Fyldt ordrebog og kongelig opmærksomhed: Vinny’s laver loafers, der gør drømmen om Italien virkelig

Sig farvel til dine udtrådte sneakers og omfavn drømmen om Italien. Denne sommer kommer til at handle om loafers. I det nye afsnit af Sidelæns besøger vi skomærket Vinny’s, der har fundet en niche, skabt sig en forretning og klædt en ikke ubetydelig dansk mand på i loafers.

Fyldt ordrebog og kongelig opmærksomhed: Vinny’s laver loafers, der gør drømmen om Italien virkelig
Offentliggjort

Det er en gammelkendt sandhed, at København ville være verdens bedste by at bo i, hvis bare den lå 2.000 kilometer sydpå. Ikke kun fordi vejret ville være bedre; vi ville også få en lidt højere grad af la dolce vita og norditaliensk elegance, der tydeligst kommer til udtryk i den måde, vi klæder og bærer os selv på.

Ak og ve. Det er efterår ni måneder om året, og der er ikke meget aperitivo og lange eftermiddage over børnehaver og madpakker. Well, hvis vi ikke kan komme til Italien, må Italien komme til os. Mød Vinny’s.

Vinny’s er det formentlig bedste bud på at tilføje lidt sprezzatura-stemning til din skandinaviske garderobe. Vinny’s laver nemlig loafers. Og det gør de så godt, at verdens vel nok vigtigste webshop, Mr. Porter, netop har lagt en ordre hos Vinny’s på 500.000 kr. Et ikke uvæsentligt beløb for en dansk modevirksomhed, der kun har eksisteret i omtrent et år.

I det nye afsnit af Sidelæns møder vi Vinny’s grundlægger Virgil Nicholas til en snak om at bygge et brand, lande en historisk ordre og ikke mindst kunsten af klæde selveste Kronprinsen på.

Lyt til afsnittet øverst i denne artikel, hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Husk, at når du er abonnent hos Euroman, får du ligeledes adgang til Talk Town. Du skal blot downloade appen i App-store eller Google Play og oprette dig med dit kundenummer. Her kan du bl.a. også finde programmerne ’Arbejdstitel’, ’Graus garage’ og ’Jeg er lige død’.

EUROMAN-Sidelæns_Cover.jpg