Milano er en by, hvor der arbejdes, og tempoet fortsætter efter kontortid i en hæsblæsende rytme af drinks og kulinarisk herlighed, der går under navnet Il aperitivo. Glem alt om en five o’clock drink med chips og peanuts. Den milanesiske aperitivo er en monsterudgave af denne, der bedre kan sammenlignes med spans ke tapas.
Ritualet går også under navnet Milano da bere, hvilket i fri oversættelse betyder ’Milano i flydende form’ eller ’drikkeklar Milano’. For den besøgende er det en uformel indgang til det norditalienske køkken, hvor mad i små portioner, stuzzichini, hen ad vejen bliver til et helt aftensmåltid med en blød understøm af milanesiske drinks.
Milano og la bella figura
Den umiddelbare reaktion på mødet med Milano er ellers at suge maven ind, rette ryggen og knappe frakken ordentlig til. Ikke fordi den grå himmel varsler regn, det gør den meget tit, men som en instinktiv reaktion på den formelle elegance, som folk klæder sig med. Regionen omkring Milano producerer 20% af Italiens BNP, og ikke meget her svarer til de gængse stereoptyper om italienere.
Folk kommer til tiden og beholder hænderne i lommen, når de taler, offentlige latriner og transport fungerer. Selvom Milano teknisk set er en provins i forhold til Rom, er der absolut intet provinsielt over byen. Og også gastronomisk set er vi langt fra sydlandsk jovial venlighed, rødternede duge og husets vin i bastflasker. Til gengæld får man ved et besøg i byen en god dosis italiensk æstetik, design og overraskende lidt pasta.
Aperitivoen – balancen i elegancen
Aperitivoen fungerer nærmest som modvægt til milanesernes tilknappede attitude. Et overraskende afslappet madritual, hvor man ved at betale for en drink frit kan tage for sig af en række antipasti og primi, der stilles frem på bardisken.
Aperitivo i denne overdimensionerede form blev opfundet i Torino og derefter eksporteret til Milano. Der er gode grunde til, at ordningen ikke ville kunne fungere i landets sydlige regioner: en buffet ad libitum ville i Rom melde udsolgt efter en halv time. I det sofistikerede Milano er det noget andet, dette madritual ligger godt i forhold til arbejdstiderne. Il aperitivo er den typiske aftale, man har, når man går fra kontoret.
Men eftersom den gennemsnitlige milaneser er kendt for mådehold, bliver han ikke ved til langt ud på natten. På hverdage er han hjemme ved 21-22-tiden, hvor han så eventuelt supplerer med en salat eller en bid brød.
Milano og aperitivo er ét
Aperitivoformatet tiltrækker alle aldersgrupper og kulturer. Der er ingen medlemskort og intet hemmelighedskræmmeri, men hvis ikke man ved, at denne tradition findes, kan man besøge byen uden nogensinde at lægge hånden på dets hjerte. Milano er lig aperitivo. En aperitivo på milanesisk maner inkluderer på drikkesiden hverken øl eller vin. Et simpelt glas prosecco kan gå an, men likører, vermouth og stærk spiritus er det, der normalt er i højsædet.
Drinksmoden skifter, ud over et par af de almindeligt kendte er de mest populære drinks i Milano p.t. Spritz, Negroni og den såkaldte Sbagliato (fejlslagne). Sidstnævnte er en variant af Negroni, der er mindre tung på alkohol. Det er også den eneste af de tre, der er opfundet i Milano. Negroni-drinken er fra Firenze, og Spritz’ oprindelse fortaber sig i det norditalienske alpine område.
Og hvad skal man så vælge foran buffeten? Gå uden om pasta, selvom pestoen er fra Genova, er norditalienerne som regel bedre til andre ting. Milaneserne er fortrinsvis til kød, ris, polenta og gnocchi.
Milano er spækket med barer, det gælder blot om at finde den, der passer den enkeltes vane og gane. Her kommer et udsnit af de mest legendariske steder.
Fortsætter på næste side... Kvarteret omkring Piazza Sempione
Omkring Piazza Sempione er aperitivobarer strøet med rund hånd. Det er et elegant kvarter, der i sin midte har en plads med en stor frihedsbue bygget af Napoleon (hans idé var, at buen skulle være vendt mod Paris og ’forbinde’ de to byer). Det hele bliver endnu kønnere af, at der i området er meget lidt trafik, men åbent for sporvogne. Byen har restaureret de helt gamle vogne, og flere af dem, der kører på denne strækning, er af træ og glas. Når de en gang imellem skramlende passerer pladsen, er det ikke svært at forestille sig Milano i begyndelsen af forrige århundrede.
__________
Gattopardo
To minutters gang fra Roialto, se denne, finder vi Gattopardo, opkaldt efter den italienske forfatter Lampedusas klassiske roman ’Leoparden’. Og for en italiener smager det af falmet elegance og diskret dekadence, hvilket passer fint til denne bar. Gattopardo ligger nemlig i en nedlagt kirke og er mere kitch end god smag, stemningen er mere diskotek end lounge. Buffeten har begrænset udvalg, men er fri, god og robust. Hak selv parmesanosten af ’hjulet’, og prøv deres bønnesalat og gnocchi. Perfekt til at fylde hullet i maven, hvis man ikke orker at stå i kø længere foran kogeøerne hos Roialto. Gå gerne en tur op i koret for at få hele udsigten med over kirkegulv/dansegulv.
Via Piero della Francesca 47
ilgattopardocafe.it
__________
Living
Udvalget af mad til aperitivoen er ikke enormt, men hver enkelt ret er lavet med omhu. Carpaccio af fisk, rejer, salater og himmelsk hjemmebagt focaccia hører til specialiteterne. Vodka sour og Negroni er populære blandt gæsterne. Living er et moderne sted, der frekventeres af de 30-40 årige og byder sig til med kelimpuder og magelige sofaer. Hvis man vil sidde ned indenfor, skal man kende et trylleord, der var gastros skribent ubekendt, eller tage imod en invitation til at sidde på skødet, for lokalet er fyldt til randen med mennesker. Udenfor, når vejret tillader det, har man åben udsigt over Piazza Sempione, grønne områder og ikke mindst solnedgangen.
Piazza Sempione 2
livingmilano.com
__________
Roialto
Dette er et ideelt sted at starte for at forstå, hvor alvorligt byen tager sin aperitivokultur. Maden er i top, men der er også rigeligt for øjnene at mætte sig med. Det er ikke skandinaviske principper om design, der prioriteres, men en tour de force i italiensk æstetik, der som udgangspunkt er mere farverig og kontrastfyldt. Roialto er et kæmpe, højloftet lokale i flere niveauer med store buer, der giver baren et monumentalt islæt. Sofarygge og skillevægge, begge dele lavet af bogreoler og vinylsamlinger, skaber naturlige afskærmninger, så siddende gæster undgår fornemmelsen af at sidde på en banegård. En enorm moderne lysekrone dominerer lokalet og tilfører det et drys gammeldags hollywoodglamour.
Man betaler først for sin drink ved en trædisk og forsætter derefter til baren for at bestille. Derfra er der frit valg ved de små ’kogeøer’, der ligger spredt rundt i lokalet, hver med sit tema: ost, kød, fritti, risottoer, udvalget er enormt. Foran hver af disse kogeøer står der kokke, der uddeler små portioner, og netop derfor gør det ikke så meget, at siddepladserne på Roialto er begrænsede, og at det i weekenden er nødvendigt at reservere i forvejen. Den, der kommer for at spise, må alligevel tilbringe aftenen i stafetløb mellem de forskellige poster, hvis indhold kan få selv den mest reserverede til at slippe tøjlerne. Polenta med ostesauce, excellente kalvefritti, blød parmesanrisotto, og små kebablignede grillspyd – listen er lang.
Ved 20-21-tiden når stedet er fyldt til bristepunktet, kan køerne bag hver af kogeøerne være lidt lange, og det er sådan set også stedets eneste minus. Hvis man møder gammelsulten op, kan det være frustrerende, at konceptet er så stramt. Den mest populære drink er Spritz, men også Mojito er i høj kurs, og baren for enden af lokalet dufter dejligt af mynte.
Via Piero della Francesca 55
roialtogroup.it
__________
Bhangrabar
På den anden side af pladsen ligger Bhangrabar, der henvender sig til et yngre klientel af aperitivodrikkere og -spisere. Her dominerer de stærke farver i et langt smalt lokale, der snor sig ind i bygningen som en labyrint, nærmest basaragtigt, ikke mindst fordi der er en evig trafik frem og tilbage til buffeten mellem de små borde. Menuen er inspireret både af det indiske køkken og af traditionelle milanesiske retter. Der er ris i lange baner, grillede grøntsager og en del skiveskåret pålæg, især mortadella og prosciutto, både den kogte og den rå.
Til dessert er husets vanilje-kanel-budding og dets crostata med Nutella begge gode. Bhangrabar er måske ikke det mest sofistikerede sted at drikke Negroni, men hvad stedet måtte mangle på den kant kompenserer det for med sin uformelle imødekommende stemning, hvor alle er velkomne. Ligesom Living er der fra pladserne udendørs fri udsigt ud over Piazza Sempione. Bhangrabars frugtsmoothies er i øvrigt et godt alternativ til alkohol.
Corso Sempione 1
bhangrabar.itLangs med kanalerne Navigli
Har man sagt aperitivo og Milano, må man også sige navigli. Nogle af Milanos hyggeligste barer og cafeer befinder sig langs et kanalsystem, der krydser igennem byen. De mest panoramiske strækninger i centrum er blevet hjem for en del af aperitivolivet og ligger også tæt på to af Milanos universiteter. Når vejret tillader det, rykker folk udendørs.
__________
Cafe Cape Town
Det absolutte must i navigli-området er Cafe Cape Town. Man skal ikke lade sig afskrække af de mange mennesker, det er bedre at affinde sig med, at ens drinks og aftensmad uvægerligt vil blive indtaget stående. Men med et stort smil og en hel masse permesso – ”må jeg komme forbi” på høfligt italiensk – vil man efter lidt tid få buffeten inden for rækkevidde. Her skal man gå efter mini-piadinerne, små, helt flade sandwich med fyld. De kendteste er Strand (prosciutto, brie, rucola og trøffelolie) og Springbock (speck, scamorza og rucola). Cafe Cape Town er områdets store trækplaster, fordi stedets dj’s er af meget høj kvalitet og leverer et suverænt soundtrack til aftensmaden, men også fordi prisen er mere end rimelig: 7 euro for en drink og fri buffet.
Via Vigevano 3
__________
Via Corso Como 10
Denne multidestination med kunstgalleri, roofgarden, gårdhave og butik er kendt i hele byen og højt elsket i Milanos modebranche. Via Corso Como er overrendt i modeugerne og under møbelmessen, når en hel skov af Milanos såkaldte kreative klasse og deres udenlandske kollegaer flokkes på stedet. Det er med andre ord et sted ’man’ kommer, og priserne er derefter. På den anden side er der så mulighed for at kæmpe med Miuccia Prada om de sidste skiver mortadella på fadet i buffeten …
Maden er let og sofistikeret, ikke skyggen af simremad og dybstegte kalveindvolde, men skaldyrssalater, couscous og ris. Og selvfølgelig et væld af grøntsager og frugt. Men modsat Roialto, hvor aperitivo er meget glamourøst iscenesat, er der hos Corso Como bevidst satset på et afslappet miljø med en god vibe. Gårdhaven er et overflødighedshorn af grønne planter, og musikken er tilpas lav, så man kan tale uforstyrret sammen.
Via Corso Como 10
10corsocomo.com
__________
Il Bar
Er man til fals for en god udsigt, bør man ikke snyde sig selv for et besøg på tagterrassen af stormagasinet La Rinascente. Bygningen er nabo til Milanos store turisttrækplaster Il Duomo, domkirken, hvis arkitektoniske kendetegn er de 135 marmorspir. På tagterrassen ser man ud over det imponerende bygningsværk, Milanos centrale plads og en del af byen. En orange Spritz står perfekt til solnedgangen.
Baren har også et udvalg af hjemmekomponerede drinks såsom Piazza Duomo (lime, hindbær og vodka) og Seventh Floor, der er en alkoholfri frugtsmoothie. Der er ikke buffet, men bordservering med et udvalg af stuzzichini, der skifter dagligt. Blandt andet kyllingekroketter i avocadosalsa og stegte kød- og fiskeanretninger. Desværre er servicen langsom og priserne pebrede i forhold til kvaliteten. Det er et etablissement, der i høj grad lever af sin udsigt og købeglade turister.
Via Santa Radegonda 3, 7. sal (La Rinascente, Piazza Duomo – der er adgang til baren via elevator indtil kl. 24)
__________
SE OGSÅ: 7 ølbarer i Bruxelles
SE OGSÅ: Gademad: 9 meals on wheels i London
