Årsskiftet nærmer sig, og i den forbindelse har Lyst opgjort, hvad der har været mest populært inden for herremode i 2017. Gennem mere end 100 millioner søgeresultater har søgeplatformen fundet frem til en top 11-liste over, hvilke tøjstile, beklædningsgenstande og tøjfarver, der har været søgt mest på i det forgangne år - og resultaterne viser derfor mere end blot, hvad årets største modetrends har været, skriver Hypebeast.
På førstepladsen finder vi outdoor-tøj som det absolut mest eftersøgte inden for herremode i år - og særligt mærkerne Patagonia og The North Face har været populære, idet de begge er med på Lysts top 5-liste over de mest eftertragtede herrebrands på globalt plan.
Lyserødt tøj har ligeledes opnået stor popularitet, da Lyst har oplevet en 73 procents stigning i antallet af søgninger på dette sammenlignet med forrige år, hvilket dermed bringer farven ind på en fjerdeplads. Også sweatpants har været utroligt populære i 2017 med en stigning i antallet af søgninger på 104 procent - og særligt streetwear-brands som Yeezy, Champion og Supreme kunne tage æren her.
Annonse
Streetwear opnåede nemlig generelt stor popularitet i det forgangne år, idet de ti mest populære mærker inden for denne kategori tilsammen oplevede en stigning i antallet af søgninger år 340 procent, hvilket bringer streetwear ind på en andenplads på Lysts liste.
Et af de mere overraskende elementer på listen er cargobukser, som befinder sig på en niendeplads. Flere tilskriver den canadiske rapper Drake deres popularitetsstigning, da Lyst oplevede hele 12.000 søgninger på denne type bukser i marts, da Drake måneden forinden havde båret et hvidt eksemplar fra Stone Island til Billboard Music Awards.
Du kan se den komplette liste over de ting, mænd søgte mest på i 2017, herunder.
1. Tingene bled taget udenfor med Patagonia og The North Face.
2. Streetwear blev mainstream.
3. Cykling oplevede den største stigning i søgninger på sportstøj.
Annonse
4. Pink var den farve, som oplevede størst stigning i popularitet.
5. Straight leg jeans voksede i søgninger i USA, mens det samme gjaldt for skinny jeans i England.