Louis Vuitton udnævner Virgil Abloh som ny chefdesigner

Virgil Abloh var med til at starte det eksklusive mærke Off-White og har været chefdesigner for Kanye West. Nu skal i spidsen for de helt store.

Louis Vuitton udnævner Virgil Abloh som ny chefdesigner
Offentliggjort

Kun få dage efter Kim Jones blev udpeget som ny chefdesigner hos Dior Homme, har Louis Vuitton fundet deres afløser i Virgil Abloh. Han er måske et atypisk valg, fordi han ikke har nogen uddannelse indenfor modeverdenen men i stedet har uddannet sig som arkitekt og civilingeniør.

Men det den Chicago-fødte Abloh ikke har i designuddannelser, har han i popularitet. Hans mærke Off-White har oplevet en massiv, næsten kultlignende, gruppe af faste følgere, som har gjort hans navn umuligt ikke at kende i branchen, mens hans lange samarbejde med Kanye West har gjort ham kendt i populærkulturen.

”Denne mulighed for at gennemtænke det næste kapitel indenfor design og luksus for et af verdens største luksusmærker har altid været min største drøm,” udtalte Virgil Abloh til The New York Times umiddelbart efter ansættelsen faldt på plads.

Han har også løftet sløret for hans nuværende plan om at lave en otte-siders ’brand manual’, som skal være med til at vise hans vision for Louis Vuitton.

”Min muse har altid været, hvad folk faktisk går klædt i, og jeg er rigtig spændt på at lave en luksus udgave af det.”

Ablohs første kollektion for luksusmærket vil være til den parisiske modeuge for herre i juni.

LÆS OGSÅ: Han Kjøbenhavn klar med ny Puma-kollektion: ”Vi er kommet langt bredere ud i verden”

LÆS OGSÅ: Fredagens detalje: Ud i den vilde natur – safarijakken bliver smart til sommer

LÆS OGSÅ: Dior Homme henter ny chefdesigner fra Louis Vuitton