Det er 30 år siden, at Homer Simpson for første gang rullede ind i sin indkørsel i Springfield og mæskede sig i donuts og ’duff beer’. Og nu er skaberen af den ultrapopulære, gule familie klar med en ny serie.
I går annoncerede streaming-giganten Netflix nemlig, at de har bestilt intet mindre end 20 episoder af Matt Groenings nye serie. Disenchantment hedder den. Og den bliver beskrevet som en ’animeret comedy-fantasy’-serie. Angiveligt mere til eventyrsiden, end det var tilfældet med The Simpsons.
FOTO: Rex Features | Matt Groening sammen med sine figurer Bart og Homer Simpson
Annonse
Serien foregår i kongeriget Dreamland, hvor vi følger prinsesse Bean, hendes alfeven Elfo og personlige dæmon Luci. Sammen støder de på både hvalrosser, trolde og 'menneske-idioter'.
Til Netflix beskriver Matt Groening selv serien således:
”I bund og grund handler den om liv og død, kærlighed og sex og om, hvordan man bliver ved med at grine i en verden fuld af lidelse og idioter, ligegyldigt hvad de ældre, troldmænd og fjolser fortæller en.”
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.