Efter lidt over en halv time med Chelsea-dominans på Old Trafford og en deraf følgende scoring til gæsterne, viste José Mourinho og Manchester United, at de var i stand til at reagere taktisk og fik siden vendt kampen efter at have været bedst i anden halvleg. Det skete efter et par flotte aktioner af manden, som netop Mourinho fik strittet ud af Chelsea i sin tid, Romelu Lukaku.
Den belgiske muskelmand scorede det ene (endda mod et tophold!), lagde op til det andet, hvor danske AC i øvrigt så tvivlsom ud og var oven i købet ved at vride et saksespark ind bag Thibaut Courtois. Snedigt, Mou. Der kan man tale om langtidsplanlægning.
Annonse
Der er derudover vist ikke den helt store kærlighed imellem Antonio Conte og Mourinho, som de sidste par måneders fnidder i medierne har demonstreret, men på trods af det, så kom de tilsyneladende fint ud af det med hinanden i forbindelse med søndagens kamp, og de kunne endda joke ved slutfløjt. Mourinho vandt selvfølgelig også…
Arsenal er en død fisk i vandet
En anden af Mourinhos gode venner, Arsene Wenger, kunne til gengæld se sit hold blive totalt udklasseret af Manchester City i Carabao Cup-finalen, og dermed er et, eller nok nærmere halvandet trofæ, i hus for Pep Guardiola og City.
Det så dog ærligt talt ikke så svært ud imod et Arsenal-mandskab, der havde en af de dage, der får Gunners-supporters til at kræve den ikoniske franskmands gråtonede hoved på et fad. Ugidelige præstationer fra spillere som Xhaka, Ramsey og den altid halvsovende Özil gjorde Citys sejr til en formalitet, selvom det kan undre, at man ikke rigtig gider spille en finale.
På den anden side, så er det efterhånden ikke andet, end man burde kan forvente, som Morten Bruun så tørt påpegede, da kameraerne efter 3-0 scoringen til City fangede en stortudende Arsenal-fan fra den yngre generation på tribunen.
Annonse
Der er da stadig forhåbninger om at man kan klemme sig ind på en af Champions League-pladserne, men når ikke engang det til tider besnærende, offensive spil, der har været klubbens varemærke i 20 år, er til stede, så er det svært at se, hvor det egentlig skal komme fra. Det skulle da være nogle af de tidligere spillere.
Liverpool er begyndt at få glæde af Alex Oxlade-Chamberlains spidskompetencer, og det er svært at se, hvorfor han ikke kunne bruges i højere grad i Arsenal end nogle af de lade typer, der skal trække det offensive læs nu.
Superligaen kunne sagtens have trukket den en måned til
Frosthårde baner, elendigt fremmøde på lægterne, få scoringer (fraset når Helsingør er involveret) og i det hele taget - for det meste - frygtelig fodbold. Som neutral tilskuer er det virkelig, virkelig svært at få øje på nogle årsager til at se Superliga-bold på denne tid af året.
Det er som sådan ikke nogen ny udvikling, at fodbold ikke er særlig smukt i februar, med enkelte undtagelser som f.eks. Robert Skovs dommedagsscoring imod OB.
Men når man kombinerer Suppens generelle niveau med dårlige baneforhold, øl, man knapt kan holde på i frosten, og en deraf følgende stemning omkring kampene, der ikke er meget over spændingsniveauet i ’Super Bingo Lørdag’ på DK4, så får man et produkt, som ikke er vildt svært at udkonkurrere.
Kom forår, kom slutspil. Kom bare med ét eller andet, der får Superligaen til at være en smule sjov igen. I de sidste to uger har curling og de i det hele taget alle andre vinter-OL-discipliner været et bedre tilbud på underholdningsfronten. De er selvfølgelig også designet til det.
Annonse
FCN bliver næppe mestre
”D’oh,” vil nogen vel sige til den påstand, og FCM og Brøndby har da så afgjort også lignet de væsentligste kandidater til at blive danske mestre i denne sæson. Derfor er det stadig en dum idé at afskrive Kasper Hjulmands vårhare-mandskab helt og aldeles, for når de topper, så har de potentialet til at slå alle hold i Superligaen.
Men med 1-1 i Aalborg efter en kamp, som FCN ret beset snildt kunne have vundet, selvom de kom i undertal til sidst i kampen, er FCN nu syv point bag ved Brøndby og 10 point bag FCM. Godt nok kan slutspillet rette op på mange ting, men efter FCN’s forårsåbner, hvor de tabte til SønderjyskE, er det alligevel svært at se, at FCN’s ganske smalle og uerfarne trup skal kunne kaste grus i to så velsmurte maskiner som FCM og Brøndbys.
Man kan sagtens vinde mesterskaber med børn, men det kræver mere konsistens i resultaterne - og selvsagt også lidt held i sprøjten. Straffesparket til AaB var måske lidt tvivlsomt, men FCN havde chancer nok til at have afgjort kampen allerede inden da.
La Liga, derimod…
Med 5-2 sejren til Atletico over Sevilla søndag aften blev der sat punktum for en festlig fodboldweekend i Spanien. På trods af kun at have haft bolden 39% af tiden (Hej, Barcelona, hej-hej possession-fodbold) nåede Diego Simeones mandskab, der sandt at sige også er i brutal form for tiden, at komme foran 5-0 på Sanchez Pizjuan, før Sevilla fik lov at pynte lidt på resultatet.
Andetsteds bombede Barcelona oprykkerne fra Girona i sænk med 6-1 efter ellers at være kommet lynhurtigt bagud hjemme på Camp Nou. Luis Suarez havde dog en af de der dage, og den bidske uruguayaner stod for tre af scoringerne og en assist til Leo Messi.
Stort set alle scoringerne, inklusive Gironas åbningstræffer, var til den særdeles pæne side, og i det hele taget er La Liga et lyspunkt i en kold tid, spillemæssigt samt hvad temperaturen angår.
Også Real Madrid dominerede stort i deres 4-0 sejr over Alaves, men her var det mest bemærkelsesværdige nok, at Cristiano Ronaldo gav chancen for at fuldende et hattrick væk til fordel for Karim Benzema til sidst i kampen. Benzema havde dog allerede lagt op til to mål tidligere, og franskmanden har været i fæl målkrise indtil videre i sæsonen, så det er rart at se, at selv Ronaldo kan være en god holdkammerat.
