Det kolde vintervejr har gjort sin entre, og den første sne har afløst den kedelige og kontinuerlige efterårsregn. Det betyder med andre ord, at tiden er inde til at sende størstedelen af dine sneakers en tiltrængt tur i vinterhi og alliere dig med varmere fodtøj, der kan få din helskindet gennem vinteren.
Og denne vinter er der ingen grund til at fryse om fødderne. Efter flere år med Chelsea-støvlen som mandens foretrukne støvlevalg, har andre og mere kompakte støvler som eksempelvis vandre -og militærstøvlen også gjort sit indtog i modebilledet.
Annonse
Vi har fundet 13 af de bedste og mest alsidige vinterstøvler, og der er noget for enhver smag.
Det luksuriøse italienske modehus MARNI er teamet op med Zalando for at nyfortolke de vigtigste silhuetter fra Vans, Reebok, Dr. Martens og Timberland. Arbejdet med sidstnævnte er resulteret i en nyfortolkning af den ikoniske 6 Inch støvle.
Den kommer i en armygrøn colorway, der uden sammenligning er sæsonens vigtigste farve og har fået en sporty strikket manchet i modehusets signaturfarver.
Danske Casper And The Beast formår at sætte et særpræg på alle sneakers og støvler som mærket lancerer. Denne sorte ruskindsstøvle er ingen udtagelse. Der er kræset for både detaljer, kvalitet og æstetik.
Acne Studios har selvfølgelig også kastet sig over militærstøvlen, der fylder meget i vinterens modebillede. Svenskerne har fundet fransk inspiration og skabt en støvle, der måske ikke er listens varmeste, men designet er skarpt og den robuste sål skal ikke undervurderes.
Det stærke samarbejde mellem COS og MR PORTER byder også på et par stilsikre snørrestøvler, der naturligvis domineres af svenskernes minimalistiske signaturæstetik, men også referencer til militærstøvlen.
Godt nok er hullernes funktion på støvlens overdel for længst blevet et dekorativt element, men ikke desto mindre er en brogue støvle et udødeligt valg. Jack & Jones har skabt et vintageinspireret eksemplar af støvlen, der nemt kan styles til både jakkesæt og jeans.
Når vinteren raser på sit højeste, er det rart at kunne plante fødderne i et par vinterstøvler, der for alvor kan stå distancen. Med et par fra Thorogood ved man, at det er tilfældet.
Siden slutningen af 1800-tallet har mærket arbejdet med holdbare støvler, og selv om den robuste støvle ikke er listens nemmeste at style, så er den både stilet, funktionel og falder perfekt i spænd med tidsånden.
Når H&M slipper mærkets high-end collabs løs, så plejer de at blive udsolgt med rekordfart. Men dette års samarbejde med Kenzo var knap så kommercielt som de tidligere. Det betyder, at man stadig kan få fingrene i kollektionens larmende Chelsea-boots med den iøjnefaldende grønne sål.
Den kræver mod, men er samtidig et frisk pust i vinterlandskabet. Og husk i øvrigt, hvor ualmindeligt frisk Chance the Rapper så ud, da han rockede dem i kollektionens reklamefilm.
Det italienske familieejede mærke Fracap har lavet kvalitetsstøvler igennem flere generationer. Denne sæson har mærket selvfølgelig også kreeret et bud på vandrestøvlen, der er en stor trend på både herre-og damesiden.
Vi slutter af med endnu et par Timberlands. For apropos ikoniske støvler, så laver Timberland de måske mest ikoniske på markedet. 6-inch silhuetten er normalt den man forbinder med mærket, men Chukka versionen med midcut gør det bestemt ligeså godt.