I seks sæsoner har Carrie (Claire Danes) på kanten af et nervøst sammenbrud reddet den amerikanske nation fra sig selv. I den foregående sæson forhindrede hun i sidste øjeblik præsidenten fra at blive ramt af et attentat, og i den kommende sæson skal hun op imod selvsamme præsident for at redde hendes gamle ven Saul ud af arresten. Hvis man kan lide konspirationer, kyniske magtspil og solid spænding er der stadig noget at hente i denne serie.
Alan Ball var med i den spæde begyndelse af tv-seriens guldalder, da han lavede den anmelderroste ’Six feet under’ om en amerikansk bedemandsfamilie. Nu er han klar med endnu et familiedrama, hvor Tim Robbins og Holly Hunter spiller forældre til tre adoptivbørn fra henholdsvis Somalia, Vietnam og Colombia – og til et biologisk barn. Familiesammenholdet kommer på prøve, da et af børnene begynder at få syner. Har barnet fået psykiske problemer, eller er det noget helt andet?
Mordene på to af hiphoppens største rappere er aldrig blevet opklaret. Heller ikke selvom der sandsynligvis er en forbindelse mellem mordene. En ny serie skabt af instruktøren, der stod bag succesen ’The People vs. O.J. Simpson: American Crime Story’, vil grave ned i de to mord, hvor i hvert fald én af USA’s mest berygtede bander formentlig er involveret. Folkene bag serien lover, at der vil komme nye oplysninger frem om, hvad der egentlig skete, da kongen af østkysten og kongen af vestkysten mistede livet.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.