Det ser ud til, at amerikanske gamere snart får et nyt incitament til at melde sig til hæren.
Flåden planlægger nemlig at installere controlleren kendt fra Xbox 360 til at styre udsynet i deres nyere ubåde, fartøjer i den såkaldte Virginia-klasse. Det skriver The Virginian-Pilot.
De nyere ubåde i Virginia-klassen har ikke gammeldags periskoper, som du kender dem fra filmene, men ydre master med højopløsningskameraer, som betjenes indefra med en anordning, der minder om en helikopterstyrepind. Men den er både dyr at fremstille og klodset at anvende, forlyder det.
Annonse
En styrepind koster 235.000 kroner, mens en Xbox-controller måske står i under 200 kroner. Desuden har kadetterne i den amerikanske lettere ved at lære at bruge controlleren, fordi mange er bekendte med den i forvejen.
Det er meningen, at Xbox-controllerne skal integreres i fotosystemet på den nye ubåd USS Colorado, der bliver sat i produktion fra november.
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.