SIVAS’ LEJLIGHED er stor, lys og åben, men hans soveværelse er mørkt og indelukket. De tunge gardiner er trukket for, og sengen med det grå linned er uredt. For enden af sengen hænger et fladskærms-tv, og under det ligger et par PlayStation-controllere med bunden opad. Ved døren er et uanseeligt hjemmestudie installeret. Det kunne være et teenageværelse, men det er her, den vigtigste figur i moderne dansk hiphop indspiller alle sine sange.
På det rodede skrivebord er et stykke papir lagt, så man ikke kan undgå at se det. Som en mor, der har lagt frokostpenge frem til sin distræte søn. Med hårde, kantede bogstaver står:
”Skru nu ned! Lær at have lidt respekt for andre mennesker. Vores børn kan ikke sove pga. din høje musik. Vi har jobs der kræver at man får sovet. Tænk på andre end dig selv! TAK.”
Det er Sivas’ underbo, der har fået hans kommende plade ’Forza’ på hjernen flere måneder inden, den er udkommet. Sådan har det været, uanset hvor han har boet. Sivas støjer, naboerne klager. Han griner forlegent, som folk gør, når de har begået den samme fejl mange gange.
