Hiphoppens guldalder revolutionerede musikhistorien – her er de største navne i dag

Rockmusikken var blevet dekadent med mascara, endeløse guitarsoloer og langt puddelhår. Det samme var popmusikken, hvor mastodonter som Madonna og Michael Jackson kæmpede om at indkassere flest platinplader og få deres avancerede videoer vist på MTV. Der var brug for noget nyt, noget ægte.

Hiphoppen lå allerede og ulmede som undergrundskultur, men midt i årtiet var det slut med at sidde på bagsædet. I en kreativ eksplosion væltede navne som Run DMC, BDP, Public Enemy, N.W.A, Digtial Underground, Beastie Boys og EPMD op fra gaden og ind på hitlisterne. Til de unges begejstring og til forældrene og myndighedernes forfærdelse.

Der var west coast-rap med hovedvægt på gangsta-rappen, der var de mere intellektuelle og politiske på østkysten, de slemme drenge nede sydpå, og overalt poppede der navne op. De ændrede ikke bare en generation, men hele musiklandskabet.

”Der var selvfølgelig nogle før og nogle i dag, der er dygtige, men alt i denne periode gik op i en højere enhed, både hvad angår talent, og hvad angår muligheder. Den rigtig gode hiphop blev belønnet, så det var sådan, at den bedste rapper også var den mest kendte. Den kom for alvor ud over rampen,” fortæller Peter Trier Aagaard, der også går under navnet PTA og er kendt som rapper og konferencier.

Men hvordan er det siden gået disse pionerer? Et noget brogede billede tegner sig. Nogle af de største, som Tupac og Eazy E er døde, mens lang de fleste er opløst i ævl og kævl om især penge, og så er der en lille håndfuld, der har formået at holde sig relevant og fastholde en vis værdighed og formue.

N.W.A

N.W.A i 1991 stadig med Eazy, men uden Ice Cube.

Det var på østkysten og i New York, hiphoppen blev opfundet. Og længe var de også landets førende leverandør af store navne. Men i slutningen af 80’erne brager vestkystens bad boys igennem med en beskidt rap fyldt med bande-referencer og bandeord.

N.W.A var den største gruppe i hele den bølge. Og de gjorde store dele af mainstream-Amerika nervøse med deres ’Fuck Tha Police’-hymne, som man også kan se i den glimrende (og yderst succesfulde) film om gruppens start, der udkom sidste år.

Ice Cube skred fra gruppen allerede efter gruppens anden plade og egentlige gennembrud ’Straight Outta Compton’, og han etablerede fra start en lige så succesfuld solokarriere med især de to første albums som kreative højdepunkter.

Samtidigt startede han som filmskuespiller og har tjent store penge med filmhit som ’Friday’, der nok har været af tvivlsom kvalitet, men ikke desto mindre har skæppet godt i kassen. Ice Cube har med jævne mellemrum også udgivet musik, og gør det stadig.

Dr. Dre har, som de fleste ved, udviklet sig til hiphoppens godfather og genrens første milliardær. Det skete, da han for nylig solgte Beats by Dre til Apple. Selv om der går årtier mellem hans egne album, har han etablerede sig som en af rappens vigtigste producere og talentspejdere og har været fødselshjælper for navne som Snoop Doggy Dogg og Eminem.

Eazy E, der var den økonomiske bagmand, da han startede Ruthless Records, døde i en alt for ung alder af AIDS. I mange år antog man, at Eazy var offer for sin udsvævende livsstil med mange kvinder. Men de seneste år har en vild, men sandsynlig konspirationsteori omkring hans død fået medvind.

Kimen til teorien skal findes i en konflikt med Dre. Da Dre i slutningen af NWA’s levetid ville ud af sin kontrakt med Ruthless, kom han i konflikt med Eazy, der nægtede. Det fik Dre til at pudse den berygtede Suge Knight på Eazy (Suge Knigth har et væld af voldsdomme bag sig). Ifølge filmen skulle en omgang håndmadder have overtalt Eazy. Men måske gjorde Suge Knight mere end det. Der er i hvert fald flere, der tror, at Suge myrdede Easy ved at injicerer ham med en sprøjte med HIV-incerede blod.

Det bakkes blandt andet op af, at Eazy slet ikke var afkræftet op til sin død, som det er normalt for HIV-smittede, og ingen af hans mange elskerinder eller syv børn siden har fået sygdommen. Dels skulle der også have været en delvis tilståelse i et talkshow fra Suge Knigth for to år siden.

“So they got stuff where they get blood from somebody with AIDS, and they shoot you with it. So that’s a slow death—that Eazy-E thing.”

N.W.A. i dag øverst med skuespillerne, der spiller dem i filmen 'Straight Outta Comptom'.

MC Ren var en af tidens bedste rappere, men er blevet lidt glemt af eftertiden. Han er også sur over sin mindre rolle i den nye film. Faktisk har han udgivet flere hæderlige soloplader og er stadig aktiv.

Det sidste medlem af gruppen DJ Yella tog et andet farverigt karrierespring efter sin tid i ’Verdens mest farlige gruppe’, som de kaldte sig. Han har nemlig slået sig på pornobranchen og har producerede mere end 300 film.

De resterende medlemmer af N.W.A. bliver gendannet til sommer for en festival-optræden, og hvem ved, om det kan føre dem til et endnu større samarbejde?

Ice-T

Ice-T i 1996.

En af rappens ’Orginal Gangsters’ som han omtaler sig selv på albummet af samme navn. Han er en af dem, der har formået at overleve godt - primært som skuespiller. I hans gennembrudsfilm ’New Jack City’ var det åbenlyst, at han kunne noget på det store lærred, og han har haft en hæderlig film- og tv-karriere. Her er han blandt andet kendt som politimand i ’Law & Order’.

Ice-T med hans kone Coco.

Et ironisk karrieresving vil nogle måske mene, da han også samtidigt stadig turnerer med hård rock-bandet Bodycount, hvor de spiller et af deres største hits ’Copkiller’. Sidste år lavede Ice-T en festival, hvor han samlede nogle af guldalderens største rapper som EPMD, Big Daddy Kane og Rakim.

EPMD

EPMD i deres storhedstid i slutfirserne.

En række af de vigtigste navne bestod af duoer, som ofte var fordelt med en rapper og en dj. Et af de vigtigste var EPDM. Kommercielt nåede de aldrig den status, som mange af de andre grupper opnåede, og netop heri ligger forklaringen til mange af de stridigheder, der fik dem til at skilles, fortæller Peter Trier Aagaard.

EPMD i dag, lidt tungere men stadig aktive.

”Der var flere af de epoke-givende duoer på det tidspunkt som Pete Rock &, CL Smooth, Eric B & Rakim og 3rd Bass, der bliver rygende uvenner. De kan se en ny generation komme og puste dem i nakken, og de har solgt godt og er næsten blevet rige. Men ikke rigtig. Det har gjort en sindssyg stor del af den generation bitter.”

EPDM har siden samlet sig af et par omgange og har blandt andet været i Danmark. Især Erick Sermon har også siden gjort meget for hiphoppen ved blandt andet at være med til at opdage Redman. I en periode flyttede han til Atlanta, hvor han sammen med Jermaine Dupri med til at starte bølgen af musik derfra.

A Tribe Called Quest

Det her er en af de mest utrolige historier fra den gyldne generation. I mange år hørte man intet fra dem, og så pludselig dukkede de igen op i 2016 med et nyt album.

Desværre blev det også det sidste som rapperen Phife er med på, da han døde kort inden udgivelsen. Han havde lidt af sukkersyge i mange år.

Men det nye album 'We got it from Here....Thank You 4 Your service' var ikke bare et comeback til ære for de mest hardcore fans. Det blev en af de bedste udgivelser overhovedet det år og viste et utroligt virilt band med masser af musikalsk fremtid i sig.

De kan opleves som et af hovednavnene på årets Roskilde Festival.

A Tribe Called Quest med afdøde Phife til venstre og Q-tip til højre.

Public Enemy

Public Enemy i slutfirserne.

Man kan ikke komme udenom Public Enemy. De skabte en helt ny form for genial iscenesættelse, hvor de blandt andet optrådte med kampsportstrænede livvagter, men vigtigst af alt var de frontspidser i den politiske rap med milepælen og mesterværket ’It Takes a Nation of Millions o Hold Us Back’.

Public Enemy har været væk fra hinanden, men er de senere år fundet sammen, og de turnerer stadig flittigt. Senest som blandt andet opvarmning for Prodigy (!) på en turné i Storbritannien.

Det så ellers ud til, at det skulle ende knap så lykkeligt. Midt i deres mest succesrige periode gik deres ‘Head of the Security of the First World’ (fed titel), Professor Griff ud og sagde, at jøder står bag flertallet af alt dårligt i denne verden, hvorefter han blev smidt ud af gruppen. Efter der lavede han flere habile soloalbums, og han er siden taget til nåde.

Public Enemy til koncert i 2015.

Flavor Flav brugte i nullerne sin kaotiske livsstil med stoffer og lovovertrædelser til at skabe sig selv en tvivlsom reality-tv-karriere. Et af de mest mindeværdige øjeblikke er The Surreal Life, hvor han får et forhold til danske Birgitte Nielsen.

Bandets dj Terminator X har trukket sig tilbage fra musikbranchen for at drive en strudsefarm i North Carolina.

Chuck D anslår selv, at de har spillet mere end 4.000 shows i mere end 104 lande, så det er ingen overdrivelse at kalde ham veteran. Selv om plader med Public Enemy (en ny plade kom så sent som sidste år) ikke føles helt så nødvendige som for 25 år siden, holder de et højt bundniveau, og en gang i mellem rammer de også hitlisterne.

Boogie Down Productions

KRS One dannede BDP med DJ Scott La Rock, og de markerede sig hurtig som en af tidens vigtigste navne på scenen for politisk rap sammen med især Public Enemy. Tit hørte man sammenligningen, at KRS One var rappens svar på Martin Luther King, mens Chuck D var Malcolm X.

Da DJ La Rock blev skudt i 1987, dannede KRS One bevægelsen Stop The Violence, der også blev kopieret i Danmark med ’Stop Volden’. Ligesom Chuck D har KRS One formåede at holde sig sober og aktiv. Så sent som i november sidste år udgav han albummet ’Now Hear This’ på eget pladeselskab.

KRS One i dag.

Slutningen på den gyldne periode

I starten af 90’erne var hiphoppen på sit højeste – både kommercielt og kreativt. Dre udgav mesterværket ’The Chronic’, hvor en ung Snoop Doggy Dog forbløffede verden med sin tilbagelænede stil. I New York brød Nas og Wu Tang Clan frem, og hvert af nye albums fra de store navne gik direkte nummer 1 på salgslisten. Men pludselig stoppede det.

”Jeg har et Source Magazine (amerikansk hiphop-magasin, red.) fra efteråret 94, hvor alle pladerne fik topkarakter, men måneden efter var der ingen. Der fik de alle kun tre stjerner. De store debuter holdt op med at komme. Man kan sammenligne det med heavy metal. Hvad gør man, når der er nogle, der har spillet aller hurtigst, aller tungest og aller bedst. Det var for svært at toppe.”

Mange har også peget på det faktum, at det blev for dyrt at sample. Det at snuppe andres musik har altid været en stor del af hiphoppen, men i takt med populariteten blev sagsanlæggene mod grupperne større, og det blev for omkostningstungt at bruge mange samples.

Samtidigt var der også mange af grupperne, der var blevet opløst af ævl og kævl. I stedet piblede navne som Jay Z og Puff Daddy med ny mere radiovenlig udgave af hiphop og med en langt større økonomisk bevidsthed. De formåede at sælge ikke bare mange plader, men også kondisko, dufte og energidrikke.

Kreativt har der siden den gyldne periode været flere døde perioder, men lige nu er der faktisk flere gode navne som Kendrick Lamar, Tyler The Creator og Action Bronson, der rykker genren i nye retninger.

”Det er muligvis ikke en ny gylden generation, men det er første gang i lang, lang tid, hvor fortiden ikke nødvendigvis var bedre. Nu er vi en periode, hvor der kommer rigtig mange fede ting. Vi lever i en spændende hiphop-tid,” siger Peter Trier Aagaard.

LÆS OGSÅ: Kendrick Lamar laver en hiphop-sneaker der rent faktisk er pæn

LÆS OGSÅ: Se de chokerende billeder: Hiphop-stjernernes forbløffende lighed med renæssancefyrster