Goss: "Når jeg går på gaden kan jeg se, at folk tænker: 'Ved han godt, han har to slips på?'"

For nogle år siden var jeg i San Francisco for at besøge min kæreste, som var på tour. Hendes band havde gået og spist sådan nogle hashvingummier, hvilket var noget nyt i Californien. Jeg havde været lidt træt og ramt af jetlag, men på den femte og sidste dag havde jeg det sådan: ’Ej, nu skal jeg sgu også prøve de der vingummier.’ Jeg spiste tre-fire stykker, og jeg følte mig bare træt, så jeg lagde mig til at sove, mens de andre tog i byen. Næste dag vågnede jeg op i den bus, som skulle tage os til et lufthavnshotel i San Francisco, men da jeg gik ud for at samle mine ting, gik alting bare fem gange langsommere, og jeg var sådan: ’Åh nej, nej, nej, den er helt gal.’ Jeg fik faktisk en form for angstanfald. God gammeldags kæmpenoia: ’Bliver jeg nogensinde mig selv igen?’

Den næste dag fløj min kæreste og jeg til Los Angeles, hvor jeg den første dag gik en lang tur i området ved Venice Beach. Her passerede jeg en genbrugsbutik, hvor der i butiksvinduet stod en mannequin med et gråt jakkesæt på. Intuitivt gik jeg ind og prøvede det og fandt samtidig en cowboyhat. Siden den dag har jeg haft jakkesæt på. Jeg havde mistet kontrollen. Og det gør jeg ikke særlig tit. Ikke rigtigt i hvert fald. Jeg tror, jeg følte, at jakkesættet var en rustning over for den oplevelse, jeg havde haft. Når jeg tog jakkesættet og cowboyhatten på, kunne oplevelsen ikke få fat i mig. I den efterfølgende måned var det, som om et helt nyt rum i min hjerne havde åbnet sig. Det var i samme periode, jeg begyndte at interessere mig for countrymusik.

Jeg fandt ud af, at det var virkeligt nice at forsimple min tilværelse på den måde – at finde ind til noget, som gav mening. Lige som jeg er interesseret i at nyfortolke countrymusik, fordi det er den mest konservative og låste genre, jeg overhovedet kunne komme i tanke om at arbejde med, er det lidt det samme med jakkesættet, slipset og skjorten. Der findes ikke noget mere konservativt. Og det er dét, jeg synes, er så spændende; for hvad kan jeg gøre for at gøre det til noget andet? Jeg prøver på alle mulige måder at tage jakkesættet og hele denne her uniform og nyfortolke den.

Langsomt har jeg fundet ind til min jakkesætsstil. Jeg har måske købt 40 sæt, alle sammen i genbrug. Men jeg kan ikke lide at have så meget hængende, så nu har jeg givet alle mine venner et jakkesæt hver. Jeg har selv beholdt måske 15. Alle perlerne. Jeg har blandt andet to Versace-jakkesæt, som jeg fandt til 150 kroner stykket helt random i en genbrugsbutik tæt ved Damhuskroen. Det sjove var, at der i butikken var en ’Mærkevarer’-stand, hvor der hang Bruuns Bazaar og sådan noget. Men de to Versace-sæt hang bare på de almindelige rækker. Jeg har også to Armani-jakkesæt. Jeg leder over alt, men kun i klassiske genbrugsbutikker som fx Røde Kors.