Super-studenterne med landets bedste snit: Her er de i dag
De fik landets højeste gennemsnit til studenter-eksamen og kom i aviserne og på tv. Men hvem gemmer sig bag de høje snit, og hvad betyder absolutte topkarakterer senere i livet?
Foto: Jonas Pryner
"I klasseværelset kunne jeg regne ud, hvordan man fik succes – det hele følger en forudsigelig logik. Man skal bare svare rigtigt på spørgsmålene, slå to streger under facit, og så får man gode karakterer. Der var ingen tvivl om, at jeg var boglig stærk, det vidste jeg godt, men gymnasietiden er de år, hvor man skal lære at bruge sine øvrige intelligenser. Man skal træde socialt i karakter, og det fandt jeg urimeligt svært.
Jeg var nervøs til festerne. Jeg var den yngste i min gymnasieklasse – det var jeg hele min skoletid – og i starten meget genert og en enspænder. Det var ikke, fordi nogen var onde mod mig, men til festerne anede jeg bare ikke, hvad min rolle var, eller hvordan jeg skulle gribe det an. Succeskriterierne var utydelige for mig, Hvordan får jeg de andre til at kunne lide mig? Hvad med pigerne? Så jeg frøs.
Det sker nogle gange i udlandet, at jeg står i en fremmed by til en fremmed fest og er helt blank. Jeg mærker et strejf af den samme gamle følelse. Hvordan griber jeg det her an? Hvis min identitet er mit arbejde, hvem er jeg så uden det? Hvad fanden skal jeg sige? Jeg føler mig hensat til 1.g igen. 'Hej, jeg hedder Kasper, og jeg kan godt lide opera.'
"Man skal huske, at de store præstationer sjældent får ret meget fokus. For mig er det langt mere glorværdigt, at en elev, der har det fagligt svært, kæmper sig op til et syvtal, slider for at nå sit mål og kommer ind på pædagogseminariet. Eller når en ordblind bliver udlært som murer. Det er da en større præstation, end at jeg har haft det nemt i skolen.
