Der er stigende antal danske mænd, der har fået blod på tanden, når det gælder jagt. Her er 10 forslag til udstyr, tøj og gadgets, der er gode at have med ud i vildnisset.
Voks i jakken
Få jakker har samme status som Barbours klassiske voksjakker. De har været brugt af den britiske overklasse siden slutningen af forrige århundrede, men har sideløbende vundet større indpas i bylivet. Bliver kun smukkere i brug og fungerer i al slags vejr. Til de kolde måneder kan termo-vest lynes ind i jakken.
Le Chameaus gummistøvler Vier-zenord er perfekte til det våde vejr, der ofte indfinder sig i jagtsæsonen. Støvlerne er komfortable, støttende og fremstillet i 100 % naturgummi. De er selvfølgelig vandtætte og derudover foret med 2 mm neopren, der isolerer mod kulden.
Kulden er gennemtrængende, jagten er sløv, og din tildelte post ligger afsides: Det er tid til kaffe. Termokanden fra Thermos er bygget til tæsk (og til at holde din kaffe varm). Dobbeltsidet vakuum og rustfrit stål på inderside og yderside sikrer fast temperatur i kanden. Det er ikke for ingenting, at der følger livstidsgaranti med.
Med bøffellæder på fronten og vandtæt, vindtæt og åndbar Gore-Tex-membran er Extreme X-bukserne fra Härkila noget af det mest slidstærke og langtidsholdbare, du kan investere i. De mange rummelige lommer er praktiske, mens snelåsen i livet passer til mange jakker med snefang.
Jagt handler om naturoplevelser, og den digitale kikkert fra Sony DEV50 lader dig komme helt tæt på. Den støv- og vandtætte kikkert har 12x optisk zoom og skarp autofokus, og alt, hvad du sigter på, bliver skudt i full HD-video eller som stillbilleder med 20,4 megapixels.
Når vildtet er nedlagt, skal det brækkes. Godt værktøj er det halve arbejde, og med den dobbeltbladede kniv fra Outdoor Edge er de skarpeste behov dækket. Et enkelt tryk på låsen veksler mellem almindeligt knivblad og konkavt bugåbnerblad, der forenkler arbejdet med udtagning uden at skade kødet.
Arc’Teryx LEAF Minotaur Halfshell MultiCam gør brug af de mest innovative materialer som Polartec, Windstopper og Hardface for både distribution af kropsvarme og isolering i koldt vejr. Jakken er skabt som en del af Arc’Teryx’ LEAF-linje, der er gennemtestet af
Fodtøj bliver næppe mere solidt end Scout-støvlen fra HAIX. Med en overdel i åndbart nubucklæder og et indre af Gore-Tex og fleece har støvlen klimatisk tilpasningsevne, der gør den behagelig at bruge hele året. HAIX er den foretrukne støvleproducent hos militæret i mange lande.
Til de finere jagter hører korrekt hovedbeklædning. Stetson er leverandør af hatte i alle afskygninger, men på jagt er en klassisk sixpence at foretrække. Den flade hats historie rækker helt tilbage til 1300-tallets England. Nogle vælger tweed, men med denne i uld går man heller ikke galt i skoven.
Norrønas særlige linje Recon er udviklet i samarbejde med specialstyrker i Sverige, Danmark og Norge. Rygsækken Recon Synkroflex Pack hører med sit anatomisk korrekte design og formidable vægtdistribution til blandt det ypperste, man kan smide på ryggen. Og med en rummelighed på 125 liter behøver du ikke tage tilbage til civilisationen foreløbig.