Candela i Italien

Nu kan du flytte til en smuk, italiensk by - og blive betalt for det

Byen Candela betaler tilflyttere tusindvis af kroner i et forsøg på at genoplive området.

Candela i Italien
Offentliggjort

Har du altid drømt om det simple, italienske liv med masser af pasta og sol, så er det nu, du skal slå til. Den italienske by Candela søger nemlig lige nu efter nye borgere - og de vil endda betale dem for at bosætte sig i byen, skriver CNN.

Selvom det næsten lyder for godt til at være sandt, så er der ingen hager ved aftalen. Den lille by, der ligger i centrum af Italien og kun huser 2.700 borgere, forsøger blot at lokke flere nye familier til området, da de fleste nuværende beboere er af den ældre generation. Borgmesteren Stefano Bascianellis håb er derfor, at man ved at lokke nye familier til med en pengesum kan skabe mere liv i området.

I interviewet med CNN fortæller Bascianelli, at den lidt utraditionelle lokkesum udgør 800 euros for singler svarende til knapt 6.000 kroner. Par bliver betalt cirka 8.930 kroner for at flytte til byen, mens familier på henholdsvis tre personer og fire til fem personer modtager 13.400 kroner og knapt 15.000 kroner. Der kommer muligvis også til at være skattefordele for tilflytterne, fortæller Bascianelli.

For at blive taget i betragtning som beboer i Candela, skal du blot opfylde tre kriterier: Du skal flytte til byen, du skal leje et hus der, og du skal have en indtjening på over 7.500 euros svarende til 55.800 kroner om året.

Hvis du endnu ikke er blevet overbevist om byens charme, kan det nævnes, at Candela ligger blot to timers kørsel fra Napoli og en times kørsel fra stranden i Puglia. Desuden er der ikke blevet begået kriminalitet i byen i de seneste 20 år.

Ansøgningerne vælter netop nu ind hos borgmester Bascianeli, og de første seks familier er allerede flyttet til Candela - så hvis du er interesseret, skal du være hurtig. For nu kan du drømme dig væk til den smukke, italienske by via billederne herunder.

LÆS OGSÅ: Top 5: Her er de fem dyreste Airbnb-hjem

LÆS OGSÅ: Her er kvarteret hvor du kan tilbringe hele din London-tur

LÆS OGSÅ: Højmark: Herretur i sneen