Assassin's Creed

Ny trailer til Assassin’s Creed-filmen løfter computerspillet til nye højder

"Vi arbejder i mørke for at tjene lyset. Vi er snigmordere"

Assassin's Creed-filmen får verdenspremiere den 21. december
Offentliggjort

Det er langt fra altid, at det er succesfuldt at forvandle et computerspil til en spillefilm.

Filmproducenter har ellers mere eller mindre vellykket forsøgt sig med titler som Mortal Kombat, Resident Evil, Max Payne, Tomb Raider og selvfølgelig Hitman, hvis karakter, den koldblodige lejemorder Agent 47, oprindeligt er skabt som computerspil af danske IO Interactive.

Måske netop derfor har computerspilsproducenten Ubisoft ikke turdet tage chancer med filmatiseringen af storsuccesen Assassin's Creed.

Ubisoft har selv grundlagt et produktionsselskab, der er dybt involveret transformationen af Assassin's Creedden fra videospil til biograffilm for at sikre, at produktionen ikke løber løbsk, og at den er tro mod spillene, der har solgt millioner af eksemplarer verden over.

I hovedrollen som Callum Lynch er valget faldet på Michael Fassbender, der har høstet anerkendelse for sine roller i blandt andet 12 Years A Slave, Hunger og Jobs. Han forenes med instruktør Justin Kurzel, med hvem han også har lavet indspilningen af 'Macbeth'.

Filmen følger ikke detaljerne i nogle af de eksisterende spil slavisk, men de overordnede rammer for plottet har fælles referencer. Kort sagt kredser det om kampen mellem Broderskabet og Tempelridderne og jagten vigtige oplysninger og skatte.

Callum Lynch tages i filmen til fange af det ondsindede syndikat Abstergo, der gennem Animus-maskinen, kendt fra spillet, udnytter hjernes 'genetisk hukommelse', som gør det muligt at genopleve slægtninges forhistorie.

Lynch bliver sendt tilbage til tiden under den spanske inkvisition og opdager herigennem, at han er efterkommer af den hemmelige Assassins-ordenen, hvilket understreges i slutningen af traileren med ordene:

"Vi arbejder i mørke for at tjene lyset. Vi er snigmordere"

Filmen får verdenspremiere den 21. december. Hvis du vil læse mere om filmen og optagelserne, kan du læse mere her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Computerspil