I 80’erne var det at blive så stor som mulig et mål for mange unge friske mænd. Arnold Shwarzenegger og Sylvester Stallone var tidens største filmstjerner, og de fleste nærede en slet skjult beundring for deres utrolige muskler, der kunne vinde boksekampe, krige i Mellemøsten og oprør i fjerne galaxer.
Men i dag har kropsidealet ændret sig. Simple træningsformer som crossfit har vundet frem, og en overpumpet krop er ikke længere symbol for noget mandigt, men mere udtryk for for meget tid og for lidt liv.
For et årti siden var det svært at komme til i et almindeligt dansk fitnesscenter for store brød. Som gennemsnitlig, tyndarmet og lettere overvægtig mand måtte man skyldbetynget krybe sig langs væggen for at komme frem til ’dame’-vægtene, altså dem under 200 kilo.
Annonse
Luften var tyk af testeron, og det var tydeligt, at idealet var at komme til at fylde så meget i landskabet som muligt. Men så begyndte nye vinde at strømme ind blandt sveddunsterne. Fitness.dk og Fitness World åbnede centrene op og gav langt flere varierede tilbud, der tiltrak danskere fra alle aldre, samfundslag, og vægtklasser.
I mit eget Fitness World-center i København (hvor jeg stadig anstrenger mig med ’dame-vægterne’) er bodybuilderen en uddødende race. Hvis man kommer i dagtimerne, er der stadig nogle få, men i primetime efter arbejde eller tidligere om morgenen, er de næsten helt forsvundet.
Den tendens mærker personlig træner Toke Henckel Henriksen også. Nu handler det om kroppens præstationer og mindre om dens udseende, forklarer han.
”Der er tendens til, at man inden for træning kigger tilbage i tiden, ligesom man faktisk gør i moden. Når man ser populære metoder som cross-fit, er det jo en slags gammeldags stærkmands-træning. Det behøver ikke være super pænt. Det skal være urkraft. Man kan godt lide de gamle værdier.”
I det hele taget ligger det i forlængelse af en generel strømning i tiden, hvor det enkle, nedtonede, men stadig maskuline er i høj kurs. Mere bonderøv og mindre Michael Monetz. Den senede stærke mand, der i klassisk hvidt undertøj laver morgengymnastik, er ikke længere en anakronisme.
”Idealet i gamle dage var mere atletisk. Den bedste atlet var den, der var mest gennemsnitlig. Ham, der kunne lidt af det hele. Det er først i nyere tid, at man har spekuleret i, at det er en stor fordel at have lange ben, når man løber og en lang overkrop, når man svømmer.
Annonse
Men nu er man altså på mange måder på vej til en arketype, der kan lidt af det hele som i fx ironman. Det eneste officielle ironman-løb herhjemme bliver også udsolgt på en dag,” fortæller Toke Henckel Henriksen.
Der er stadig en kerne, der holder fast i stor, større, størst-idealet, men de er rykket ud af de almindelige centre og koncentrere sig i deres egne mindre steder, hvor der er flere kilo på vægtene og færre spinning-timer.
”Der er stadig en gammel kerne, der holder fast i bodybuilder-idealet. Det er især i indvandre- og rockermiljøet, hvor det stadig handler om at være stor. Der skal man gerne se truende ud. Men den helt store krop er ikke noget mål for den brede befolkning. Der er meget få, der kommer til mig for at blive meget store. De siger alle sammen: Jeg vil gerne være lidt større, men jeg vil ikke være for stor,” siger Toke Henckel Henriksen.
Mens mænd altså generelt bliver mindre, er der faktisk en tendens til, at flere kvinder gerne vil være stærkere. ’Strong er det nye skinny’, som mange siger i træningsmiljøet, forklarer Toke Henckel Henriksen, og der er et stigende antal kvinder, der stiller op i bikini-fitness-konkurrencer, hvor der rivaliseres på olierede muskler.
Men som personlig træner kan han se mange fordele i, at man griber træningen mere håndholdt an og bruger færre maskiner. Samtidigt betyder det også et fald i sportsdoping, når færre efterstræber det helt store look.
”Ligesom man de fleste steder har afskaffet samlerbåndsarbejde, er det jo også sundere i ens træning at gøre forskellige ting. Der er mindre chancer for overbelastningsskader. Når man træner mere alsidigt, påvirker man kroppen i forskellige retninger. Den traditionelle maksinetræning lærer ikke nødvendigvis en at koordinere og balancere.”
Vi bør i det hele arbejde hen mod, at vi dyrke sport for sjov og det sociale. Det mener foredragsholder, coach og forfatter til blandt andet bogen ’Træn som en mand’. Han har også været træner på DR1-programmet ’rigtige mænd’, Jacob Søndergaard.
Annonse
”Der ligger mange fede ting i at dyrke sport frem for bare at dyrke sig selv. Der er i sport elementer som konkurrencelyst, mod og forberedelse, der er med til at modne mennesket. Det er mere vigtigt end bare at se godt ud,” mener han.
Kropsidealet for mænd kan koges ned til to skuespillere. Når mænd kommer op til Jacob Søndergaard, vil de gerne ligne Brad Pitt eller Daniel Craig. Også her er ønsket at blive stærkere, men ikke for stor.
”De få, jeg stadig trænere, er ledere i store virksomheder, og der er ikke nogen af dem, der vil ligne en dørmand i et jakkesæt.”
Mange kvinder føler, at de fra barnsben er blevet påduttet urealistiske kropsidealer med Barbie-dukken som et af de første symboler. Men mænd er i dag ikke meget bedre stillet, mener Jacob Søndergaard.
”Prøv at se på He-Man-figuren eller karakterne i X-men. I fitness er dit udseende det eneste, du kan blive evalueret, og det skaber flere tabere end vindere. Når du dyrker sport, er der mange flere variabler, man kan blive bedømt på, og det er langt sundere.”
Han opfordrer til, at vi sætter større fokus på fælleskab og sjov, når vi dyrker sport. Det er bedre fysisk og mentalt.
”Det er noget fedt ved at løbe i skoven, mens ens børn løber ved siden af eller spille fodbold med vennerne. Dem, der holder ved deres træning, er dem, der finder noget, de synes er sjovt. Det kan være fitness, men det kan også være så mange andre ting.”
