Bernard Arnault fra LVMH er officielt den rigeste person i modebranchen

Han er god for 428 milliarder kroner.

Bernard Arnualt og Karl Lagerfeld
Offentliggjort

Bernard Arnault. Siger det navn dig noget? Formentlig ikke.

Men franskmanden, der er administrerende direktør i selskabet LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton SE, er nu officielt den rigeste person i hele modebranchen.

428 millarder kroner lyder hans formue på. For de penge kunne han købe hvert eneste hold fra NFL og NBA plus bygge Donald Trumps Mexico-mur.

Det placerer samtidig den 69-årige Arnault som verdens fjerde rigeste person ifølge Bloomberg Billionaire Index. Kun overgået af Warren Buffett (509 milliarder kroner), Bill Gates (546 milliarder kroner) og Amazons Jeff Bezos (714 milliarder kroner).

Listens femteplads indtager endnu én fra modebranchen, Zara-stifteren Amancio Ortega.

LVMH er en fransk koncern, der producerer luksusbetonede mærkevarer. De ejer 70 brands som Dior, Louis Vuitton, Moët & Chandon, Kenzo og Berluti.

LÆS OGSÅ: Levi’s sagsøger Kenzo i tumult om rød lommeflip

LÆS OGSÅ: A.P.C. går ind på sneakermarkedet efter tre års forberedelser

LÆS OGSÅ: Stor tendens: 17 vandresko til foråret