”Vi skal kigge på den luksuslivsstil, de mest velhavende har, og som bare er frås på klodens bekostning”

Da du stoppede som politisk chef i Alternativet, var den officielle begrundelse, at du gerne ville have mere tid til familien. Hvordan harmonerer det med at ville have en plads i Folketinget?

”Det må du nok sige, og nu har jeg endda fået et lille barn til. Det er nogle overvejelser, jeg har gjort mig, som ikke har været nemme. Jeg forlod Alternativet for at få en tænkepause, og nu kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne lade være. Det er et valg, jeg har taget. Og så har jeg en rigtig god mand derhjemme.”

Du har arbejdet med politik længe, men ikke som politiker. Hvorfor stiller du op?

”Jeg stiller ubetinget op på grund af klimakrisen. Det er mit personlige drive, at jeg er sindssygt bange for vores fremtid. Jeg har to små børn, og jeg ligger vågen om natten og tænker på, hvordan deres fremtid bliver. Jeg er dybt frustreret over, hvor lidt der sker herinde på Christiansborg, så jeg går til valg på en radikal klimadagsorden, og jeg går nok også lidt længere end andre her i partiet. Og jeg har taget langt tilløb til det, jeg er 40 år, så det er ikke en beslutning, der er blevet truffet over natten.”

Hvorfor skulle der gå så længe?

”Det er først nu, jeg har rigtig har været klar. Nu kan jeg ikke længere holde ud ikke at gøre noget ved det selv. Så det har også været forløsende. Jeg føler mig også klar, fordi jeg nu har opbygget en forståelse og en viden om de her emner, som jeg ikke havde, da jeg var 25 år.”

Du har i en del år været på lønningslisten i Alternativet. Hvorfor stiller du op for Enhedslisten og ikke Alternativet?

”Jeg var først medlem af Enhedslisten, og da Alternativet så kom frem og tog klimaet seriøst, tænkte jeg: ’Endelig er der nogen, der vil gå the extra mile,’ men så vendte jeg tilbage til Enhedslisten, fordi jeg tror, at Enhedslisten har den klogeste og bedste strategi for den grønne omstilling. De tænker også social retfærdighed ind i det. Jeg ser mere Alternativet som et værdibåret parti, der har var med til at bryde lydmuren og få klima på dagsordenen, mens Enhedslisten mere er et parti, der skal være med til at skabe det samfund på den lange bane, Paris-aftalen kræver af os.”

Håber du, at Alternativet kommer ind, selv hvis det betyder, at de stjæler helt op til én procent af vælgerne fra Enhedslisten?

”Jeg håber Alternativet kommer ind – selvfølgelig ikke på bekostning af mit mandat, ha ha – fordi det værste, der kan ske, er, at stemmespild gør, at magten går til blå blok. Det har vi ikke råd eller tid til, så der har vi brug for Alternativet.”

Du skriver på din hjemmeside, at den grønne omstilling ikke kun er et mål, men også et middel til at bekæmpe klasseskel. Kan du ikke, for os omme på bageste række, lige forklare, hvordan det hænger sammen?

”Jo. Fx har vi foreslået, at vi skal halvere prisen på kollektiv transport. Det er der sindssygt mange mennesker, der ikke nødvendigvis går meget op i klimaet, der kan se sig selv i, fordi de ikke har penge nok, og kollektiv transport er blevet nedprioriteret. Hvis man halverer prisen, får man rigtig mange med, som måske ikke tænker grønt, men det er et grønt forslag. Vi skal samtænke tingene, så det ikke kun bliver elfenbenstårne og storbyforslag, men at man faktisk også gør livet nemmere for almindelige mennesker i hele landet, samtidig med at man sikrer radikale CO₂-nedbringninger.”

Mener du, at man kan gennemføre en ambitiøs, grøn omstilling, uden at det vil kunne mærkes på pengepungen hos en almindelig middelklassedansker?

”Der er nogle ting, der kommer til at koste os alle sammen. Og der er nogle ting, vi skal lade være med at gøre. Jeg tør godt sige helt åbent, at vi skal flyve og rejse mindre. Klimakrisen kommer til at koste noget for os. Omvendt får vi også noget igen. Klima- og miljøkrisen hænger jo også sammen, så hvis vi får taget livtag med landbruget, får vi mere vild natur, og vi får mindsket mængden af sprøjtemidler, så vi får rent drikkevand. Men jeg vil ikke lyve for folk: Der er nogle ting, vi skal gøre op med i vores forbrug, fx skal vi flyve mindre.”

Men det er vel socialt skævt? Direktøren kan stadig tage på ferie, mens arbejderklassefamilien må blive hjemme fra den årlige udlandstur?

”Det er også derfor, vi skal blive meget bedre til at føre klimapolitik som klassekamp og lave mange flere klimatiltag, der er målrettet dem, der sviner mest. Jo mere du flyver, jo dyrere skal det være. Markant dyrere. Den rigeste procent i Danmark bruger 10 gange så meget energi som gennemsnitsdanskeren. Så det er der, vi skal kigge hen. Vi skal lave tiltag, der målretter de rigestes forbrug.”

Leila Stockmarr

Født i 1982. Bor på Nørrebro, mor til to børn på 5 og 0 år. Har en ph.d. i global politik. Tidligere rådgiver og politisk chef i Alternativet og siden også politisk rådgiver i Enhedslisten. Har også arbejdet i Klimaministeriets Center for Global Klimahandling. Opstiller til Folketinget som nummer fire på listen for Enhedslisten i Københavns Storkreds. Ved sidste valg fik Enhedslisten fire mandater i København – genvindes de mandater, kommer Leila Stockmarr i Folketinget.

I vil ikke indføre en afgift på oksekød, fordi det, mener I, har en social slagside. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal vi så ikke væk fra idéen om, at det er en menneskeret, også for den enlige mor på kontanthjælp, at spise oksekød flere gange om ugen?

”Helt personligt, og det må du gerne citere mig for, så synes jeg også, vi skal have en kødafgift. Men at reducere spørgsmålet omkring, hvordan vi kommer ud af klimakrisen, til et spørgsmål om en værdikamp om oksekød, det er forkert. Jeg synes også, vi skal fjerne momsen på frugt og grønt. Jeg synes, vi skal gå meget mere målrettet til værks og kigge på den luksuslivsstil, de mest velhavende har, og som bare er frås på klodens bekostning. Jeg synes, vi skal forbyde privatfly. Jeg synes også, SUV’s, de her store, voldsomme biler, skal være fortid. Men hvis du spørger mig helt personligt, så synes jeg, en kødafgift er en god idé. Vi skal turde regulere meget mere.”

Er det ikke vigtigt, at politikerne tør italesætte specifikke ofre, som almindelige danskere – ikke kun dem, der kører i SUV – må gøre for at nå i mål med den grønne omstilling? At der ikke kommer til at være spaghetti-kødsovs til alle?

”Jo, det er vigtigt, at vi politikere er ærlige omkring de ofre, der kræves af alle. Men vi skal også være gode til at sige, hvad vi så får igen. Når vi kommer med et forslag om, at vi skal halvere landets animalske produktion, så er det jo både for klimaets skyld, men det er jo også for vores egen skyld, så vi får mere vild natur og renere drikkevand. Jeg savner politikere, der har mod til at sige, hvad klimakrisen kræver.”

Du har en ph.d. i international politik , du bor i en lejlighed på Nørrebro, du har været ansat i Alternativet, nu stiller du op for Enhedslisten. Man kan få indtrykket af, at du lever i et elfenbenstårn bygget af økologisk proteinerstatning. Er du blind for, at der er en krise hos almindelige danskere, der bare fylder mere end klimakrisen?

”Nej, det synes jeg ikke. Vi ved, at klima stadig er på top-3 over, hvad der betyder mest for vælgerne. Og så bor der jo immervæk en million mennesker i København, som jeg også enormt gerne vil tale til, og det er jo der, jeg er opstillet. Der er masser at tage fat i for en københavner som mig. Men jeg har et ekstremt stort blik for den sociale retfærdighed i den grønne omstilling, jeg synes ikke, man behøver at være ikke-akademiker for at udvise solidaritet over for dem, der har mindre. Og så skal du huske, at ja, jeg har en ph.d., men jeg tjener altså, hvad der svarer til en metalarbejder-løn, det gør vi alle sammen i Enhedslisten. Jeg lever ikke fuldstændig med skyklapper på.”

Enhedslisten mener, at man bør beskatte virksomheder som Mærsk og elselskaber, der på grund af krisen har haft overnaturlige profitter. Hvorfor er det en god idé?

”Vi står i en akut krise, men der er en gruppe af danske virksomheder, der lidt forsimplet tjener styrtende på corona og på Putins krig i Ukraine og den energikrise, den har medført. Vi synes grundlæggende, det er helt forkert, at danskerne risikerer at gå fra hus og hjem, mens enkelte virksomheder tjener alle pengene. Derfor har vi foreslået, at vi i ét år skal have en særskat, hvor vi beskatter 15 procent af den her overnormale profit.

Alene i år vurderer man, at Mærsk vil tjene omkring 200 milliarder kroner mere end normalt, og de penge skal bruges på skattelettelser til de fattigste. Det, synes vi, egentlig ikke er særlig kontroversielt.

Storbritanniens meget konservative regering har gennemført det. EU foreslår det. Og sådan er det tit i Danmark: Enhedslisten foreslår noget, der bliver set som rabiat, og langsomt breder debatten sig, og nu er det også noget, Mette Frederiksen står og siger i statsministerdebatterne. Og det er vi jo bare glade for, så lur mig, om der ikke snart kommer en løsning på den front.”

I vil beskatte virksomhederne 15 procent ekstra – I Mærsks tilfælde er de jo også begunstiget af den såkaldte tonnageskat, så de betaler fire procent i selskabsskat i stedet for 22 procent. Skal den skatteordning også afvikles?

”Ja, den er også skævt skruet sammen. Der ved vi godt, der er en historik omkring Mærsk, hvor både røde og blå regeringer holder hånden under dem, fordi det er så hæderkronet en virksomhed, men det er jo helt sort, at man kan tjene så mange penge på den krise, vi står i.”

I har ingen frygt for, at Mærsk eller andre rederier så flytter til udlandet?

”Nej. Og Danmark halter jo bagefter her. Beskatning af overnormale profitter er noget, der sker i EU-regi, Storbritannien har gjort det, og jeg tror snart, de fleste lande har gjort det. Og så er der jo ikke mange steder, Mærsk kan gå hen. Og jeg tror også, der skal meget til, før Mærsk forlader Langelinie.”

Der er jo også en risiko for, at det mindsker investeringslysten i brancher, hvor man risikerer at særligt gode år bliver straffet med ekstraskatter. Er det ikke et problem?

”Men 15 procent af 200 milliarder oven i den indtjening, man allerede har. Der er stadig rigtig, rigtig meget at hente for de her aktionærer, så de kommer næppe til at gå fra hus og hjem. Vi har endda sat den lavt, i Storbritannien er ekstrabeskatningen 25 procent.”

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også italesat behovet for at beskatte overnormale profitter hos energiselskaber. Er 2022 året for en meget uforudset kærlighedsaffære mellem EU og Enhedslisten?

”Der er i hvert fald kommet en situation, som vi har set før, hvor Enhedslisten siger noget, så siger EU det samme, og nu mener den danske regering det også. Hvis EU mener det samme som Enhedslisten, er det bare fint.”

Arh, I har vist også krabbet jer mod et tættere forhold til EU.

”Jo, det er rigtigt, vi har ændret vores EU-politik set i lyset af den her nye verdenssituation.”

12. maj skrev du en kronik i Information, hvor du kritiserer SF for at indgå i det nationale kompromis, der blandt andet forpligter Danmark til at bruge to procent af BNP på forsvaret. Hvorfor er det, at Danmark i denne af alle tider ikke skal stille sig stærkere i NATO’s forsvarsalliance?

”Helt grundlæggende mener jeg ikke, at Europas konflikt mod Rusland alene kan vindes militært, så længe vi er afhængige af Putins gas. Det sidste, vi har brug for, er en reel krig mellem Rusland og NATO-landene, for så har vi en tredje verdenskrig. Lige nu skal vi støtte ukrainerne, og det har vi i Enhedslisten hele tiden været med på. Vi skal sende våben til dem, men den her krig handler meget mere om energi og energiforsyning, så jeg tror, det ville være meget mere formålstjenstligt, hvis vi investerede de mange milliarder, de andre partier vil bruge på forsvaret, i energiuafhængighed ved at accelerere den grønne omstilling. For det er jo afhængigheden af gas, der gør os sårbare.

Jeg vil ikke være naiv over for den trussel, der er fra Rusland, men vores egen efterretningstjeneste siger jo også, at der ikke forelægger en konkret militær trussel fra Rusland mod os, og jeg synes heller ikke, at Enhedslisten er et pacifistparti, der ikke mener, at vi skal have et forsvar. Det skal vi. Men at bruge så mange penge på oprustning, uden det overhovedet på forhånd er defineret, hvad vi skal bruge pengene til, mens vi står i så stor en forsyningskrise, det, synes jeg, er hovedløst.”

Skal Danmark blive ved med at sende våben til Ukraine?

”Ja, det er vores linje.”

Men vores eget forsvar skal ikke selv stå stærkere i fremtiden?

”Danmark er ikke under angreb, og jeg synes, at vi skal fokusere på, at Ukraine er under angreb. Vi skal ikke puste til et globalt våbenkapløb, hvor vi puster til den koldkrigssituation, som Rusland allerede har bragt os i. Vi skal gøre meget mere for at sikre global nedrustning, især i forhold til atomvåben.”

Hvordan oplevede du det, som et relativt nyt medlem af Enhedslisten, da det gamle Enhedslisten med de kommunistiske rødder udfoldede sig i februar og marts i år, blandt andet ved hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft, der tog initiativ til en demonstration foran den amerikanske ambassade og betvivlede, om Ukraine overhovedet var en nationalstat?

”Det var en sindssygt svær situation for vores parti. Meget af det handlede jo om, at de fleste af os, ikke kun i Enhedslisten, var meget overraskede over, at Putin rent faktisk angreb Ukraine, som han gjorde. Mange af de diskussioner, vi har haft i partiet om sikkerhedspolitik, har nok været lidt for teoretiske. Der var uenigheder, men der var også en presse, som enormt gerne ville tale konflikterne op. Hver gang, man forsøgte at nuancere debatten, blev man skudt i skoene, at man var Putin-apologet og det ene og det andet.

Men det førte heldigvis til, at vi fik et årsmøde, hvor vi ved en demokratisk proces valgte at justere på vores EU-politik. På den måde landede vi på begge ben, men det var en svær situation for os. Det var heller ikke en nem beslutning for os at sende våben til Ukraine, men for mig var det den rigtige beslutning.”

Forstår du, hvis nogle vælgere i en periode som denne søger væk fra et parti som Enhedslisten, der vil have Danmark ud af NATO?

”Jeg forstår godt, at intern partifnidder og konflikter taget i pressen kan skræmme folk væk.”

Ja ja, men det her er jo jeres politik: at I vil have Danmark ud af NATO.

”Vi har en langsigtet vision om at få Danmark ud af NATO eller at få et alternativ til NATO. Men vi har også vedtaget, at lige nu er der ikke noget alternativ til NATO, så nu er vi i NATO. Ruslands invasion af Ukraine har fået os til at tilpasse vores politik, og det, tror jeg egentlig, mange danskere godt forstår. At vi går pragmatisk til værks. Virkeligheden har på nogle måder overhalet os alle indenom, og så træffer vi nogle partidemokratiske beslutninger ud fra den virkelighed, vi står i nu.”

Men er det ikke en hæmsko for jeres valgkamp, at der i partiprogrammet står, at Danmark skal ud af NATO?

”Vi går jo ikke til valg på at melde Danmark ud af NATO, og så længe, vi står i den her situation, tror jeg ikke, vi får et alternativ til NATO. Så det er jo en meget langsigtet strategi, og sådan er det nok med de fleste partiers partiprogrammer. At vi ønsker en verden, hvor der ikke er brug for oprustning, er et ideal, jeg står fuldstændig på mål for, at vi har.”

Så det handler ikke bare om, at der er en generationskløft, og om et par år, når nogle af de gamle kommunister er døde og borte, så moderniserer I jeres forhold NATO, som I også gjorde med EU-politikken?

”Jeg tror, der er et element af generations… ikke generationskløft, men nogle diskussioner, der går på tværs af, hvem der var aktive i fredsbevægelsen i 1960’erne. Men de spændinger, der kan være i partiet, går sgu også på tværs af aldersgrupper ned til de yngre medlemmer. Jeg ser ikke en generationskløft, men nogle brudflader.”