NoFap

Nyt fællesskab for mænd: ”Drop onani og få superkræfter”

Farvel til porno.

NoFap
Offentliggjort

700 dage. Så længe har Reddit-brugeren Brohit undværet porno og onani.

Til gengæld gav onani-abstinenserne ham ’superkræfter’, fortæller han.

Superkræfterne inkluderer, ifølge ham selv, en pludselig forøgelse af selvtillid, laser-skarpt fokus og energiboosts.

”Vi tænker kun på sex, og hvordan det vil være at knalde kvinder med ’perfekte’ kroppe,” siger han om en af årsagerne til sin nyvalgte livsstil.

Og han er ikke den eneste, der har fået nyt syn på tilværelsen ved at opgive onanien.

Omkring 200.000 har allerede meldt sig ind i Reddit-fællesskabet NoFap.

Et fællesskab, der vælger at opgive porno og onani i perioder på 90 dage eller mere, for at slippe af med deres impotens, skriver Independent.

Impotensen skyldes nemlig, ifølge dem selv, at overstimuleringen af internetporno gør, at de ikke kan blive tændt af sex i virkeligheden.

Og måske lyder det fjollet, men Robert Weiss, Senior Vice Præsident i Elements of Behavioural Health i USA, forklarer at det bør man bestemt ikke ryste på hovedet af:

”Hvis du kun bruger internetporno, når du vil ophidses seksuelt, så bliver din hjerne fyldt med et så højt niveau af dopamin, samtidigt med at du får enormt høje forventninger til hvad sex er, så når du kommer til den ægte vare, som kan lugte en smule, være en smule vådt og ubehageligt, så vil tanken ofte være: Jeg vil hellere bare se porno.”