Danske hooligans mødes i skoven og slås: "Jeg stod foran 10 frådende hooligans og tænkte: 'Hvad er det, jeg laver?'"
I skove rundt omkring i landet mødes unge, danske fodbold-hooligans til kompromisløse slagsmål. De slås uden våben, men på knytnæver og stoffer, og de bliver ved, indtil modstanderne er ude af stand til at rejse sig. Magnus Kraft går tæt på fænomenet og spørger en skovbokser: Hvorfor gør I det?
Foto: Rafael Alvarez
”Første gang, jeg var ude i skoven, var jeg ved at skide i bukserne. Det var mod en af de største grupper i Danmark. Jeg stod foran 10 frådende hooligans og tænkte: ’William, hvad fanden er det, du laver?’ Første runde gik sindssygt godt. Men på et tidspunkt blev jeg slået i ansigtet. Jeg var halvt nede og var lige ved at blive sparket i hovedet. Så kom min ven flyvende og nakkede min modstander. Smak, smak, smak. Så kom en tredje Brøndby-dreng og hjalp til. Der blev jeg virkelig reddet, og så får man altså et specielt forhold til nogle mennesker, man måske dårligt nok kender. Det er det største adrenalinsus, jeg nogensinde har fået.”
William husker tilbage på sin første ’kamp’ for Brøndby IF’s mest hårdtslående hooligangruppering, Fri Sport. Man kan fornemme i hans øjne, hvordan han gennemlever suset på ny. William har indvilliget i at fortælle om sine erfaringer med ’skovboks’. Den nye, lyssky kampsportsdisciplin for nord- og østeuropæiske fodboldhooligans.
Hooligankulturen i Danmark er nemlig ikke, hvad den var for 10 år siden. Volden er rykket fra gaden og ud i skoven. Nu mødes de mest hårdkogte fans af danske fodboldklubber, heriblandt også FCK, Esbjerg og OB, med jævne mellemrum i mennesketomme skovområder. I al hemmelighed og i ly fra offentlighedens og politiets søgelys.
Journalist Tom Carstensen, der er medforfatter til bogen ’Hooligan’, beskriver fænomenet som en ny måde at forsvare klubbernes farver på:
