Zlatan laver en Wozniacki: Smider tøjet for ESPN i det årlige og elegante ’Body Issue’

Caroline Wozniacki medvirkede sidste år. Denne gang har Zlatan Ibrahimovic fået et nøgen-portræt i ESPN's magasin sammen med 15 andre sportsstjerner.

Zlatan laver en Wozniacki: Smider tøjet for ESPN i det årlige og elegante ’Body Issue’
Offentliggjort

Én gang om året smider udvalgte sportsstjerner alt tøjet for ESPN. Det sker, når det amerikanske sportsmedie udgiver 'The Body Issue', hvor man hylder sportsudøvernes atletiske og forskellige kroppe med nøgen-portrætter, der er elegante.

Sidste år stillede den danske tennisspiller Caroline Wozniacki op til fotoshootet. Denne gang er det lykkes ESPN at overtale den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic til at vise sin nøgne og meget tatoverede krop.

Med til billederne følger et stort Q&A-interview, hvor Ibrahimovic blandt andet bliver spurgt om, hvad der motiverer ham mest:

”Jeg finder mine haters. Jeg gør det for at få energi. Det har jeg gjort hele min karriere – jeg har mødt folk, der ikke troede på mig. Der har været folk, der har sagt, at jeg aldrig ville lykkes. De dømte mig endda før, jeg fik en chance. Men alt det har jeg vendt rundt og har brugt det som en drivkraft. Jeg har været drevet af at gøre alt bedre og aldrig være tilfreds. Det er sådan, jeg har kunnet fortsætte på dette niveau, og jeg finder stadig de huller. Men problemet er, at jeg forvandler mine haters til fans, så jeg har brug for flere haters,” siger LA Galaxy-angriberen.

Udover Ibrahimovc medvirker 15 andre sportsstjerner i 'The Body Issue' i år. Blandt andre NFL-spilleren Saquon Barkley, wrestleren Charlotte Flair, NBA-spilleren Karl-Anthony Towns og fodboldspillerne Megan Rapinoe og Crystal Dunn.

LÆS OGSÅ: Har Zlatan Ibrahimovic solgt ud for at komme til VM?

LÆS OGSÅ: Velbekomme: Zlatan Ibrahimovic køber helsides annonce for at offentliggøre

LÆS OGSÅ: Zlatan lavede verdens smukkeste mål i 2013: Nu sælges saksespark-støvlerne