Aktiv ferie

10 fede ferieoplevelser til den aktive rejsende

Når skituren ikke er nok.

Death Road Bolivia
Offentliggjort

Har du brug for action og adventure på dine ferier, og er det at ligge på en strand ligesom bare ikke bare nok? Så er der råd at hente her til oplevelser i naturskønne omgivelser.

Vi har samlet 10 af de vildste feriedestinationer, der kombinerer fritid og aktivtet på bedste vis, og som med sikkerhed vil udfordre dig fysisk eller give dig en mental opløftning.

For god ordens skyld skal det nok også lige nævnes, at det formentlig ikke er de mest børnevenlige destinationer eller udflugter, vi guider til her.

Trekking i Himalaya – Nepal/Indien

Gro dig noget fuldskæg og tag ud på verdens tag. Vandring i Himalaya er en unik oplevelse, alle burde give sig selv. Med udsigten på de højeste sneklædte bjergtinder i verden og mødet med en gæstfri lokalbefolkning gør vandring i Himalaya til noget, man ikke kan få nok af.

Mountainbiking, Dødens Landevej (Death Road) – Bolivia

Lej en top-tunet “Downhill”-mountainbike og nyd en dag med masser af fart. Du starter med udsigten over sneklædte bjerge i 4700 hundrede meters højde og 7 timer senere i 1200 hundrede meters højde i tropisk varme omringet af regnskov. Dagen bruger du på vejen, som er kendt som verdens farligste landevej - og det går kun nedad.

Surfing i Byron Bay – Australian

Australien er stedet, uanset om du vil lære at surfe, eller om du vil videreudvikle dine skills. Byron Bay er en mindre hippie-by, hvor bølgerne er særdeles gode til surfing. Så kast dig ud i bølgerne om dagen, og nyd aften foran bålet med en iskold øl i fantastiske rammer.

Dykning – Galapagos – Ecuador

Galápagosøerne er et af de mest unikke steder, og der findes ikke et lignende sted andre steder i verden. Øerne er specielt kendt for deres undervandsliv, der byder på mange af de store havdyr. Book derfor nogle dyk og få øjenkontakt med verdens største fisk, hvalhajen, der med en længde på op til 18 meter, kan tage luften fra de fleste. Derudover findes verdens største rokke Manta Rays med et vingefang på ca. 7 meter, og på gode dyk vil du opleve et hav af hammerhajer, skildpadder, pingviner, delfiner, søløver.

Bungy jump/skydiving/rafting – Queenstown

New Zealand´s adventure hovedstad hvor du kan springe bungy jump, paraglide, rafte, cykle mountainbike m.m. Om vinteren forvandles byen til et af New Zealands bedste ski og surf-spots.

Mountainbiking/rafting/klating/heste ridning m.m. – Moab, Utah, USA

Mountainbike på John Waynes hjemmebane. Moab ligger omringet af rødt sand og klipper, og gennem området løber Colorado River. Her kan du klatre, rafte og ikke mindst stige til hest og opleve det hele som en ægte cowboy.

Rafting på Bhote Koshi – Nepal

Bhote Koshi er kendt som et af de vildeste steder, man som turist kan rafte. Tag på en todagesntur og glid ned af floden og stift bekendtskab med en masse rapids som bl.a. ”Frong in a blender”. Du kommer med sikkerhed ikke helt tør hjem fra denne tur.

Vandring Irian Yaya – Indonesien

Tag på en ekspedition til det fuldstændige ukendte Irian Yaya. Tiden, hvor de lokale var kannibaler, og man skulle være bange for at ende i en gryde, er over. Derfor er tiden nu til at opleve et området, mange andre endnu ikke har set. Det er primitivt, men til gengæld er naturen forholdsvis uberørt, og kulturen med indianer er stadig intakt.

Dykning i Australien

Verdens største koralrev er svært at komme uden om. Hop på en liveaboard og sejl ud på ”Great Barrier Reef” og oplev dykning i absolut verdensklasse.

Kajak i Filippinerne

Verdens andenstørste ørige Filippinerne byder på nogle helt unikke rejseoplevelser. Lej en kajak og en harpun, så kan du for alvor komme på eventyr. På denne oplevelse vil du overnatte på små, ubeboede strande, og du fanger din egen mad med harpun. Sid om aften foran bålet og nyd fisken, du selv har fanget, i total stilhed med en klar stjernehimmel over dig.

Artiklen er lavet i samarbejde med Jysk Rejsebureau.

LÆS OGSÅ: Verdens 10 bedste strande

LÆS OGSÅ: 7 tips til ferien: Sådan får du mere lejebil for pengene

LÆS OGSÅ: Se de prisvindende rejsefotos fra hele verden