Christian Eriksen om sin ambitiøse far: "Da han stod og skreg på sidelinjen efter mig, ønskede jeg da, at han ville tie stille”
Som barn råbte hans trænerfar ad ham, hver gang han fejlede, og lige siden er det blevet forventet, at han leverer succes og slutrunder. christian mohr Boisen tog til London for at finde ud af, hvordan det er at være Christian Eriksen, Danmarks største navn i verdens dyreste liga, og fandt den sidste fynbo i en skør verden.
Christian Eriksen begyndte at spille fodbold i Middelfart, da han var to år og 10 måneder, og havde sin far som træner hele vejen, til han skiftede til OB som 13-årig.
”Min far var efter mig. Der blev stillet store krav, og han var meget streng.”
(Christian Eriksen er for alvor begyndt at tale fynsk).
Annonse
”Der var nogle dage, der var elendige. Når vi sad i bilen på vej hjem fra kamp, sagde min far om en eller anden situation i kampen: ’Hva’ fanden lave’e du der? Hvorfor gjorde du ikke sådan og sådan? Krafté’me, nu må du komme i gang!’ Og så sidder man dér, som sådan en lille dreng på bagsædet og ryger længere og længere ned i sædet og ved ikke rigtig, hvad man skal gøre. Og jeg svarede bare:
’Ja, det ka’ jeg godt se, men jeg prøve’e krafté’me at gøre det og det.’ Jeg forsøgte at komme med en eller anden dum forklaring, men det faldt heller ikke i god jord. De første par gange sad jeg og blev lidt ked af det og tænkte: ’Var det nu også sådan, det var?’ Men jeg ville jo bare spille fodbold, og det var ikke sådan, at jeg ville stoppe pga. det. Det var, som om det bare hørte med.”
Kunne din far se, at du kunne tåle det?
”Ja, ellers kunne jeg heller ikke forestille mig, han ville sige det. Ellers ved jeg da ikke, hvad det var, han havde gang i! Men dengang han stod og skreg på sidelinjen efter mig, ønskede jeg da, at han ville tie stille.”
Christian Eriksen får ikke så mange fodboldmæssige råd af sin far længere.
Annonse
”Heldigvis. Eller heldigvis, det er måske forkert sagt, haha. Jeg ringer altid efter kampen og spørger, om han har set den, og så snakker vi et par minutter. Der er nogle gange, hvor han siger: ’Nu må du lige komme i gang.’
For det meste siger han ikke så meget. Jeg snakker om, hvordan kampen er gået, og jeg siger: ’Det var sgu egentlig krafté’me irriterende, at målmanden tog den, da jeg skød.’ Bare sådan nogle små fodboldting. Nej, man har ikke råbt ad hinanden i mange år.”
