Goss: "Når jeg går på gaden kan jeg se, at folk tænker: 'Ved han godt, han har to slips på?'"

For nogle år siden var jeg i San Francisco for at besøge min kæreste, som var på tour. Hendes band havde gået og spist sådan nogle hashvingummier, hvilket var noget nyt i Californien. Jeg havde været lidt træt og ramt af jetlag, men på den femte og sidste dag havde jeg det sådan: ’Ej, nu skal jeg sgu også prøve de der vingummier.’ Jeg spiste tre-fire stykker, og jeg følte mig bare træt, så jeg lagde mig til at sove, mens de andre tog i byen. Næste dag vågnede jeg op i den bus, som skulle tage os til et lufthavnshotel i San Francisco, men da jeg gik ud for at samle mine ting, gik alting bare fem gange langsommere, og jeg var sådan: ’Åh nej, nej, nej, den er helt gal.’ Jeg fik faktisk en form for angstanfald. God gammeldags kæmpenoia: ’Bliver jeg nogensinde mig selv igen?’

Den næste dag fløj min kæreste og jeg til Los Angeles, hvor jeg den første dag gik en lang tur i området ved Venice Beach. Her passerede jeg en genbrugsbutik, hvor der i butiksvinduet stod en mannequin med et gråt jakkesæt på. Intuitivt gik jeg ind og prøvede det og fandt samtidig en cowboyhat. Siden den dag har jeg haft jakkesæt på. Jeg havde mistet kontrollen. Og det gør jeg ikke særlig tit. Ikke rigtigt i hvert fald. Jeg tror, jeg følte, at jakkesættet var en rustning over for den oplevelse, jeg havde haft. Når jeg tog jakkesættet og cowboyhatten på, kunne oplevelsen ikke få fat i mig. I den efterfølgende måned var det, som om et helt nyt rum i min hjerne havde åbnet sig. Det var i samme periode, jeg begyndte at interessere mig for countrymusik.