Giv dit påskelam en sennepsrup og en tur på grillen

Imponér ved påskebordet med en grillet lammekølle med sennepsrub og myntesalsa og salat af rå courgetter og blomkål.

Opskrift: Grillet lammekølle med sennepsrub og myntesalsa og salat af rå courgetter og blomkål
Offentliggjort

4

Lammekølle

  • 1 lammekølle
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • 4 spsk. dijon-sennep
  • 2 spsk. grov sennep
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • 1 stor håndfuld mynte
  • 1 håndfuld persille
  • 6 cornichoner
  • 2 spsk. honning
  • 6 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt
  • Sort peber
  • 1 courgette
  • ½ blomkål
  • 1 håndfuld kørvel
  • 1 spsk. dijon-sennep
  • 1 spsk. grov sennep
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. eddike
  • Salt
  • Sort peber
  • 25 g ristede hasselnøddeflager

Lammekølle

  1. Rids fedtet på lammet.
  2. Pil og knus hvidløgsfeddene.
  3. Hak rosmarinen – kun nålene, hvis det er en rustik og grenet rosmarin.
  4. Rør begge slags sennep sammen med hvidløg, olivenolie og rosmarin, og krydr sennepsrubben godt med salt og peber. Gnid sennepsrubben ind i lammekøllen.
  5. Grill lammekøllen ved indirekte varme i ca. 1 time, eller til kødet har en centrumstemperatur på 58 grader.
  6. Lad lammekøllen hvile i 10 minutter, inden den skæres ud.
  7. Servér med myntesalsa og en sprød salat med rå courgette og rå blomkål.

Myntesalsa

  1. Skyl og aftør mynte og persille.
  2. Blend begge med cornichoner, honning, olivenolie og citronsaft til en grov salsa, og smag salsaen til med salt og peber.

Salat

  1. Skyl courgetten og det halve blomkål. Skær begge i tynde skiver på et mandolinjern.
  2. Skyl, aftør og hak kørvlen.
  3. Vend courgette og blomkål med den hakkede kørvel.
  4. Rør en dijonnaise-dressing sammen af begge slags sennep, olivenolie, honning og mayonnaise. Smag til med eddike, salt og peber, og justér evt. konsistensen med lidt vand, hvis den er for tyktflydende.
  5. Hæld dressingen over grøntsagerne, og drys med hasselnøddeflager.