppen lidt federe på kylling end på fasan.
Nannas efterårssuppe
Her kommer min opskrift på efterårssuppe, der rækker til 4 personer.
Skær brystfileterne af en plukket fasankok (kokkene er større end hønerne), drys dem med lidt havsalt og sæt dem til side i køleskab til næste dag (se P.S.).
Bræk/skær fasanskrog og lår i mindre stykker. Gør koge-grøntsager i stand, det vil her sige: det grønne af en porre, 1 gulerod, ½ skive knoldselleri, 1 lille persillerod, 1 stor moden tomat. Skær grøntsagerne i grove terninger. Skær top og bund af et mellemstort løg, men lad den brune skal sidde, den giver en smuk farve til suppen. Skyl 4-5 kviste bladpersille.
Brun fasanskrog og -lår i olivenolie i en gryde. Tilsæt grøntsagsternene, løget og et hvidløgsfed. Lad det brune med et par minutter. Tilsæt persille, en stor kvist timian og 12-14 dl vand samt salt og 10 peberkorn. Bring det i kog, skru ned, og skum omhyggeligt. Lad det koge blidt under låg i godt 1½ time. Skum undervejs.
Forbered fyldet til suppen, mens det koger:
Kog 1½ dl perlespelt møre i rigeligt vand med salt, og lad kernerne stå i kogevandet. Rens ca. 200 g friske svampe, meget gerne skovsvampe som rørhatte og kantareller, ellers østershatte og markchampignon. Riv/skær svampene i mindre stykker.
Rens og skyl 200-300 g spinat, og rens resten af porren (det hvide). Skrub og trim 5-6 jordskokker. Snit porrer og jordskokker tyndt (hver for sig). Hak et hvidløgsfed fint. Fjern haser og skæg fra en stor majskolbe, og skær kernerne af kolben ned i en skål.
Si suppen. Hvis kødet på lårene stadig har lidt smag, så gem det til servering. Ellers smides alt det udkogte ud. Kog suppen ind til 8-9 dl.
Kom olie i en stor gryde, og rist svampene over god varme. Tilsæt porrer, jordskokker og hvidløg, og rist i yderligere et halvt minut. Tilsæt fasansuppe, majskerner og perlespelt med kogevand, og bring suppen i kog. Tilsæt spinat og smag til med sherryeddike samt salt og peber. Som nævnt kan strimler af mørkogt kød fra lårene tilsættes suppen. Servér suppen i store skåle – prøv gerne med lidt piment d'Espelette over – og giv brød til.
P.S. Fasanbryster, der steges rosa i masser af smør sammen med frisk salvie og lidt hvidløg smager skønt med sauté af friske majskerner til.
Klummen bliver hver måned skrevet af Nanna Simonsen (født 1956), der beskriver sig selv som madskribent, husmoder, kogekone og romantisk realist. Hun står bag en række kogebøger, senest ’Vores mad - Egnsretter og yndlingsretter fra Danmark’.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mad
