Da vi for nylig skulle have besøg af koncernbestyrelsen i bladhuset, hvor vi sidder, blev vi opfordret til at tømme vores skriveborde for at højne indtrykket af effektivitet og arbejdsomhed.
Men hvis ledelsen havde læst britiske Tim Harfords seneste bog inden deres besøg, kan det være, at vi ikke var blevet opfordret til at rydde vores hæve-sænke-borde, men tværtimod til at tynge dem ned med endnu tykkere stabler af magasiner, notater og halvtømte kaffekopper.
I bogen ’Messy: The Power of Disorder to Transform Our Lives’ gør Harford nemlig op med tidens forestilling om, at systemer og rene linjer gør os bedre rustet til at løse vores opgaver på bedst mulig måde.
Annonse
Gode råd til, hvordan man får orden i sit klædeskab, køkken, kontorlandskab – og liv – frister os med løftet om succes fra talrige selvhjælpsbøger og –artikler, men Harfords bog er en opfordring til at modstå det.
For selv om det intuitivt kan virke som den rigtige løsning at starte med at rydde op, i en situation, hvor man skal præstere, mens det hele sejler, så mener Harford, at det i mange tilfælde kan betale sig at hæve sig over rodet og i stedet bruge energien på at finde en kreativ løsning på sit problem.
”Mennesker, der planlægger mindre og kontrollerer mindre, har ofte mere succes,” siger Harford, der er uddannet økonom, klummeskribent hos Financial Times, tv-og radio-vært hos BBC og forfatter til en række bøger, til avisen Die Welt.
Harford betragter langt hen ad vejen uorden som et mentalt fænomen, men han skriver nu også om den rent fysiske af slagsen.
I sin bog nævner han for eksempel en koncert, som Keith Jarrett skulle spille i Köln i 1975. Under forberedelserne opdagede jazzmusikeren, at en af klaverets pedaler og flere af tangenterne drillede. Jarret ville aflyse, men efter en lang samtale fik en ung medarbejder fra operahuset, hvor koncerten skulle afholdes, overtalt ham til at gennemføre.
På det falsk stemmende klaver skabte Jarrett en impro-koncert, der senere blev til det mest solgte solo-jazzalbum nogensinde.
Annonse
Harford fortæller også en anekdote om amerikaneren Jeff Bezos, der svor, at han kunne sende en million bøger afsted, men ikke havde begreb om, hvordan han skulle få det til at ske, da han i 1995 lancerede Amazon.com. I løbet af den første uge fik virksomheden bestillinger for 12.000 dollars. Men de havde kun kapacitet til at levere for 850 dollars.
Bezos’ team kom efterhånden så langt bagud, at de ikke havde tid til at sove om natten, da den unge entreprenør en dag var lige ved at hælde en cappuccino i halsen, der havde stået en uge på hans bord.
På trods af al logik lykkedes det Bezos at grundlægge en af verdens største forretningssucceser fra sit rodede skrivebord, og sammen med jazzpianisten Jarrett er han den type person, som Harford har opkaldt sin bog efter, ’messies’. Folk, der kan skabe succeser ud af kaos. Og som vokser med omfanget af kaos.
”Den, der lærer at improvisere, skoler sin ånd,” siger Harford til Die Welt.
I sin bog fremhæver han også den tyske generalfeltmarskal Erwin Rommel, der under Ørkenkrigen i 1942 i Libyen angreb en overlegen britisk fjende til trods for, at hans mænd var udmarvede af hede, støv og tørst, og til trods for, at hans tanks var ved at løbe tør for diesel.
Men Rommel overrumplede briterne og indtog deres stilling i kraft af sin vilje og, ikke mindst, uforudsigelighed.
I det hele taget er det ifølge Harford farligt at forlige sig for meget på vores egne forudsigelser, for slet ikke at nævne de forudsigelser, som vi sætter maskiner til at producere til os. Han nævner en episode med en gruppe japanske studerende som skrækeksempel på den regelrette livsførelses automatismer.
Annonse
Japanerne var på rejse i Australien, og stolede så blindt på deres løbske GPS, at de kørte deres bil direkte i Stillehavet. Japanerne overlevede. Det gjorde bilen ikke.
Overvej du lige det, næste gang du overvejer at gå ned med skraldet.
