Mathias 'Zanka' Jørgensen: Det har jeg lært

Mathias 'Zanka' Jørgensen: Det har jeg lært
Offentliggjort

Da jeg var tre år, var jeg med familien på Samsø. En dag skulle vi spille fodbold, mig og min far mod min mor og min søster. Min far syntes, det var sjovt at gøre sig dårlig, så vi endte med at tabe. Jeg blev rasende. Og så gik jeg min vej. Jeg gik bare, tre år gammel, ud over en valmuemark. ”Bare lad ham gå,” sagde min mor til min far. ”Han vender om lige om lidt.” Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev bare ved med at gå. Til sidst måtte de løbe ud og finde mig. Jeg var stadig stiktosset. Jeg har altid hadet, hadet, hadet at tabe. Faktisk mere end jeg elsker at vinde.

Til skole-hjem-samtalen spurgte de, hvad jeg ville være, når jeg blev stor. ”Fodboldspiller,” sagde jeg. ”Det må du ikke sige,” sagde læreren. ”Vælg noget andet.” ”Jamen, jeg vil spille fodbold.” Men det måtte jeg ikke. Det var ikke et rigtigt job. Så sagde jeg, jeg ville være blomsterdekoratør. Det var o.k. med læreren.

I Gambia, hvor min far er født, bliver du manden i huset, når din far dør, og du er eneste søn. Min far døde, da jeg var 12 år. Det var hjertestop, pludseligt og uforklarligt. Med et slag finder du ud af, at verden ikke er som i eventyrene. Dagen efter vågner du og tænker, at det hele var en drøm. Så kommer den forfærdelige følelse, når det går op for dig, at det er virkelighed. Det føles som en kniv i maven. Sådan blev det ved lang tid efter.

Jeg blev måske ikke en mand dengang, men jeg voksede lynhurtigt et par år. Jeg skulle bare i gang igen. Det var sådan, jeg håndterede det. Gå i skole, se vennerne. Og spille fodbold.

***

En pige gør indtryk, hvis hun ser skidegodt ud, selvfølgelig, det kommer man ikke uden om. Men det, der fanger mig, er, hvis hun har selvtillid. Selvtillid kan gøre piger ekstremt tiltrækkende.

Når du står over for en pige, tror jeg, en ting er meget vigtig: At du tror på, du rent faktisk har noget interessant og unikt at byde på. At du er ærlig over for hende og ikke prøver at være en anden. Hvorfor skulle hun ikke ville lære dig at kende? Nogle gange går det galt. Men du er nødt til at prøve. ”You miss 100 % of the shots you don’t take.”

Bliv ven med Euroman på Facebook

Hvis en pige i byen kommer over og spørger: ”Hvem er du” som noget af det første, så er det typisk hende, der godt ved, hvem jeg er. Hun prøver bare at lade som om. Men hvis hun bare snakker løs og i princippet ikke kunne være mere ligeglad med, hvem jeg er, så er hun nok bare en, der synes, jeg er spændende at snakke med. Eller også spiller hun virkelig godt skuespil.

Kvinder er ikke så enkelt indrettede som os. Lige meget hvad du gør, er det aldrig rigtigt. Man må bare prøve at være forstående. Og huske at give dem ret.

Dagen før min 18-års fødselsdag skrev jeg under på en kontraktforlængelse med FCK, hvor jeg begyndte at tjene rigtige fodboldspillerpenge. Jeg gik i 3. g og boede stadig hjemme hos min mor, men tjente nu fem-seks gange så meget som hende. Dagen efter, på min fødselsdag, var vi ude og spise, og jeg fik min børneopsparing udbetalt. Der måtte jeg sige: ’Undskyld, mor. Du har spinket og sparet for det her hele livet. Og så er det halvdelen af min månedsløn.’ Det kan være surrealistisk at være fodboldspiller.

***

Da jeg havde vundet mit første DM-guld, kom jeg hjem fra Nasa klokken halv otte om morgenen. Klokken halv ti skulle jeg til studentereksamen på gymnasiet – almen studieforberedelse. Jeg kom selvfølgelig for sent. De andre havde været oppe og trække, og de grinede ad mig. De ville med ind til eksamen. Jeg kiggede på uret: Der var lige præcis tid nok. Jeg fik syv, hvilket jeg efter forudsætningerne var jævnt tilfreds med.

Når du tager skridtet og begynder at spille professionel fodbold, så stopper fodbold med at være sjovt. Kompetetiv fodbold er ikke sjovt. Jo, det er sjovt at vinde fodboldkampe, men alt presset gør, at fodbold i det hele taget ikke er sjovt længere. I hvert fald ikke hele tiden! Det har sine dage.

Hvis du ikke sætter dig i respekt, så gør modstanderen det. Det er små ting. Knæet i ryggen. At gøre noget bevidst, så det ser ubevidst ud. Spillere som Drogba, Terry, Rooney og Messi mestrer alle de små tricks – at holde i trøjen lige præcis så længe og fra den vinkel, at det ikke bliver set. Hvis kameraet bare opfangede halvdelen af de svinestreger, der bliver begået … Du kan ikke spille pænt på topniveau.

***

Min far råbte en del efter mig, når jeg spillede kamp som lille. ”Mathias! Du kigger fodbold.” Det er faktisk først for et par år siden, jeg indså, hvad han mente. Når bolden var i den anden ende, kunne jeg nogle gange blive opslugt. Og pludselig stod angriberen langt væk. Det handler om hele tiden at positionere sig. At være i ét med spillet.

Jeg kunne godt blive ked ad det, når min far gik hårdt til mig. Jeg var lidt pylret dengang. I dag motiverer det mig at få et los i røven. Tingene er altid kommet nemt til mig, og hvis jeg kunne klare den på 94 %, så levede jeg med 94 %. Det fandt Ståle Solbakken (FC Københavns tidligere træner, red.) lynhurtigt ud af, og han begyndte at svine mig til foran de andre, når han syntes, jeg havde brug for det. Det hjalp mig og holdt mig skarp. ”Jeg skal fandeme vise ham,” tænkte jeg.

***

Musik er med til at motivere mig inden kamp. I omklædningsrummet på landsholdet er Rommedahl dj. Det bliver til en del Nik & Jay. Vi må ikke have musik inden kamp i PSV, men i FCK styrede jeg musikken. Playlisten startede med hiphop og r’n’b, som jeg bedst kan lide, men sluttede med noget house og dance, så holdet kom lidt op i stemning. Det er ikke så godt at gå ud og spille kamp til en Sade-sang.

Jeg er sikret økonomisk. Det er urealistisk at sige som 22-årig. Nogle spillere bruger afsindig mange penge, inklusive mig selv. Nogle flere end andre. Jeg vil nu mene, at jeg klarer det o.k. Man kommer dog ikke uden om at få et lidt underligt forhold til penge. Du tænker: Skal jeg nu også købe den ting? Er det nu også klogt? Men det er så let. For næste måned kommer pengene jo ind igen. Det er noget, man skal vænne sig til.

***

God stil er at have sin egen stil. Ikke kopiere, men finde sin egen vej. Jeg hiver inspiration alle steder fra, streetkultur, high-end, blogs etc. Mærker som Supreme, Norse, Wood Wood og Soulland er blandt favoritterne. Jeg har også en svaghed for Louis Vuitton. Man tænker, hvordan passer LV sammen med Soulland, men når det er gjort rigtigt og personligt, så spiller det i mine øjne.

Jeg kan af og til føle mig fanget som ung i en voksenverden. Men jeg kan stadig vise lidt af, hvem jeg er, gennem mit tøj og attitude.

Bliv ven med Euroman på Facebook

LÆS OGSÅ: Det har jeg lært: Kidd

LÆS OGSÅ: 170 ting man burde gøre noget mere

LÆS OGSÅ: En rigtig mand tager regningen, skifter sikringerne og dræber edderkopper