Kikkerten var rettet mod Syditalien til Dolce & Gabbanas efterår- / vintershow for 2013. Ligesom ved deres seneste show havde den italienske duo streetcastet 82 drenge og mænd fra sicilianske landsbyer til med stor succes at agere modeller. Kollektionen var et kip med hatten til de rene og fromme udtryk, man forbinder med påklædningen i religiøse områder i Syditalien. Skarpt skåret i sort og hvid med brede ærmer eller konstrueret på pæneste vis med inspiration fra troendes fornemste søndagstøj.
Inden det hele blev salmesang og altergang skulle Dolce & Gabbana selvfølgelig heller ikke skuffe de trofaste tilhængere, der holder af mærket fordi det vover. Domenico Dolce og Stefano Gabbana, der også privat danner par, går aldrig ned på hverken kulør eller humor. Det kunne ses på de mange blomstrede jakker og frakker, der gik igen i forskellige snit og med afarter af samme mønstre. De er svære at hive på til din bedstemors 80 års fødselsdag, men vil bestemt gøre et mørkt efterår mere livagtigt, når de lander i butikkerne efter sommeren.
Brede ærmer og klare referencer til religiøs påklædning.
Annonse
Tilknappede og anstændige søndagsfrakker.
T-shirts og sweatshirts med print.
Tilknappet men ikke uden attitude.
Høj talje og kort vest i nuancer af grå.
Og selvfølgelig lidt stemning i form af habitjakker og smokingjakker med blomsterprint.
Blomstrede jakker i både enkeltradet og dobbeltradet udgave.
Annonse
De kulørte mønstre fungerede fint som modstykke til det meget fromme look, showet åbnede med.
Selvfølgelig skal der skrues lidt op for niveauet med lidt pels.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.