Polotrøjen gør comeback

Poloen er en af 2015s største trends.

Polotrøjen gør comeback
Offentliggjort

Polotrøjen er en klassiker i herregarderoben, som aldrig har villet uddø. Den sender automatisk tankerne tilbage på Borg, McEnroe og de andre heltes meritter på Wimledons legendarisk baner.

”Poloen har været væk et stykke tid, men den er virkelig vendt tilbage. Det lader til at alle kommer med deres version, og der er rigtig mange kunder som igen efterspørger den," siger Hannes Wellander, som er medejer af herretøjsmærket Capital Goods og tidligere indkøber hos butikken ’Pede & Stoffer’.

LÆS OGSÅ: Velklædt forår: 31 jakker, skjorter og bukser

Den syvdobbelte Grand Slam-vinder René Lacoste, mente, at den stive tennis påklædning var besværlig og ubehagelig. Derfor designede han en hvid kortærmet T-shirt i løst bommuld, som havde en krave med knappelukning og var en skjorte-hale længere bagtil end foran (i dag kendt som ’tennis-hale’).

Han bar den første gang under US Open i 1926. Året efter tilføjede han et krokodille-emblem på brystet. Lacoste-poloen var født.

Det gjorde poloen fashionabel at have på - både på og uden for banen i 1930’erne. Den var primært populær blandt meget velhavende mænd. Siden hen blev den bredt mere ud, men har i dag stadig et preppy look.

Trendsetteren og tennismesteren René Lacoste.

Ligesom mange andre klassikere fra herregarderoben har poloen siden 30’erne været retur i flere omgange med især pastelfarvede Lacoste-poloer i 80’erne og hesteklædte Ralph Lauren-poloer i 00’erne.

LÆS OGSÅ: Baseballkasketten vinder frem igen

Hos Lacoste, Fred Perry og Ralph Lauren har poloen aldrig været væk, men nu kommer alle modehusene også med deres eget greb på tennis-klassikeren.

De førende skandinaviske modeskabere fra Acne laver helt simple og elegante poloer, det eksklusive italienske modehus Valentino sætter vilde print på den kravebelagte T-shirt, og danske Wood Wood er også hoppet med på bølgen.

Poloen passer godt til tidens mere velklædte mand. Den er mere dresset end en T-shirt, men samtidigt mere sporty end en skjorte og kan derfor bruges i forskellige sammenhænge. Den kan både dresse et afslappet look op og gøre et formelt look mere casual.

Med de seneste års mange sportstøjs-referencer med sneakers, streetwear og baseballtøj er det langt fra underligt, at poloen nu vender stærkt tilbage i modebilledet.

”Der er noget fascinerende ved at tage noget ud fra sportsverdenen og gøre det mere dresset. Alle de referencer man tager med fra sporten er tiltrækkende for moden,” mener Hannes Wellander.

Euroman.dk har herunder samlet otte stærke bud på sæsonens nye polo-køb.

Wood Wood Penn polo til 900 kroner

Zara Kortærmet polo-shirt til 199 kroner

Capital Goods Polo Shirt til 800 kroner

COS Knitted Cotton Polo Shirt til 450 kroner

Calvin Klein Cotton Pique Fitted Polo til ca. 450 kroner

Raf Simons x Fred Perry polo til 799 kroner (85 pund) Pt. udsolgt i Storms webshop. Den kan også fås her.

Lacoste L!ive White Polka Dot Pique Polo Shirt til ca. 890 kroner

Norse Projects Leif Pique til 500 kroner

LÆS OGSÅ: Foråret er ankommet: De 11 fedeste jakker

LÆS OGSÅ: Danmarks 25 bedste mærker

LÆS OGSÅ: Ugens stil: I år er solbrillerne runde