Hvorfor går alle på Roskilde Festival i fodboldtrøjer?

Der er flere fodboldtrøjer end hvide T-shirts

Man skal ikke opholde sig mange minutter på festivalpladsen for at spore en klar tendens: Fodboldtrøjerne er simpelthen ikke til at komme udenom. De er o-ver-alt. Og det drejer sig ikke om gamle, lidt slidte retrotrøjer fra sportens guldalder. Nej, det er spritnye og skinnende trøjer fra hele verdens fodboldklubber.

Uden at gå for meget ind i de indbyrdes stridigheder, der ligger til grund for det, må vi konstatere, at Brøndby-spillerne (det var vist Anis Slimane) fik ret i, at særligt FCK-trøjen er en tilbagevendende trend på Dyrskuepladsen. Ellers har det britiske fænomen blokecore bare gjort sit indtog i Danmark.

Men hvad siger de polyesterklædte selv til, at de enormt dyre og sjældent visuelle pragteksemplarer er blevet fast inventar for unge mænd på Roskilde Festival? Vi har forhørt os hos et par stykker.

Mads, 18 år, iført trøje fra B.93:

”Det er for at vise, hvor jeg er fra. Jeg er født og opvokset på Østerbro, og jeg vil vise folk her på festivalen mit tilhørsforhold til ’byens ægte hold’. Desuden er den lidt mere speciel end FCK-trøjen, som jeg også kunne have taget med. Men det er vigtigt for mig at vise, hvilken klub der er min klub her på pladsen. For det siger på en uforklarlig måde også noget om, hvem man er, selvom jeg er sammen med en i en Brøndby-trøje. Ham kan jeg godt lide, men Brøndby bryder jeg mig ikke om, ha ha.”

Anton, 21 år, iført trøje fra Manchester City:

”Det er jo lidt kontroversielt at holde med Manchester City, og der er ret få, der gør det i forhold til fx Liverpool og Manchester United. Så når jeg tager den her trøje på, deltager jeg i et lille fællesskab, hvilket jeg gerne vil vise til omverdenen. For det her er min klub, og det er jeg stolt af, selvom mange har en kommentar eller to til trøjen.”

Man skulle tro, Tour de France igen kørte gennem Roskilde

Sportsbrillen, man bedst kender fra cykelryttere og langdistanceløbere, er en anden tilbagevendende gæst hen over de solkyssede næserygge på festivalen.

Med forskellige neon-nuancer som skjold er glasset fuldstændig uigennemtrængeligt for det blotte øje, og gennem vores dagsvandring rundt på campingområdet blev vi på intet tidspunkt sikre på, om vi skabte en lettere ubehagelig øjenkontakt med personerne bag de farverige facader eller ej.

Om det netop er for at skjule lidt trætte (eller udspilede) øjne, kan vi kun gisne om. Det var i hvert fald en anden forklaring, vi fik fra 19-årige Nicklas, der stolt bar et par nyerhvervede briller i campingområde L:

”Jeg har lige købt dem, faktisk. Jeg havde set mange gå med dem, og de fangede bare mit øje, når jeg gik forbi dem, der havde dem på. Så man får lidt opmærksomhed af at have dem på, og det skader jo aldrig.”

Vi regnede med Boston – vi fik Arizona

Sidste år kunne man dårligt gå 100 meter uden at træde over et sæt blottede tæer i Birkenstocks klassiske Arizona-model. I år havde vi nærmest på forhånd skrevet teksten om Birkstocks nyere sandal-succes, Boston-modellen, for det var den, vi havde regnet med at se i hobetal.

Sådan skulle det ikke gå. Igen i år ser man over alt Arizona-sandaler, der både bliver båret med beskidte sokker, som engang var hvide, og med beskidte tæer, som også engang var hvide. Næste år må de være passé. Eller hvad?

New York Yankees-kasketten er tilbage

Den sorte kasket fra baseball-holdet New York Yankees er genopstået fra de døde. Eller, helt væk har den nok aldrig været, men pludselig er det, som om det er den eneste kasket, der rigtigt evner at skygge for solens stråler.

Om gæsterne på Dyrskuepladsen har erhvervet sig nye kasketter til anledningen og givet New Era kunstigt åndedræt, eller om de har gravet den frem fra bunden af kælderrummet for at have en hovedbeklædning, der kan tåle nogle tæsk, ved vi ikke. Men vi gætter på det sidste.

Din skuldertaske kan ikke blive stor nok

Skuldertasken, man pursen, slingbag’en, kald den, hvad du vil, har længe stået øverst på pakkelisten for mange festivalgængere. Den er praktisk, når du skal smugle en ekstra genstand med op til Orange Scene, eller du bare skal have plads til alle dine cigaretter, din snustobak, din oplader og din pung.

Men i år har tasken fået en gedigen omgang vokseværk. Det er, som om den simpelthen ikke kan blive stor nok. Og vi forstår det godt. Det er genialt med en taske, hvor der også er plads til en sweatshirt til de køligere timer om aftenen og bundløse rum, hvor vagterne umuligt finder den lommelærke, der skal bringe aftenen usikkert i havn.