Rolls-Royce præsenterer sin første terrængående luksus-SUV

Det britiske luksusmærke træder ind på SUV-markedet i vanlig bemærkelsesværdig stil.

Rolls-Royce præsenterer sin første terrængående luksus-SUV
Offentliggjort

Rolls-Royce præsenterede i torsdags sit første bud på en SUV: The Cullinan, hedder den.

Rolls-Royce selv foretrækker mærkatet ”high-bodied vehicle” frem for det mere folkelige SUV. Der er ganske vist heller ikke meget folkelighed over en SUV til den nette sum af to millioner kroner.

The Cullinan er af en kompleks størrelse. På den ene side kan den køre off-road gennem skove og vådområder. Samtidig er den værdig til pralende limousinekørsel – der er således både whiskey- og champagneglas til passagererne på bagsædet.

Rolls-Royce kører heller ikke ned ad den lette mellemvej hvad maskinrummet angår, hvor den 6,75 liter store, twin-turbocharged-motor trækker 563 hestekræfter.

Hvad end man agter at fylde bilen med jagtudstyr eller nystrøgede skjorter, er der også god plads i det to kubikmeter store bagagerum.

Med ’The Cullinan’ har Rolls-Royce skabt en ambitiøs konkurrent til Bentleys ’Bentayga’ og Lamborghinis ’Urus’.

LÆS MERE: Graus anmeldelse af BMW X3 og X2: ”X2 er den mest køreglade af alle små SUV’er, men X3 vinder på pladsen”

LÆS MERE: Firehjulstrækkeren Range Rover Velar kåret til verdens smukkeste bil

LÆS MERE: Graus anmeldelse af det koreanske GT-missil, Kia Stinger