11 ting man(d) skal smide ud inden man er 30

11 ting man(d) skal smide ud inden man er 30
Offentliggjort

Er du typen, der stadig sover i Manchester United-sengetøj i din silkebokseshorts ved siden af din life-size Jabba The Hut? Denne guide er til drengen i os alle. Der er visse ting, der mister sin charme.

Vi har alle et sted, hvor vores atletiske karriere peakede. Nogle før andre, desværre. Og for mange af os skete det i 12-års alderen med en kvartfinale i Ekstra Bladets skoleturnering. De flotte præstationer imponerer desværre ikke engang din mor længere. Ingen gider høre om dine 11 mål i 15 kampe for tredje ynglinge og din pokal for at være ’en god holdkammerat’.

I den søde studietid var der ikke noget, der gav mere street-cred end stjålne askebægere og ølglas fra det lokale, brune værtshus, hvor dig og kammeraterne brugte mere tid end på læsesalen. Nu er J-dag for længst aflyst som national helligdag, og det brune værtshus er nu hipster-café med vegetarbrunch og legehjørne til børnene.