Lars 'Chief 1' Pedersen - Født 1970. Bedst kendt som forsanger i landets første rapgruppe, Rockers By Choice. Har efterfølgende været producer og sangskriver for et væld af kunstnere fra Danny Kool og Love Shop til Johnny Madsen og L.I.G.A. I starten af november udkom hans første soloalbum.
Lars Pedersen, bedre kendt som Chief 1, har været i midten af dansk musik hele sit liv og har både oplevet at være teenageidol, blive snydt, så det driver, og blive ramt af angst. Først nu, efter 29 år i branchen, er han klar til at lave musik i eget navn.
”Min far, Jan Pedersen, var trommeslager i Danmarks første rockband, The Cliffters, og var derfor et kæmpe teenageidol i sin ungdom. Selv om han bare var trommeslager og christianshavnerdreng, var der piger, der kravlede ind ad vinduet for at stjæle hans underbukser.
Mit første barndomsminde er, at jeg er til en koncert med hans countryband. Selv dengang, da jeg var seks år og drak Jolly Cola, kunne jeg se, hvordan de forsvandt ind i musikken, når de spillede.
Det er meget sjovt, at min far var en af de første, der opdagede først rock og siden hen country herhjemme, og jeg senere var en af de første med hiphop, dance og eurodance.
Vi boede i Tårnby, hvor han fik et halvdagsjob, da han fik nok af at turnere, og vi hørte meget musik. Mest Cliff Richard, som The Cliffters var opkaldt efter, men også Johnny Cash og Elvis.
Annonse
Ikke rigtig Beatles, det var min far for old school til, selv om han næsten spillede med dem: Da de skulle på nordisk turné, fik Ringo Starr fåresyge, og min far blev ringet op og spurgt, om han ville vikariere.
24 timer før fandt musikerfagforeningen i England ud af det og fik Jimmie Nicol på i stedet. På tv viser de tit det klip med Beatles og Jimmie Nicol, der stiger ud af flyveren. Det kunne have været min far.”
Den var min første
Gasolin’: ’Live sådan’
”En dag sagde jeg til min mor, at jeg gerne ville have en plade, jeg havde hørt i radioen, hvor der blev sunget: ’Iskolde garderober, autografer og sceneskræk.’ Så tog hun mig med over til Kai Anthonsens Pladebutik på Tårnby Torv, og der købte jeg min første plade.
Efterfølgende sad jeg tit på mit værelse og spillede trommer til Gasolin’-plader, og når underboerne blev vrede og bankede på døren, sagde min far til dem, at så måtte de skride på plejehjem.
I mit studie har jeg et par kanaler fra en Trident-pult, der blev specialimporteret til at lave Gasolin’-plader på i 1976. Det er den samme pult, som Metallicas ’Master of Puppets’ og ’Ride the Lightning’, en del T. Rex, Thomas Helmig, Ringo Starr og meget med Rockers By Choice er mixet på.
Annonse
Jeg købte i samme omgang den kompressor, Kim Larsen sang ’Kvinde min’ på. Det kostede mig en bankgæld på 220.000 kr., men er uden tvivl den bedste investering, jeg har gjort.
I 1992 lavede vi i bandet et cover af ’Rabalderstræde’, og naiv som jeg var, ringede jeg til Kim Larsen for at høre, om vi ikke kunne gendanne Gasolin’ til det nummer. Det gik ikke, men vi fik dog Wili Jønsson med på bas.
En anden gang var Kim Larsen ved at lave en plade, hvor et af numrene ikke ville virke, som så blev sendt ud til mig. Da jeg var inde og aflevere det færdige mix til ham, var jeg starstruck som aldrig før eller siden. Han sagde faktisk noget ret vildt til mig: ’Du ved godt, at grunden til, at jeg laver musik i dag, er, at jeg så The Cliffters i Brønshøj.’”
Den viste mig vejen
Grandmaster Flash & The Furious 5: ’The Message’
”Jeg var nok en af de første 10 i Danmark, der dyrkede hiphop. Vi havde en breakdance-gruppe, der hed New Bronx Side Walkers, fordi vi så inderligt drømte om at bo i den amerikanske ghetto.
Når en af os gik med aviser, smed vi nogle af dem rundt omkring i Tårnby, så det lignede slum mere. Vi kaldte også Tårnby for ’New Bronx’. Der er mange lighedspunkter mellem måden, min far opdagede rock and roll, og den måde, jeg opdagede hiphop.
Han finindstillede sin radio for at høre Radio Luxembourg, jeg gik i biografen og så ’Flashdance’ 32 gange, fordi der er en scene, hvor de danser breakdance i 20 sekunder. Jeg hadede resten af filmen. Der var ikke noget internet, så det var den eneste måde, vi kunne se, hvordan vi skulle danse.
Jeg øvede syv timer hver dag og blev danmarksmester, da breakdance var blevet større. Senere lavede vi en rapgruppe, og fordi der i starten ikke fandtes et miljø eller en scene til os, optrådte vi mest i Ungdomshuset og andre besatte huse.
Der kom vi i vores amerikaner-gear og optrådte, mens der stod en gruppe punkere omme bagi og råbte: ’Fuck USA,’ men de var alligevel ret vilde med det, når vi kom i gang. Der følte vi os lidt som Franz Beckerlee (guitarist i Gasolin’, red.), der også var stor Amerika-fan, endda i en tid, hvor alle andre musikere partout var anti-kapitalister.”
Den lærte mig noget
MC Einar: ’En af den slags dage’
”Vi havde optrådt i Roskilde, og jeg var lige kommet ned fra scenen med en stor høvdinge-fjer-hovedprydning på hovedet og solbriller, da jeg så Einar Enemark fra MC Einar. De havde lige lavet deres første single – på dansk.
Jeg sagde vredt til ham, at de ødelagde kulturen. Vi brød os ikke om fordanskning og popularisering af hiphop, for efter at undergrundsgenren var blevet en dille, flød det med dårlige film og hvide breakdance-handsker i Deres.
Det samme skete med rap, hvor Per Pallesen lavede ’Fodermester-rap’, og Gunnar Nu lavede ’Rap nu’. Vi var flove over det og svor, at vi ville være true og blive ved med at rappe på engelsk, og det var derfor, vi var så vrede på MC Einar.
Igen er der et lighedspunkt med noget tidligere, for Gasolin’ fik jo først vind i sejlene, da de lagde tanken om, at rock and roll var American, fra sig og begyndte at synge på dansk. Vores plademand, Kenneth Bager, fik os overtalt til at lave danske tekster, og det var overraskende befriende.
Det gav os bedre mulighed for at udtrykke os og gøre musikken mere til vores egen. Faktisk ser jeg Rockers By Choice som hiphops Gasolin’ og så MC Einar som Shu-bi-dua. I dag har jeg et fint forhold til Einar og ser nu, at det var meget positivt for dansk rap, at de turde før alle andre.”
Den hjalp mig
Love Shop: ’Himlen vil briste’
”I 1989 var der en kæmpe demonstration på Rådhuspladsen med 65.000 unge, hvor en række store bands havde spillet, men uden at få publikum med. Så gik vi på og spillede bl.a. vores nye nummer ’Engel’.
Lige der ændredes vores liv sig. Der var en journalist, der gerne ville interviewe mig bagefter, men vi måtte løbe væk og gemme os i en kælderskakt, fordi der var 500 piger, der ville have fat i mig.
Aftenen inden havde vi øvet os i en kælder på Amager. Artiklen kom til at hedde ’Helmig, go home, Rockers er her’. Bagefter var der dage, hvor jeg kiggede ud ad vinduet om morgenen og kunne se fem piger, der havde ligget og sovet i hækken ude foran mit klubværelse.
Så tog vi på turné i to et halvt år, fik sponsoraftaler og solgte rigtig godt, men vi blev snydt, så vandet drev. Der var heller ingen, der havde fortalt mig, hvad B-indkomst gik ud på, så til sidst skyldte jeg 800.000 kr.
I 1993 fik jeg mit første angstanfald, holdt op med at turnere, jeg fik kræft i maven, og bandet gik i opløsning. På min 22-års fødselsdag gik jeg alene rundt på Strøget og hørte Love Shop og tænkte på, hvem der mon gad fejre mig. Året forinden havde jeg haft 200 mennesker til fødselsdagsfest.”
Der gav jeg stafetten videre
Nik & Jay: ’Nik & Jay’
”En dag fik jeg en demo fra en gruppe, der hed Bagmændene. På det tidspunkt lavede jeg mest, hvad jeg kalder ’husleje-musik’, såsom en masse børne-MGP, Razz og Danny Kool, fordi jeg havde sat mig for at komme af med min skattegæld.
Bagmændene kom senere til at hedde Nik & Jay og Jon & Jules, men først boede de et år på gulvet inde i mit B-studie, hvor vi holdt nogle vilde fester. De var virkelig på røven, så jeg betalte deres pizzaer og hvidvin og oplærte dem i, hvordan man bruger et studie, til gengæld for, at de hjalp mig med at producere nogle ting, jeg ikke selv rigtig gad.
Når jeg ikke var hjemme, fik de lov til at bruge studiet, hvor de lavede deres første plade. De forlod mig til fordel for et større selskab, og det var jeg i lang tid rigtig sur over.
Jeg kunne næsten ikke holde ud at høre ’Hot’ i radioen, fordi jeg tænkte på, hvor meget jeg kunne have tjent på den og have været med til festen. Der gik lang tid, inden det gik op for mig, at jeg ikke kunne have taget dem dertil.
De var unge, og selvfølgelig skulle de slå til på sådan en chance. Der skete et generationsskifte, og det var en tid, hvor folk fik penge mellem hænderne og ville fyre den af og skide på janteloven. Vi snakker rigtig godt sammen i dag, især mig og Jules, som jeg i dag er en slags mentor for, og jeg er pissestolt af dem.”
Den inspirerer mig
Håkan Hellström: ’Jag har varit i alla städer’
”Jeg er blevet skilt for nylig og har haft en depression. Igennem hele det forløb har jeg skrevet musik, som nu skal udgives som min første soloplade nogensinde. Det har været min terapi.
Jeg synger og producerer også. I starten ville jeg spille alle instrumenterne selv, men jeg er blevet enig med mig selv om, at det blev for meget en god historie frem for kvalitet, og derfor har jeg fået band på.
Undervejs er jeg blevet inspireret af svenske Håkan Hellström, som er fantastisk til at skabe en positiv melankoli, i samme stil som Coldplays ’Viva la Vida’. Man græder og smiler samtidig. Han er 1.000 % ærlig i sin musik, og han har lært mig, at ærlighed altid betaler sig.”
