Neflix-dokumentar om 'Man on the Moon'

Se traileren: Ny Netflix-dokumentar viser, hvor langt Jim Carrey gik for at spille Andy Kaufman

Jim Carrey flirtede med personlighedsspaltning under optagelserne til ’Man on the Moon’.

Neflix-dokumentar om 'Man on the Moon'
Offentliggjort

I slutningen af 1990’erne tog Jim Carreys karriere en retning mod stadig mere seriøse roller. Højdepunktet vil nogen mene, kom med rollen som den afdøde komiker Andy Kaufman i ’Man on the Moon’ i 1999.

Jim Carreys kompromisløse indsats i Milos Formans film indbragte skuespilleren en Golden Globe for bedste mandlige hovedrolle i 2000.

Siden ’Dum og dummere 2’, der kom ud i 2014, har Carrey ikke medvirket i nogen verdensomspændende sællerter, men nu kommer han måske ud til et stort internationalt publikum igen i form af dokumentarfilmen med det lange navn ‘Jim & Andy: The Great Beyond – The Story of Jim Carrey & Andy Kaufman Featuring a Very Special, Contractually Obligated Mention of Tony Clifton’, der handler om Carreys arbejde med rollen som Andy Kaufman, og som ser ud til at være et interessant studie i at gå over stregen.

Jim Carrey dykkede nemlig så langt ned i rollen som Andy Kaufman i 'Man On The Moon (1999), at han heller ikke lagde den fra sig, når han gik hjem fra settet. Inspirationskilden til metoden var Kaufman selv, der var berømt for i sit virke at udviske grænserne mellem fiktion og virkelighed. Men det var ikke nødvendigvis helt sundt at gøre ham kunsten efter.

”Jeg var psykotisk til tider,” har Jim Carrey tidligere på året til Hollywood Reporter.

Filmen er baseret på nutidige interview med Jim Carrey og hans medspiller, men scoopet ser ud til at være de gamle optagelser bagom indspilningen af ’Man on the Moon’, optagelser, der ikke har været offentliggjort tidligere. Som Carrey siger i nærværende trailer:

”Universal ville ikke have, at behind the scenes-materialet kom ud, fordi folk ikke skulle tro, jeg var en narrøv”.

I dag står det nok klart for de fleste, at Jim Carrey ikke er nogen pleaser, så Netflix løber næppe nogen risiko ved at vise den halvanden time lange dokumentar, når den får premiere 17. november.

LÆS OGSÅ: Filmplakat starter fanteorier: Er Luke Skywalker skurken i 'Star Wars: The Last Jedi'?

LÆS OGSÅ: Jim Carrey er som forvandlet - og ligner sig selv i en 20 år yngre udgave

Se, hvad vi ellers skriver om: Dokumentar og Netflix