Jørgen Leth om voodoo: "Jeg deltager med jævne mellemrum i ceremonier"

Jeg har altid været tiltrukket af dobbeltheden i Haiti. Jeg læste ’The Comedians’ af Graham Greene. Romanen udspiller sig i Haiti og jeg tænkte: Hold kæft, der vil jeg over. Greene skrev, at i Haiti boede de skønneste kvinder i verden, men landet var også hjemsted for de mest forfærdelige mordere. Jeg var drevet af gammeldags journalistisk nysgerrighed og havde lyst til at opleve en bananrepublik i al sin horror.

Voodoo spiller en stor rolle i Haiti, og jeg deltager med jævne mellemrum i ceremonier. For at være med skal man kende de rette mennesker. Jeg har en fixer og en chauffør, som kører mig langt ud på landet og står til rådighed hele aftenen.

En ceremoni kan vare i timevis og slutte tidligt om morgenen. Jeg betaler fixeren og chaufføren 100 dollars hver, og jeg betaler 100 dollars for at være med til ceremonien. Det er kun rimeligt. Ceremonien er til ære for forskellige ånder, der fremmanes ved hjælp af vedholdende trommespil.

Deltagerne kan fx ønske at få besøg af krigsguden eller kærlighedsguden. Målet er at blive besat, og den det sker for, bliver tiljublet af de andre deltagere. Jeg er dygtig til at se, hvornår nogen er på vej til at blive besat, fx når øjnene vender og sådan noget. Det er skide godt. Jeg kan enormt godt lide stemningen ved sådan en ceremoni.

Jeg havde min søn Kristian på besøg, da en yngre kvinde blev besat. Hun var frygteligt besat. Det er den eneste gang, jeg har været bange for en besat person i Haiti. Hun vendte det hvide ud af øjnene og greb en køkkenkniv og begyndte at strippe. Kristian og jeg var bange for, hvad hun kunne finde på at gøre.

Vi prøvede at finde en måde at uskadeliggøre hende. Vi nærmede os hende, fik beroliget hende og hentede et lagen. Hun faldt til ro og kom langsomt ud af besættelsen. Det var uhyggeligt. Det kunne jeg ikke lide.

Et af de mere ubehagelige kapitler af Haitis historie er zombierne. Sagen er, at der findes zombier i landet. Det er et faktum. Der findes eksempler på afdøde haitianere, som er blevet begravet. Inden der er gået et døgn, er de blevet gravet op af jorden og har rejst sig fra kisten, genopvakt fra de døde.

Zombierne slæber sig rundt, virker slappe, apatiske og har ikke nogen intellektuel energi. De får typisk arbejde i en plantage under slavelignende forhold. Mange haitianere tager zombierne som udtryk for ond magi, og de frygter dette mere end noget andet.

Men i virkeligheden er der en naturlig forklaring på fænomenet: Man kan forgive mennesker med en bestemt gift, som man kender ingredienserne af, fordi en amerikansk etnograf har undersøgt fænomenet. Der er simpelthen tale om udspekulerede skindrab udført af kyniske personer.

Giften gør, at offeret dysses helt ned, personen fremstår død, men organerne fungerer stadig. Døgnet efter, når offeret er gravet op, får han et særligt stof, en modgift, som bringer liv i ham, men intet er som før. Det er fantastisk synd for de mennesker, der er blevet zombier, men jeg kan ikke gå dybere ind i det, for jeg ved ikke mere, end jeg ved.

Jeg har set en kvinde, som jeg tror, var en zombie. En dag i begyndelsen af 90’erne læste jeg i avisen om en ung kvinde langt ude på landet. Først var hun blevet erklæret død, og døgnet efter havde de gravet hende op, og så var hun i live. Sammen med en engelsk journalist kørte jeg ud for at se, hvad det handlede om.

Da vi nåede frem til landsbyen, var der tumultlignende scener. Vi fik at vide, at den unge kvinde var bundet til en seng, fordi hun var splittergal. Vi blev vist hen til kvinden. Det var en voldsom scene. Kvinden bevægede sig helt vildt, hun var ustyrlig, som en dybt skizofren person.

Moren sagde, at det var hendes eksmand, der havde gjort det. Altså, at han havde gjort hende til en zombie med henblik på at sælge hende til nogle onde mennesker, måske i et slavelignende forhold.

Det var en kompliceret historie, og jeg kan ikke bevise noget. Min kollega og jeg kørte videre og fandt frem til morens eksmand. Han afviste, at han nogensinde kunne finde på at gøre sin datter til en zombie. Han havde selv begravet hende og havde solgt en ko for at få råd til hendes begravelse.

Så selvfølgelig var han ikke interesseret i, at hun genopstod som en zombie. Det var en bizar historie, og jeg fandt aldrig ud af, hvad der egentlig var sket. Jeg hørte senere, at kvinden havde fået det bedre og at en præst havde taget hende i pleje.

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: "Unge kvinder er tiltrukket af, at jeg ved noget om kærlighed"

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann er anti-guruen, der selv blev en guru: "Nogle gange stiller de mig under 'religion', ved siden af Bibelen"

LÆS OGSÅ: Peter Sommer: "Jeg har været nede at vende nogle steder, hvor jeg aldrig troede, jeg skulle vende"