Den kære Mikkel Bækby Johansen har samlet 30 yderligere punkter til listen over ’Ting man burde gøre noget mere’, så vi nu er oppe på 230. Listen er en samling af observationer, som den unge studerende har gjort sig i det virkelige liv, og som er en evig inspiration til alle, der har lyst til at drysse lidt kløpulver ud over sin hverdag og omgivelser.
Der er flere nye guldkorn i mellem. Som fx’
Nr. 203: Inkludere andre i sin uvidenhed: ”Det kan vi slet ikke forstå”.
Annonse
Eller:
Nr. 225: Sige ”en ad gangen”, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig på samme tid.
1. Få sure opstød mens man taler.
2. Teste folk ved at stille dem trickspørgsmål eller retoriske spørgsmål.
3. Bruge flere penge.
4. Skabe forvirring om hvad man egentlig mener.
Annonse
5. Beskylde folk for at være sure - “Er du sur eller hvad?” eller “Jeg synes, du har været sur hele dagen”.
6. Sige “skriv en bog om det” hvis folk siger noget, der er uinteressant.
7. Præsentere sig selv med sit fulde navn.
8. Tale i telefon hele tiden (specielt hvis der bliver taget billeder eller når man går på gaden).
9. Få sin telefon til at kunne modtage mere end ét opkald, så man kan sige “hov, jeg har lige en på den anden linje.”
10. Sige “apropos” et eller andet og så skifte emne fuldstændig.
11. Inden man påbegynder en sætning, der måske kritiserer noget eller bringer et tabu på banen sige “nu siger jeg ikke noget, men…” og så sige det alligevel.
Annonse
12. Bestikke folk. Case: en dørmand vil ikke lukke dig ind - stik ham en 50’er.
13. Konstant vælge side, dvs. erklære sig enig/uenig med nogen og dermed skabe optakt til en konflikt.
14. Konstant være neutral.
15. Tale uden om så ofte som muligt.
16. Hver gang man griner skal man stoppe med at grine instant.
17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget, fx “jeg kan rigtig godt lide r ‘n’ b, skal man svare “ja ja, hver sin smag”, og således antyde, at man synes vedkommende har ekstremt ringe smag.
18. Man skal sige “hvad handler det her i virkeligheden om?” hver gang man er lidt i tvivl om hvad folk mener. Altså skal man antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.
19. Lukke øjnene mens man taler til folk.
20. Klappe efter en god pointe for at virke intimiderende.
21. Så ofte som muligt indflette ord som “blandt andet” i alle sætninger.
22. Konsekvent sige folks navn når man taler med dem.
23. Række fuck.
24. Tilbyde folk noget som man helst vil have, at de siger nej til, fx tilbyde en pige i byen en drink og så trække i land, hvis hun siger ja.
25. Tale på andres vegne i diskussioner, fx “og det ved jeg Mikkel er enig i”.
26. Fortælle anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe eller moral.
27. Sige “hvem fanden tror du, du er?”, hvis folk erklærer sig uenige.
28. Sætte sig på folks stol så snart de rejser sig og sige “ja ja, du får den igen, når du kommer tilbage”, og derefter, når personen vender tilbage, sige “nu sidder jeg her altså lige”.
29. Alle i din omgangskreds skal have et kælenavn af typen: doktoren, slagteren, elektrikeren osv.
30. Spise tzatziki og gerenelt gøre flere Millennium-ting.
31. Hvis nogen griner af en joke man har lavet skal man sige “hvad griner du af?”, som om det er upassende at de griner.
32. Man skal konstant “state the obvious”, altså hele tiden konkludere åbenlyse ting.
33. Spille dum.
34. Være typen der har gode og dårlige dage, således at folk er opmærksomme på det, og at man dermed altid kan bruge det som undskyldning for aggressive udbrud eller hvis man bare er pisse sur en hel dag.
35. Stille ultimative krav hele tiden - altså være fast besluttet på noget og derfor sige “det kan ikke diskuteres.”
36. Nægte ting - både benægte og fornægte alverdens ting.
37. Generalisere og få alverdens udsagn til at gælde helt generelt.
38. Tale godt om sig selv, fx sige “det fede ved mig er jo…” eller bruge de fleste lejligheder til at få vinklet noget over på sig selv.
39. Poppe en pagne hvis der sker noget fedt - evt. bare hvis der er nogen, der fortæller en god joke.
40. Lave scener.
41. Svare instant hvis nogen spørger om noget.
42. Svare/kommentere på folks udsagn ved at gentage ordret hvad vedkommende lige har sagt, fx “Jeg synes, der er alt for mange der dør af sult og sygdomme i Afrika”, hvortil man så svarer “Synes-du-der-er-alt-for-mange-der-dør-af-sult-og-sygdomme-i-Afrika? - lynhurtigt!
43. Namedroppe.
44. Tage beslutninger på sine venners vegne, og derefter overbevise dem om, at det er det rigtige.
45. Sige “wow, wow, wow, wow, wow!” når man kan fornemme at der vil opstå en situation.
46. Aldrig afvise folk og slå til med det samme hvis man bliver tilbudt noget.
47. Starte en sætning i normalt toneleje og så hæve stemmen helt vildt midt i det hele, og således skjule sin vrede, for så at lade den bryde løs.
49. Sige “det ville være det korte svar” efter et forholdsvis kort svar, og dermed antyde, at der naturligvis knytter sig en længere forklaring.
50. Foretage civilanholdelser.
51. Sutte på alle 10 fingre når man spiser.
52. Lade som om man ikke forstår hvad folk mener, og hæfte sig ved deres talefejl og bruge det mod dem i en diskussion.
53. Man skal nægte at tro på folks historier hvis de lyder bare en anelse urealistiske.
54. Man skal spise folk af med en meget kort forklaring på noget langt og alvorligt.
55. Sige “tak, det rækker” når man har hørt nok.
56. Være lidt mere bitchy, eks. der er optakt til beef mellem dig og en nar - en af dine kammier kommer over og spørger hvad der foregår, og du forklarer så situationen for kammi og omtaler naren som hunkøn: “Jamen, hun står bare og provokerer mig helt vildt”.
57. Insistere noget mere.
58. Have faste principper, men så være klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.
59. Påbegynde en sætning, men ændre den undervejs, hvis man fornemmer at den ikke vil falde i god jord.
61. En person, man ikke kender særlig godt (eller lige har lært at kende) siger ting som “det var hyggeligt at se dig”, “dejligt at se dig”, “håber vi ses igen snart” eller lign. sætninger, hvortil man svarer henkastet, men skarpt og hurtigt: “det var måske lige i overkanten”, men taler ellers videre og lader som ingenting.
62. Man sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rækker sig ind over dig og helt automatisk dækker du lynhurtigt din drink med hånden - signalerer “jeg skal ikke have noget”/”du skal ikke smage”/”du skal ikke putte noget i min drink”.
63. Når man ikke kan høre hvad folk siger på en club, lader man som om de siger, at de går hjem - “Ja, ja vi ses”.
64. Begrebificere alt.
65. Sige “hvor ved du ikke det fra?” hvis folk ikke ved det.
66. Sige “så mødte Lars lige mig i byen forleden” i stedet for omvendt.
67. Lyve i sammenhænge, hvor man åbenlyst kan blive afsløret - man sidder og bruger sin telefon og en person spørger om han må låne den, hvortil man svarer “nej, den er lige gået død”, eller man taler i telefon med en man evt. havde en aftale med, mens man er på club, og siger “jeg blev bare hjemme i aften”, alt i mens musik og folk larmer i baggrunden.
68. Give håndtryk så hårdt, at man lige hører et “av”.
69. Give karatehuk high-five i stedet for klassisk high-five - altså rammer hænderne hinanden på kanten af hånden i stedet for håndfladen.
70. Sige “jeg ved ikke, om jeg kan nå det” selvom man absolut ingen planer har.
71. Lade sig rive med af stemningen.
72. Konstant referere til ting, man udmærket godt ved, at personen man taler med ikke kender til.
73. Opsøge akavede håndtryk - eks.: en gut rækker hånden frem og lægger op til et klassisk håndtryk, du knytter næven og gør klar til knuckles, han knytter næven, du griber fat om hans næve og trækker hånden tilbage og simulerer en eksplosion mm.
74. Når man møder en person på gaden, som man kun kender lidt, skal man hilse og stoppe op, som om man har tænkt sig at chitchatte. Idet vedkommende selv stopper op, skal man gå igen (evt. stoppe op igen hurtigt, for så at gå helt).
75. Lave aftaler baseret på uger i stedet for datoer (fx uge 14).
76. Bruge en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslæt - “ses kl. tusind!” (og ikke kl. 10.00).
77. Konstant skifte helt klassiske danske navneord ud med engelske - “Jeg har car på lørdag - jeg henter!”.
78. Sige “stop” undervejs, når folk forklarer et eller andet og se hvad der sker.
79. Udvidet håndtryk: Du griber en persons hånd og klapper vedkommende på bagsiden af hånden med din venstre hånd. Klappet bliver til et klem. Derefter fører du din hånd op langs personens underarm og klemmer, for derefter at tage fat i skulderen. Endeligt fører du din hånd op til ansigtet, hvor du evt. giver et lille klap igen. Supplér evt. med din højre hånd, der nu har sluppet personens hånd, og giv et lille klap på personens venstre kind.
80. Bryde overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.
81. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortæller en sjov historie), skal man demonstrativt begynde at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kørende på en gang.
82. Sige “og det fortæller du mig fordi..?”, når nogle fortæller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.
83. Sige ja til ting man kun hører med et halvt øre, og derefter lade som ingenting og svare noget andet, hvis man bliver konfronteret med det.
84. Kræve dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortæller om en fed oplevelse.
85. Lade folk tale så længe til dig, uden at give dem respons, at de bliver nødt til at stoppe sig selv og spørge dig om du lytter, hvortil du svarer “nå, er det mig, du har talt til hele tiden?”.
86. Gestikulere så meget, at man en gang i mellem rammer folk med sine arme når man taler.
87. Give signalement af folk.
88. En person fortæller fagligt eller detaljeret om noget, eks.: “En ribbensteg vejer vel ca. 2,5 kg”, hvortil man svarer, “hvis jeg ville vide, det var jeg nok blevet slagter”.
89. Konsekvent time sin indgang ad døre med andres, således at man går ind ad døren skulder mod skulder, og at døren derved pludselig er for smal.
90. Aldrig lade folk gå ud, før man selv går ind (eks. busser, metro o. lign.), og konsekvent gå op ad trapper uden at tage hensyn til at andre er på vej ned.
91. Hvis folk spørger, om man kan låne dem penge eller lægge ud, svarer man “ligner jeg en bank?”.
92. Når man snakker sammen i en forsamling af ca. tre, hvor den tredje evt. er en smule udenforstående skal man for så vidt muligt lade som om, at det er en fortrolig samtale vedkommende deltager i helt ekstraordinært. Dette kan understreges ved jævnligt at vende sig mod personen og sige kort og præcist “du skal ikke lige sige det her… (til nogen)”.
93. Erstatte almindelige ord med en fløjtelyd - “skal du med ud at ha’ en *fløjtelyd* eller “gider du lige at række mig *fløjtelyd*”.
94. Sige “kan jeg hjælpe dig med noget?” hvis man vurderer, at en fremmed person har kigget på en i over 5 sekunder.
95. Afbryde folk, der skal til at fortælle en historie, man selv indgår i, og sige “Der er ikke nogen historie.”, som om personen helst ikke må sige mere.
96. Stille folk et spørgsmål og når de svarer sige “så det var dit svar eller hvad?”.
97. En person siger klart ja til et spørgsmål, hvortil man svarer “du trækker lidt på det?” eller “er du sikker? Vi kan godt lave det om”.
98. Når tre mand sidder om et bord, og ingen siger noget, skal man læne sig langsomt ind over bordet, som om man skal til at sige noget, for at bryde tavsheden, men så lade være og læne sig langsomt tilbage igen.
99. En gut spørger, om du vil række ham hans telefon (eller noget der tilhører ham) - du rækker den til ham, men trækker den tilbage og kigger ham alvorligt i øjnene, som om han lige skal passe lidt på, hvorefter du giver ham den helt.
101. Opføre sig helt anderledes end man plejer, og så spørge om man kan bære det, idet man bliver konfronteret med det.
102. Sige “hvem er jeg nu?” og lade, som om, man imiterer nogen. Folk kan formentlig ikke gætte det, og du finder således bare på, hvem du er undervejs.
103. Grine, mens man siger noget ligegyldigt, evt. praktisk, som “vil du ikke lige række mig mit glas”, som om man skal til at fortælle noget ekstremt morsomt.
104. Formulere spørgsmål aggressivt: “Vil du have en kop kaffe, eller vil du ikke have en kop kaffe?!”.
105. Sige “får du det hele med”, hvis man fornemmer folk kigger.
106. Stille folk spørgsmål, afvente svar og så spørge igen, nu med et “ja eller nej” til sidst - “Har du husket dine nøgler?” - “Ja”- “Har du husket dine nøgler, ja eller nej?!”.
107. Med vilje tabe diskussioner, og når man tager emnet op igen senere, påstå, at man selv argumenterede for, hvad modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion - “det var sgu da det, jeg sagde!”.
108. Sige “øjeblik, så skal jeg være der” hvis folk forsøger at komme i kontakt med dig.
109. Klappe folk på armen med bagsiden af hånden, som om man vil sige noget til dem, men så begynde at tale til en anden.
110. Sige “jeg keder mig, jeg synes vi skal gå” så snart man har fundet sig til rette et sted, man har aftalt at mødes.
111. Stille folk man ikke kender ligegyldige spørgsmål som “hvornår var det nu, du havde fødselsdag?”.
112. Trække sine undskyldninger tilbage imens man giver dem, hvis man opdager, at personen man undskylder til finder undskyldningen berettiget.
113. Spille folk ud mod hinanden i diskussioner og så gå.
114. Skubbe tungen frem bag tænderne, så den er synlig, når man smiler.
115. Sige “så er det faktisk heller ikke sjovere”, hvis man vurderer, at folk griner et øjeblik for længe.
116. Have mere ekstraudstyr.
117. Sige “jaja”, når folk præsenterer sig.
118. Reagere voldsomt på folks historier, som om det er et vanvittigt sammentræf, der netop passer på noget, man også selv har oplevet.
119. Sige “for det første” uden at sige “for det andet”.
120. Antage at det, folk fortæller er en joke.
121. Kigge meget længe på folk, når man har leveret en pointe. Så længe, at de lige når at studse over det.
122. Sige “optager du den her samtale”, hvis man vurderer, at en person stiller et mistænkeligt spørgsmål.
123. Smile helt vildt og sige “er det rigtigt?!”, når folk fortæller om hverdagsagtige ting.
124. Bestille ting for andre uden at spørge dem, og så regne med at de selv betaler. Eks.: mad, drinks, taxa mm.
125. Rage uklar med folk.
126. Stille spørgsmål, som det ikke er i orden, at folk svarer nej til, fx sige “der er pisse god stemning, synes du ikke det?”.
127. Have en plan B.
128. Ridse en åbenlys nice situation op for folk og derefter spørge intenst “hvordan lyder det?” - folk kan kun svare positivt.
129. Hvis der er mange til stede og folk sidder og snakker med hinanden på kryds og tværs, og man fortæller en fed joke til én person i gruppen, skal man hurtigt vende sig mod resten og sige “hørte I hvad jeg sagde?”, og derefter vente lidt, for så at spørge en af de andre mere personligt “hørte DU hvad jeg sagde Lars?”.
130. Antage, at folk kender dine rutiner: “Skal du med i aften?” - “Nej, det er jo tirsdag”.
131. Hvis folk fortæller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, de gør eller har gjort, skal man svare “så det I gør er faktisk bare..?”, som om det er latterligt simpelt.
132. Skifte toneleje og stemme midt i en sætning og lade som om man imiterer nogen, men stadig sige noget man mener, så folk vil spørge forvirret “er det noget du siger nu eller..?”.
133. Være sygt naiv.
134. Få en person, der lige har sagt noget sjovt til at fremstå som normalt usjov ved at spørge, som om man ikke helt hørte hvad personen sagde: “sagde DU det?”.
135. Hvis en person har lidt travlt og spørger hvad klokken er, skal man svare “slap nu af mand, den er ingenting”.
136. Få aftenkaffen galt i halsen.
137. Hvis man står midt i en seriøs samtale, evt. hvor man får skældud, skal man begynde at grine “fordi man kom til at tænke på noget andet”, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.
138. Sige “og hold nu fast…” inden man siger noget banebrydende.
139. Lyve for folk mens der er andre til stede, som kender sandheden.
140. Indikere, at folk ikke har fået det optimale ud af din pointe ved konstant at sige “for lige at vende tilbage”.
141. Springe så mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og derefter konfrontere dem med vendinger som “du står ikke og siger, at jeg lyver vel?”. I denne sammenhæng er det specielt vigtigt at bruge vendingerne “du står ikke og siger…” eller “du sidder ikke og siger…”.
142. Smile til folk uden at smile med øjnene.
143. Sige “ikke?” efter handlinger frem for efter ytringer, fx hælde kaffe op til sin sidemand, se ham i øjnene og så sige “ikke?” bagefter.
144. Spørge folk, om de ikke lige vil være med til at have en snak under fire øjne.
145. Henvende sig til andre ved at stille sig selv spørgsmål, som man naturligvis kun selv kan svare på: “om det har været en lang dag i dag? Ja, det har det godt nok”.
146. Give folk deadlines.
147. Lægge op til, at det en person siger, bestemt ikke er den eneste måde at sige tingene på, men uden at følge den helt til dørs: “ja, det er der jo nogle, der vil mene, mens der jo selvfølgelig også er nogle, der vil mene noget andet”.
148. Hvis man hører folk grine midt i en samtale, man ikke selv deltager i skal man grine med.
149. Tage det som en oplevelse.
150. Gøre eller sige noget foran en person, men uden direkte at henvende sig til vedkommende, og derefter sige, “jeg ved godt, hvad du tænker”.
151. Sige “pænt goddag”.
152. Lægge op til dårlig stemning på andres vegne: “Uha, det bliver Kasper ikke glad for at høre” eller “det skal du nok ikke fortælle Lars”.
153. Antyde at folk overdriver, når de fx siger, at de har travlt eller har ondt et sted: “Jamen hvor travlt har du?” eller “hvor ondt gør det lige?”.
154. Være hurtig til at tage andres parti, når en ven fortæller ting som “Lars siger, at jeg er nærig”, hvortil man så svarer, “jamen er du ikke også det?”.
155. Komme ind i forsamlinger med et ansigtsudtryk, der er svært at aflæse og måske endda lægger op til, at man er sur eller at der er sket noget alvorligt, og så pludselig fortælle en joke og bryde ud i latter.
156. Sige “alligevel” efter sætninger og dermed antyde, at der er sket en ændring, også selvom der ikke er - “Jeg regner med at komme i aften alligevel”.
157. Antyde at man ikke har særlig høje tanker om folk, eks.: “Har du læst Proust?”, og inden folk kan nå at svare skal man følge op med “nej, det regnede jeg heller ikke med”.
158. Være ude med riven.
159. Stille folk spørgsmål vedrørende deres plan med livet, og uanset hvad de svarer få det til at lyde uambitiøst ved gentagne gange at følge op med “og hvad mere?”, “og hvad så bagefter?” og “OK, men det er vel kun midlertidigt så?”.
160. Kritisere og komplimentere folk på samme tid. Fx hvis en kammerat har fået en ny skjorte: “Den er rigtig flot. Sådan en havde jeg også i 2010”.
161. Svare "begge dele" til spørgsmål, der lægger 100% op til, at man ikke KAN begge dele.
162. Have et "hvad-foregår-der-her"-ansigtsudtryk.
163. Få folks drømme og idéer til at lyde vanvittigt urealistiske. Fx hvis en person kommer med idéer til hus og/eller have - "kunne det ikke være fedt hvis der var en dør her?", hvortil man så svarer "nå jo, men kunne det ikke også være fedt, hvis jeg havde en helikopterlandingsplads på mit tag?".
164. Være hurtig til at afskrive en situation eller et udsagn som grotesk, absurd eller på anden måde fuldstændig urimeligt.
165. Sige "det synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til" i tilfælde, hvor der åbenlyst er en grund.
166. Sige "så det du prøver at sige er", og så sige noget, personen tydeligvis ikke prøver at sige.
167. Spørge folk om man må låne deres ting eller om de vil hjælpe med noget "bare lige fem minutter" - for at indikere, at det ikke tager særlig lang tid - også i tilfælde, hvor det vil være helt grotesk, at det tager fem minutter. Eks.: "må jeg låne din bil til at køre til lufthavnen - bare lige fem minutter" eller "må jeg smage din cola - bare lige fem minutter".
168. Kritisere folk på måden, de gør ting på - "hvad er det for en måde du kommer anstigende på?" eller "hvorfor sidder du og råber", selvom de absolut ikke gør det.
169. Spille overrasket - gerne i overdrevet grad, fx måbe med vilje.
170. Lægge særligt tryk på udvalgte ord i sætninger, selvom det ikke nødvendigvis gavner forståelsen eller giver mening på anden måde, fx "hvor mange mennesker var der til festen?" eller "skal du have noget i din kaffe?".
171. Undskylde uacceptabel adfærd med vendinger som "jeg eksperimenterer bare".
172. Lave fuldstændig utilsvarende sammenligninger.
173. Sige "jeg skulle bare se om du var vågen" hvis man laver fuldstændig uoprettelige fejl.
174. Bede om hjælp på en vred og krævende måde: "så prøv da at hjælpe mig!".
175. Gentagne gange bruge vendingen "som sagt" og dermed indikere, at alt man siger er gentagelser og at personen, man taler til efterhånden burde have forstået det.
176. Hvis folk udtaler sig om noget, man selv mener, at man burde vide mest om, skal man sige "ja, det må du jo vide alt om".
177. Påstå at man ikke kan huske helt almindelige hverdagsbegivenheder.
178. Med vilje skabe tvivl om hvis tur det er når man står i kø.
179. Nøjes med at sige én ting, og så sige "det sidste jeg sagde var bare for sjov".
180. Udbryde "eller hvad?" uden at have sagt noget forinden.
181. Bevidst holde øh-pauser i sætninger, hvor de efterfølgende ord er åbenlyse, fx: "sådan... øh... er det" eller "det er det samme og det samme og øh... det samme".
182. Sige "ja, det er sjovt" i stedet for at grine af folks jokes.
183. Lave sætningskonstruktioner med mange bindestreger i både skrift og tale, fx "en lige-ved-og-næsten-situation" eller "her-kommer-jeg-mentalitet".
184. Have her-kommer-jeg-mentalitet.
185. Smile til folk, når man får øjenkontakt, men så pludselig lave et seriøst (næsten vredt) ansigtsudtryk mens man stadig fastholder blikket.
186. Fortælle dårlige nyheder på en vildt positiv måde.
187. Antage at folk er kærester når de tydeligvis er søskende eller søskende når de tydeligvis er kærester. Kan også bruges med andre familiekombinationer.
188. Sige "så er jeg den der er skredet" og forlade ubehagelige samtaler, som om man er med i en sitcom.
189. Hvis folk siger, at de kommer tilbage om 15-20 minutter skal man sige "går du på toilet?".
190. Tage småting folk tidligere har sagt under fire øjne op i et større forum.
191. Rode i folks lommer.
192. Sige "det kan du sagtens komme og sige" når folk fortæller forskellige ting.
193. Beskylde folk for ikke at tage alverdens småting seriøst.
194. Putte mad i munden mens man griner.
195. Påbegynde sætninger der har en åbenlys pointe, men så tage vildt lang tid om at komme frem til den.
196. Sige "der kan man bare se" til udsagn, som klart kræver en større reaktion.
197. Markere sin uenighed med sætninger som "det ved jeg ikke, om jeg er enig i" eller "det ved jeg ikke om jeg synes der er".
198. Sige "jeg har set dig", hvis man fornemmer, at folk vil i kontakt med dig.
199. Insistere på at noget ikke er som det plejer.
200. Stille et spørgsmål og derefter sige "det var ikke det jeg spurgte om", hvis vedkommende svarer bare en anelse utilfredstillende.
201. Stille et spørgsmål og følge op med ”lad mig gætte”, inden personen når at svare.
202. Sige ”du skal have en medalje”, hvis folk fortæller om noget de har udrettet.
203. Inkludere andre i sin uvidenhed: ”Det kan vi slet ikke forstå”.
204. Reagere som om alt er en konkurrence, fx hvis folk spørger ind til en film, man ikke har set: ”Nej, men så har jeg til gengæld set…”, og så begynde at opremse en masse andre titler og evt. følge op med ”… som du formentlig ikke har set”.
205. Citere folk for at have sagt ligegyldige ting.
206. Konstant forholde sig til, om andre mennesker kigger: ”Kigger han ikke mærkeligt på mig, ham der?”.
207. Sige noget forkert og så reagere på en eventuel rettelse ved at sige det samme igen: ”Poul Bondegaard” – rettelse: ”Poul Bundgaard” – “Ja ja, Poul Bondegaard”.
208. Antyde at man har en aftale med folk, som de ikke er opmærksom på, hvis man møder dem på farten: ”Vi ses jo senere”.
209. Bide sig selv i læben, når man har sagt noget fedt.
210. Sige ”hvad har jeg lige sagt?!” efter man har haft ordet i lang tid, som om man er kørt alt for langt ud ad et sidespor eller har talt over sig.
211. Aftale med folk at mødes steder, som man normalt aldrig kommer eller som hverken er bekvemt for en selv eller personen man mødes med.
212. Give tegn til folk uden at kigge på dem, fx pege på kaffen uden at forklare nærmere.
213. Skænke op til folk, der på intet tidspunkt har givet udtryk for, at de vil have mere og så sige, ”sagde du ikke, at du ville have mere?”.
214. Insistere aggressivt på at få bekræftelse fra folk, der allerede har erklæret sig enige.
215. Sige ”du blev lidt stille, da jeg sagde det der før”, som om man har bragt noget ubehageligt eller uvedkommende op for folk, selvom de reagerede helt normalt i første omgang.
216. Sige ”det skal nok blive til noget” til arrangementer eller ting, som der umiddelbart ingen grund er til ikke skulle blive til noget, og således skabe usikkerhed om, om det overhovedet bliver til noget.
217. Undvige berøringer, men så være helt OK med det lige bagefter.
218. Insistere på, at det man siger er en joke, selvom folk har forstået det og griner af den.
219. Lade som om man bliver forskrækket, når folk kommer tæt på.
220. Demonstrativt kigge væk, hvis man mister interessen i en samtale.
221. Sige ”du får også lige den her”, hvis man giver hånd til nogle, som man ikke har hilst på før eller hvis man giver et knus til nogle, som man er i tvivl om, om man er på knus med.
222. Spørge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.
223. Sige ”hvem er du?”, hvis en ven har en person med som man ikke kender, inden vedkommende overhovedet kan nå at blive præsenteret.
224. Vinke folk nærmere og så reagere, som om det er mærkeligt at de kommer tættere på.
225. Sige ”en ad gangen”, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig på samme tid.
226. Blive ved med fastholde et håndtryk med én person, selvom man er begyndt at hilse på og snakke med andre tilstedeværende.
227. Lade som om, at andre mennesker ikke kender de personer man omgås, eks.: hvis en kammerat spørger, ”hvem skal du i biografen med?”, svarer man ”en der hedder Peter”, selvom man udmærket godt ved, at kammeraten godt kender Peter.
228. Gå fra mindre selskaber uden at sige farvel, fx rejse sig fra et middagsselskab, som om man skal på toilettet, og så bare gå uden at sige det til nogen og tilmed lade som ingenting, hvis man bliver konfronteret med det den næste gang man ser folk fra selskabet.
229. Sige ”nå, hvor kom vi fra” uden grund.
230. Sige god weekend til folk, selvom det er tirsdag.
