Mathias 'Zanka' Jørgensen i julegavehumør

Zanka Claus hyldes i England: Giver omgang til alle medrejste Huddersfield-fans

Op mod 2.600 øl lover den danske fodboldspiller Mathias ’Zanka’ Jørgensen at betale for de fans af Huddersfield, der tager med til udekampen mod Southampton.

Mathias 'Zanka' Jørgensen i julegavehumør
Offentliggjort

Mathias 'Zanka' Jørgensen har givet sig selv et nyt øgenavn. 'Zanka Claus'. Og han kommer til byen med en gave til Huddersfields tilhængere.

"Jeres støtte i år har været helt fantastisk, og derfor vil jeg gerne give noget særligt til jer, der rejser til Southampton på lørdag. Jeg håber, at I kan lide gaven", siger Mathias "Zanka" Jørgensen i en video på Instagram.

Han lover øl til alle medrejste fans af Premier League-klubben.

Huddersfield har plads til 2.596 fans til udekampen mod Southampton og med en stadionpris pr. øl på omkring 27 kroner, skal 'Zanka' i alt betale 70.119 kroner.

Flot gestus af forsvarsspilleren, der også bliver hyldet blandt engelske fodboldtilhængere på Twitter.

’Zanka’ er ikke den eneste spiller fra det danske fodboldlandshold, der er i julegavehumør.

Nicklas Bendtner fra Rosenborg har doneret et par Nike signatur-Bendtner-støvler og en landsholdstrøje, som angriberen har spillet kamp i, til en gæst i P3’s morgenprogram ’Julehjælpen på P3'. Formålet med programmet er at give hjælp til de danske familier, der ikke har råd til at holde jul.

Se en video fra programmet her:

LÆS OGSÅ: 5 ting vi har lært om fodbold i år

LÆS OGSÅ: Tag fodboldrejsen til de lavere engelske rækker

LÆS OGSÅ: Christian Nørgaard: Den bedste gave jeg har fået