Game of Thrones fanteori

Vild fanteori om Game of Thrones kan afsløre, hvem der står bag Night King

Advarsel: Spoilers

Game of Thrones fanteori
Offentliggjort

Advarsel: Spoilers kan forekomme.

Game of Thrones’ fanskare kan siges at være en af de mest dedikerede nogensinde, og de mange fanteorier om seriens plot, der opstår for at fylde tomrummet mellem hvert afsnit ud, er bare et af eksemplerne på det.

Nogle fanteorier tiltrækker dog mere opmærksomhed end andre, og en af dem, der har haft en del succes i den seneste uge, kan være en af de mest mind-blowing nogensinde. Nogle af seriens fans spekulerer nemlig i, at Eddard Starks søn, Bran Stark, er selveste Night King. Det skriver Independent.

Teorien blev i første omgang startet af Reddit-brugeren Trivial-Savoir-Faire, som med en GIF viser et måske ikke helt tilfældige sammenfald mellem de to karakterers påklædning i et af Bran Starks syner, hvor han har fået evnen til at gå tilbage.

Det lyder ikke af meget, men brugerens mere uddybende forklaring får ifølge Popsugar den vilde teori til at virke rimelig plausibel.

Turm0ils teori går ud på, at da Bran opdager sine kræfter, vil han tro, at han kan sørge for, at De Hvide Vandrere aldrig kommer til at eksistere - hvilket han prøver at realisere ved at rejse tilbage i tiden til det tidspunkt, Night King blev skabt af Skovbørnene, som presser drageglas ind i en af De Første Mænds hjerter.

Tidligere har vi set, at Bran overværer Night Kings skabelse, og at en is-zombie rører ved ham i sæson 6, hvilket af Turm0il bliver tolket som en stærk forbindelse mellem de to karakterer. Brugeren tolker videre på forbindelsen mellem dem og forklarer, at kongen og Bran er draget af hinanden, fordi de faktisk er en og samme person - bare på forskellige tidspunkter i historien.

Turm0il formulerer selv teorien sådan her:

“Bran rejser tilbage til dengang, Night King blev skabt, for at forsøge at ‘warge’ (træde ind i en andens bevidsthed og se verden gennem dennes øjne, red.) ind i det menneske, der sidenhen bliver Night King. Han ‘warger’ i stedet ind i ham for at stoppe drageglasset fra at blive stukket ind i hjertet. Han tror bare ikke, at Skovbørnene kan genkende ham fra fremtiden, og at de på dét tidspunkt er i krig med De Første Mænd,” skriver han.

“Når Bran indser, at han har fejlet, forsøger han at rejse tilbage til den nuværende tidslinje, men kan ikke fordi han er for dybt inde i fortiden og bliver der for længe. Herfra bliver Bran fanget i fortiden (præcis ligesom Brynden og Jojen advarede ham imod) og bliver forvandlet til Night King.”

Hvis alle Brans forsøg på at stoppe De Hvide Vandreres eksistens leder til, at Bran bliver fanget i fortiden og langsomt mister sig selv, kunne han faktisk være seriens største skurk - og hans oprindelige forsøg på at gøre det rette betyde, at han er den inhumane Night King.

Hvis teorien er sand, vil det gøre den unge Bran ansvarlig for tusindvis af mord. For nu kan vi ikke gøre andet end at fortsætte gætterierne og vente tålmodigt, indtil det sidste afsnit af Game of Thrones bliver offentliggjort på HBO på søndag.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener skuespillerne på Game of Thrones

LÆS OGSÅ: Her er de nye film og serier på HBO i september

LÆS OGSÅ: Nattevagterne i Game of Thrones er iklædt kostumer fra IKEA