Da Nicki Minaj sendte en sort limousine, droppede Jonas sin fridag

Han havde kun været i Los Angeles i en uge, da den store beslutning om at flytte hele familien 9.000 kilometer væk gav rigtig god mening.

Det var Nicki Minajs manager, der ringede.

”Kan du være i Malibu om en halv time? Nicki vil gerne se dig.”

Det er fire år siden nu.

”Det var sådan lidt: Hvad? Sindssygt! Woow! Nicki Minaj!” fortæller den danske musikproducer Jonas Jeberg fra en havesofa med hynder foran sit hvidkalkede hus i West Hollywood.

Den californiske sol er skarp i dag, og den 41-årige dansker har solbriller på i skyggen. Men det er ikke kun i bogstavelig forstand, at solen skinner på Jonas Jeberg.

Arbejdet går nemlig rigtig godt, efter han er flyttet til the City of Dreams. Hans privatadresse er et rend af verdensstjerner; garagen er indrettet til studie, og her tilbringer Jonas Jeberg mindst lige så meget af sin tid som inde i selve huset. På sin diskografi har han store hits for navne som Dizzee Rascal, will.i.am, Jessie J, Demi Lovato, Kelly Rowland, Snoop Dogg, Pussycat Dolls, Sugababes, Fifth Harmony og Jason Derulo.

I dag – og i går til klokken 6 om morgenen – har han været i studiet med Jared Watson, der er forsanger i kultbandet Dirty Heads.

Den langhårede sanger med tatoveringer ud af skjorteærmerne kommer gående inde fra huset og ud på terrassen.

”Hey, Paramount siger, at de har sendt filerne, og de vil lige have bekræftet modtagelsen,” siger han til Jonas, og ”thanks for the coffee,” siger han henvendt til Jonas’ kone Maja, der sidder i solen op ad huset og nusser hunden Sophie med fødderne med rød neglelak på tæerne.

De krammer, og Jonas siger, at han ligesom Jared føler sig rimelig sikker på, at de to numre, der er ved at være klar, ”sparker røv.”

Jared smutter, og interviewet fortsætter. Jonas fortæller, at han elsker sit liv her. Godt nok kræver det meget arbejde at skrive hits - eller lave cuts, som Jonas kalder det - til store internationale kunstnere, der primært opererer på amerikansk top 40.

”Men det er præcis lige så svært at lave hits til danske artister. Nik & Jay eller Rasmus Seebach har også en pladeselskabsmand, du skal igennem, som skal vælge din sang frem for nogle andres, og artisten skal jo også være vild med sangen. Hele processen er fuldstændig den samme,” siger Jonas Jeberg pragmatisk.

”Men her bliver man bedre betalt for det samme arbejde.”

Musikalsk spænder Jonas Jebergs produktioner ret bredt; fra pop, over country til rock. Foto: Annelise Hartmann Eskesen

Når produceren går i studiet, har han udsigt til et grapefrugttræ i haven, der er indrettet med en lille pool, der løber ned i en lidt større. Det er et velhaverkvarter, hvor den ene genbo kører Lamborghini - som en af sine fire biler – og hvor den anden genbo hedder Pharrell Williams.

”For at få tingene til at hænge sammen (økonomisk, red.) skal der sælges sange til USA og England,” siger Jonas Jeberg, der hvert år skriver mellem 50 og 70 numre i sin garage, hvoraf cirka 15-20 stykker bliver udgivet.

De bliver til på ret forskellig vis. Nogle gange har Jonas en trommesolo i hovedet, som han sætter lyd på i studiet, og en sang opstår. Andre gange kommer en kunstner i studiet, og sammen bruger de et par dage på at lære hinanden at kende og eksperimentere sig frem til en eller flere sange.

Som regel kommer kunstnerne hjem til Jonas og tager plads i den hvide, brede og bløde lædersofa i hans studie. Men med Nicki Minaj var det Jonas, der måtte komme til hende, da manageren ringede.

Forinden havde Jonas været i studiet med sangskriver Jean-Baptiste og en sangerinde, og det var der kommet nummeret ’The Boys’ ud af. Jean-Baptiste mente, at det var blevet så fedt, at de hellere måtte give det til en større sangerinde og ”gøre det til noget større.” Ugen efter blev han enig med Puff Daddy om at give det til dennes kæreste Cassie, der var ved at lave sit comeback-album i USA. Hun var ellevild med nummeret, og Puff Daddy sørgede for at få Nicki Minaj med på C-stykket.

Det var kort efter, at den sydamerikanske rapper var kommet med ind over, at hendes folk ringede til Jonas Jeberg.

Jo, han kunne godt komme til Malibu, selvom det var søndag, og han holdt fri med familien. De sendte en sort limousine, og kort efter var den af navn relativt ukendte danske producer i studiet med verdensstjernen Nicki Minaj.

Ting kan nemlig lade sig gøre i L.A., er Jonas Jebergs oplevelse.

Tidligt i sin karriere i Danmark havde han svært ved at afsætte sange i Danmark, fordi han ikke havde så meget at fremvise. Den første tur, han tog til L.A. i 2004 derimod, kastede noget mere af sig. Dengang havde han ikke haft store hits i USA endnu, men det var de ligeglade med. Hans publisher ringede lidt rundt og sagde: Der er en ny fyr i byen, har I lyst til at møde ham? På den måde fik han ti møder med de største pladeselskabsfolk i byen, der alle tog sig tid til at lytte til musikken.

Jonas kom hjem med fem cuts fra den tur.

”De er meget åbne og nysgerrige og fordomsfri her i L.A., fordi de ved, at meget af det, der er blevet rigtig stort, kan være “a kid from the hood,” som hverken har penge eller rige forældre, men som bare laver den fedeste musik,” siger Jonas Jeberg.

”Der er meget højere til loftet her. Der er ikke noget med jantelov, og man tager tingene dertil, hvor man har lyst. Det der hus deroppe,” siger han og peger tværs hen over poolen, skråt op af bjerget, ”der bor Pharrell. Og hans søn går nede i vores public school. På den måde er man tæt på sine drømme her. Hvis det kan lykkes for ham der, ikke? Jeg siger jo ikke, at jeg kan gå hen og blive Pharrell i morgen. Men man har jo lov at drømme,” siger han og smiler venligt.

Da Jonas som teenager ville være trommeslager, havde han heller ikke turdet drømme om det liv, han lever nu. Han spillede trommer for en masse forskellige bands og ville dygtiggøre sig på Rytmisk Musikkonservatorium. For at komme ind her måtte han lære at spille klaver, og det åbnede en ny verden for den unge trommeslager og banede vejen for den producerkarriere, Jonas har i dag, hvor han behersker de fleste instrumenter til indspilningsbehov.

I 1998, da han havde været på konservatoriet i to et halvt år, skrev han 15 demoer til den dengang ukendte Ida Corr. De blev spillet for en pladeselskabsmand hos Warner Music i Storbritannien, der netop havde udgivet Chers megahit ’Believe’. Han syntes, at produktionerne var ”for fede,” siger Jonas Jeberg, og gav ham to albums til at lave dem; ”og det var så dér, jeg droppede ud af konservatoriet,” griner han.

Hvis Jonas bliver spurgt direkte, hvad det er, han kan, er det ”at skrive nogle gode sangeog få dem til at lyde godt og producere dem godt,” siger han. Og skynder sig at tilføje, at han har været heldig at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt i sin karriere.

En af dem var den danske sangskriver og producer Cutfather, som han dannede professionelt parløb med fra 2005 til 2010, hvor de blandt meget andet lavede tre store sange til Kylie Minogue. I de år mødte Jonas Jeberg mange pladeselskabsfolk fra både New York og Los Angeles, hvilket udbyggede det netværk, han i dag ernærer sig ved.

Inspirationen kan komme alle steder fra, men fremgangsmåden til et stort hit er hårdt arbejde, siger Jonas.

”Paul McCartney sagde engang, at lynet kommer ikke ned i hovedet på en hver dag. At inspirationen ikke altid er der. Han skrev jo heller ikke ’Yesterday’ hver dag i sin karriere. Men det handler om at tjekke ind i studiet, sætte sig bag sit instrument og prøve. Måske kommer der noget fantastisk den dag, eller måske er det bare okay, men i det mindste har man prøvet,” siger han.

Da han var nået frem til Nicki Minaj i studiet i Malibu, satte hun ham ned på en stol. Her satte hun nummeret ’the Boys’ på, som Jonas jo udmærket kendte, fordi han selv havde skrevet det (til en anden). Men sangen var forandret. I stedet for bare at være featuring på Cassies nummer havde Nicki Minaj overtaget hele nummeret, og Cassie var kun i hooken. Nicki Minaj slukkede for lyden.

”I bet you guessed it,” sagde hun.

”I took over that bitch!”

Jonas vælter næsten om på siden af grin i havesofaen, da han fortæller historien.

”Det lød superfedt,” siger han om Nicki Minajs version af nummeret.

Han omtaler hende som en kvinde, der ved, hvad hun vil have, og dette var da også første gang, at Jonas Jeberg havde oplevet en artist, der på den måde har snuppet en sang, gjort den til sin egen og insisteret på at lave den nu og her. Hun fik Jonas til at blive i studiet resten af dagen. Han skulle få hende til at lyde lige så animeret, som han havde gjort med Cassie. To dage efter kom sangen på iTunes, og i skrivende stund har over 130 millioner set den på YouTube.

Foto: Maja Katrine Kühl

Det var altså en god dag for udenlandsdanskeren i L.A., og dem har der været mange af siden.

”Vores liv er meget nemmere her,” siger Jonas, der før måtte pendle mellem Californien og København. Arbejdet og familien. Nu er det hele samlet, og Jonas kan følge sine døtre på 7 og 11 i skole, og de kan stikke hovedet ind i studiet og sige hej efter skole. Og han holder weekenden fri. Med mindre altså at Nicki Minaj ringer.

Samtidig ”sker ting bare lidt mere i L.A., og vejret er fantastisk.”

”Jeg elsker det,” siger Jonas Jeberg og går tilbage til arbejdet.

LÆS OGSÅ: “Jeg fortalte, jeg havde lavet en million. Det fik folk ondt i røven over”

LÆS OGSÅ: Tre succesfulde mænds gode råd til iværksættere

LÆS OGSÅ: Rene Redzepi: Da jeg vidste, jeg var god