Malta er under heftig kulinarisk forandring. Vi har besøgt de 9 bedste spisesteder

Charterferie, EF-sprogkurser, gambling og skattely står nok højest på listen over ting, det lille ørige er kendt for herhjemme. Måske en tilfældig fodboldlandskamp også kan komme på listen? Men det er under alle omstændigheder meget sjældent, at du hører en gastronomisk klokke ringe hos folk, når der bliver sagt Malta.

Men ser du på øens geografiske placering med mere kulinariske øjne, kan du ikke lade være med at lægge mærke til, at vi er ganske tæt på i hvert fald to velkendte og smagsherlige grundkøkkener. Vi har Italien og Sicilien inden for rækkevidde mod nord, og det tilsvarende gør sig gældende med Nordafrika mod sydvest. Steder med tydelige og identitetsdefinerende madkulturer.

Michelin på Malta

Der er gennem utallige år strandet en masse smagsinspiration og brug af råvarer fra netop de køkkener, hvilket kun gør øen mere interessant at undersøge i dag. Det kan nemlig godt være, at de ikke kan dyrke alverdens fantastiske råvarer på øen selv, men med naboernes hjælp og den lette adgang til havets frugter er der basis for store gastronomiske oplevelser. Så store oplevelser, at selv Michelin har fået øjnene op og har dekoreret Malta med først tre x én stjerne i 2020, og nu yderligere to i 2021. Kort sagt blomstrer gastronomien for fuldt flor på den ellers konstant solafsvedne maltesiske jord.

Tydeligst af alle steder foregår det i hovedstaden Valletta, som du ikke vil kunne genkende, hvis dit visit ligger bare få år tilbage. Der er blevet ryddet op og renoveret, og et hav af små hyggelige caféer, restauranter og vinbarer er spiret frem. For blot fem år siden var Valletta en død og mennesketom by efter mørkets frembrud.

I dag kan du tage en aftengåtur på blot 750 m og støde ind i et hav af besøgsværdige restauranter, herunder intet mindre end tre forskellige michelinrestauranter. En udvikling ingen i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.

Madglæde og livsnyderi

Det er tæt på umuligt ikke at blive smittet af akut madglæde og lyst til henkastet livsnyderier, når man ved aftenstid slentrer ned gennem Strait Street eller krydser hovedgaden over til St. Lucia’s Street og de parallelliggende sidegader. Det er sydlandsk storbystemning, når det er bedst – i charmerende miniøformat naturligvis. Malta og Valletta er forvandlet og gør sig nu fortjent til en plads på det gastronomiske verdenskort. Derfor har vi her lavet en guide til øens fem helt store stjerner og suppleret med andre lækkerier fra Valletta.

De fem med stjerner på

ION – The Harbour – den engelske kaptajn og stjerneudsigt på havnen

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Der er ikke en finger at sætte på de visuelle fortræffeligheder, som følger med, hvis du sætter dig til bords på terrassen hos ION – The Harbour. En uforlignelig panoramaudsigt over hele det storslåede havneområde i Valletta. Om det netop er udsigten, der har lokket den engelske Alex Dilling, en celebrity chef og manden bag den 2-stjernede londonbaserede The

Greenhouse, til at påtage sig kaptajnsrollen her på en af Vallettas mest hypede og nyeste gastronomiske flagskib, skal være usagt.

Restauranten er tydeligvis stolt over at have fået Alex med ombord, og de har i fællesskab sat en kurs med tydelige og høje ambitioner. Der skal mere til end den ene michelinstjerne, som ION – The Harbour kan prale af i dag. Prismæssigt ligger vi allerede nu i det høje leje, hvor du som gæst har mulighed for at vælge en kort eller lang menu til hhv. 125 euro og 175 euro uden vin. En pris, der er tæt på dobbelt op i forhold til Vallettas andre michelinrestauranter.

Du får heldigvis også noget for pengene. Anretningernes visuelle udtryk er enestående og på et imponerende topklasseniveau. Det er faktisk fuldt ud på højde med udsigten over havnen, som du næsten glemmer, når de forskellige små kunstværker dukker op foran dig. Alt er indbydende.

Et af Alex Dillings mest berømte ’malerier’ på tallerkenen er hans fortolkning af den traditionelle ret Hunter’s chicken. En klassiker, der er at finde på et utal af pubber hjemme i det britiske. På ION – the Harbour bliver den serveret som et perfekt dråbeformet stykke saftigt kyllingebryst, dækket af en intens karljohanfars og yderligere en let og luftig mousseline med kylling og røget bacon, som så slutteligt er pyntet op med yderst præcist placerede grillaftegninger og tørrede urter. Detaljegraden er abnorm. En skinnende sauce albufera med tydelige foie gras-noter akkompagnerer mesterstykket. Gastronomisk show-off, der i den grad holder og forsikrer om, at den engelske kaptajn er mere end kompetent.

Til tider føles det dog, som om der er unødvendigt spin i kompasnålen. For på trods af de tekniske og visuelle vidundere, som langt hen ad vejen også er flotte smagsmæssigt, mangler der gennemgående noget kontrast og bid i menuen. Dilling har p.t. sammensat en menu, hvor der i næsten hver eneste ret bliver leget med gelatinering og meget bløde teksturer. Teksturer, som aldrig rigtig bliver brudt og derfor til sidst kan efterlade en lidt overvældende mundfølelse.

Vinmenuen er også skruet op prismæssigt i forhold til de andre stjerner på øen. Men vinen holder til gengæld også et tilsvarende og absolut godkendt niveau med flere interessante små huse imellem. Så det skal ikke lide dem til last.

ION – The Harbour vil i samarbejde med Alex Dilling med stor garanti blive en gastronomisk supertanker og sætte nye standarder på Malta. Det er allerede nu en kæmpe visuel fryd at spise her på kanten af Valletta, og maden smager fornemt. Vi mangler blot lidt positivt knas i køkkenet, for så ligger der rigtig mange stjernestunder forude.

De Mondion – vinskizofreni og stjernestøv på toppen af Malta

Midt på øen ligger den tidligere hovedstad, Mdnia. En smuk, bevaret historisk by med en forrygende udsigt over resten af landet. Det er heroppe på toppen, bag de historiefortællende tykke borgmure, at du kan få lov til at opleve restaurant de Mondion på det luksuriøse Xara Palace hotel.

Tro mod sin kulturarv får du straks et imponerende middelalderligt indtryk, når du træder igennem porten til hotellet. Ankom gerne i ekstra god tid, så der er mulighed for at nyde en velskænket aperitif i den katedralagtige hall.

I restauranten bliver du mødt af de yderst venlige tjenere, der på behageligvis hurtigt får dig til at føle dig velkommen. Der er plads til smil, snak og glimt i øjet. Indretningen lever dog ikke op til den smukke ydre standard. Der er lidt mere en tung følelse af mormors dagligstue end en følelse af fine dining. Derfor kan det også klart anbefales, at du booker bord udendørs på den store terrasse, hvor du samtidig kan få glæde af den imponerende udsigt.

På menukortet kan du vælge mellem en sektion af a la carte og så restaurantens 5-retters tasting-menu (90 euro) med tilhørende international (75 euro) eller maltesisk vinmenu (65 euro). Der er naturligvis også mulighed for selv at plukke fra det elektroniske vinkort med primært lokale, franske og italienske vine. Tasting-menuen er hos os det foretrukne valg, og når der er mulighed for at smage to vinmenuer op mod hinanden, skal det naturligvis også testes.

Lad det være sagt med det samme; man fortryder ikke en aften på de Mondion. Kevin Bornello, som hersker i køkkenet, har fuldstændig styr på det smagsmæssige. Der balanceres nydeligt mellem det forfinede og mere rustikke, som klædeligt passer til restaurantens placering og kulturhistorie. Bedst symboliseret med en jordbunden, umami-intens, men stadig ultrafin og luftig souffle på vilde svampe og så en kulturfortællende, tung, rustik og ikke mindst modig servering med pomme dauphine, lokal maltesisk pølse og en for mange nok lidt rigelig omgang af Kevins signature ingrediens, snegle.

Der er fuldt styr på håndværket og historien, og det smager herligt. Det eneste sted, hvor der er lidt revner i rustningen på de Mondion, er i deres vinmenuer. Forskellen i kvalitet mellem den internationale og maltesiske vinmenu svinger ufattelig meget. Faktisk i begge retninger, men med klar sejr til den internationale, som klart er de 10 euro ekstra værd. Der opstår for eksempel slem misundelse og lyst til regulært oprør, da der til den førnævnte svampesouffle i det ene glas kommer La Clarté de Haut Brion 2017 – stjernegod hvid bordeaux, mens der i undertegnedes glas bliver hældt en komplet intetsigende chardonnay op fra den lokale storproducent Masovin, som kan købes i det nærliggende supermarked til under 100 kr.

Vælg din vin på de Mondion med omhu, så du ikke efterlades med en skuffet følelse af vinskizofreni. Tag dog stadig trygt på gastronomisk udflugt til Mdina, for der drysses bestemt nok stjernestøv over maden til, at det er hele turen og stjernen værd.

Under Grain – stærkt team bag opskruet god gourmetoplevelse

Lidt hurtig research og et par få ekstra hundrede kroner kan virkelig være godt givet ud, når der er sult efter en ekstra god gastronomisk oplevelse. Det bliver tydeligt efter en aften på det luksuriøse boutiquehotel Rosselli’s, som i den grad har skruet op for deres kulinariske muligheder med deres koncept – Grain. For i kælderen finder man, som navnet indikerer, Under Grain, som er hotellets lille gourmet-tempel. Der er også bistro-style Grain Street i gadeplan, som dog p.t. er lukket på ubestemt tid, og så vil der i sommeren 2022 blive åbnet op for Over Grain, som skal ende ud med at være en high-end eksklusiv rooftop.

Men for os er det lige nu i kælderen, at det interessante foregår. Her har ejerne sat et yderst skarpt team med den rutinerede maltesiske kok Victor Borg i førertrøjen. Han har bl.a. haft michelintid på sagnomspundne Aubergine med en ung Gordon Ramsey i London og på 2-stjernede Bagatelle (der siden er lukket, red.) i Oslo. På gulvet i restauranten kører Thomas Bonnici, der kommer med erfaring fra det engelske kongehus, en toptunet og spotless service. Sidst, men ikke mindst har den serbiske sommelier Jovana fantastisk gefühl i forhold til vinsammensætningen. Der er komplet styr på tropperne hos Under Grain, og du er garanteret en funklende gastronomisk oplevelse.

Alt sidder lige i skabet – fra start-snacks til dessert. En håndplukket rimmet kammusling med melon, røget creme og ponzu-sauce er i den grad mindeværdig og en plin med perlehøne-confit, foie gras, kraftig hønsefond og skum på bøffelmælk stadfæster niveauet. Hele oplevelsen bliver kun understøttet og dermed ekstra god, da vi på forhånd har undersøgt og læst op på det lille, men interessante vinkort, og derfor med et 40 euro-tillæg vælger at give Jovana mulighed for at bryde ud af rammerne for den normale vinmenu og i stedet plukke løs blandt sine egne favoritter. Hun blev glad – og det gjorde vi bestemt også.

Der bliver skruet op hele vejen rundt, og en standard-cava bliver fra start for eksempel byttet ud med et smukt glas Louis Roederer 2014 i roséudgave. Lækkert. Vi bliver desuden præsenteret for den til dato bedst smagende maltesiske hvidvin: Jean Parisot fra det fremadstormende vinhus Ta’ Betta. En fuldfed og kompleks bourgogneinspireret chardonnay, der sparker alle skeptiske tanker om øens vinpotentiale ud over den nærmeste klippekant. Det her er en flaske, der for al fremtid skal gensmages, når der står Malta på boardingkortet. Fremragende!

Med lige over 200 euro pr. person for en mesterlig middag, dejligt professionelt værtskab og en interessant og smagsfornøjelig vinmenu placerer Under Grain sig meget højt på Valletta og Maltas stjernehimmel. Under Grain er indbegrebet af gastronomisk value for money.

Noni – flot håndværk og smag i kælderen

For enden af Valletta og i bunden af en af byens sidste stejle gader finder du Noni. En restaurant, som har taget navn efter chefkok Jonathan Brincats kælenavn. Fra det lille indgangsparti i en diskret husfacade bliver du ledt ned ad trappen forbi køkkenet, hvor Noni smilende står klar, og videre ned i et intimt og hyggeligt kælderrum med middelalderlige stenvægge og tunge hvælvinger. Hernede forsvinder gadens virkelighed lynhurtigt og erstattes af fuld fokus på den oplevelse, som Noni og værtskabet har sat i scene.

Vi starter med fem forskellige skønne appetizers, hvor man ikke er i tvivl om, at der er både kvalitet, fokus og ambitioner i køkkenet. Vi er højt på det gastronomiske barometer. Der er bl.a. en skøn reference til hedengangne El Bullis legendariske olivensfære og en yderst smuk og delikat udskåret bladformet, knasende sprød ostehaps. Skønt at føle sig i trygge hænder fra start.

Herefter kommer der et par havserveringer i form af en nydelig østers med syrlig agurk og styrke fra peberrod samt en ingrediens-innovativ tuna belly med radise, salturt og kaffe-dashi. Det hele herligt velbalanceret og fortsætter det gode smagsarbejde fra indledningen.

Vi rykker op i smagsintensitet med en glaseret kalvetungerisotto med tydelig safran og 30-års balsamico, som tilsammen giver endnu en wauw-oplevelse. Dog kunne de godt have sparet deres sølvpapirsgimmick med bladsølv som pynt. Vi springer tilbage i havet med en klassisk fransk og perfekt tilberedt havaborre, og efterfølgende kommer der lidt luft under vingerne med en perlehøne parret med masser af jordnære umami-noter fra bl.a. svampe og foie gras-creme.

Det søde står nu for døren og indledes af en mundrenser i form af en limoncello-sorbet, hvor tanken ”hvorfor har jeg aldrig fået det før?” hurtigt flyver fra munden op i hjernen. Igen smuk anrettet og kløgtigt balanceret mellem det syrlige og let søde.

Punktummet for aftenen bliver på fornem vis sat af en dessert med en silkeblød chokolade med mousse og is på kokos og tongabønne, som mentalt giver dig en smuttur ud på en tropeø med sine Bounty-smagsreferencer.

Således opløftet af fornem gastronomi og venlig betjening fra søsteren til Noni forlader vi restauranten efter en aften, der løber op i ca. 1.200 kr. pr. person inkl. vinmenu og kaffe.

Der er mulighed for at gå a la carte-vejen og købe vin på glas eller flaske. Men den klare anbefaling herfra er at gå ombord i tasting-menuen. Du må så lade egen eventyrlyst i forhold til drikkevarer afgøre, om du vælger fra kortet eller tager sommerliens udvalgte. Vinene er ganske udmærket parret, og især når man holder det op mod prisen for ca. 8 glas til 55 euro. Men det er uden tvivl maden fra Noni, der sætter besøgets absolut stærkeste indtryk.

Hvis du vil være sikker på en stilsikker, komfortabel og smagsopløftende middagsoplevelse, mens du er i Valletta, vil du gøre klogt i at begive dig ned i Nonis kælder. Der er fuld kontrol over råvarer, smagsbalancer, tilberedninger og nydeligt håndværk. En restaurant, du får lyst til at besøge igen.

Bahia – en legesyg tidsrejse i maltesisk madkultur

Taxachaufføren er umiddelbart ikke fan, når han med risiko for ridser og sidespejle bliver tvunget igennem de snævre gader, der leder frem til Bahia, et kvarters kørsel fra byporten I Valletta. En restaurant, der meget rammende for aftenens menu holder til i et 200 år gammelt byhus i Lija. For alder og historie har en fremtrædende rolle i hver enkelt af de 7 retter, som udgør Bahias tasting-menu (80 euro). I den sammenhæng er det værd at nævne, at der allerede er en tydelig fremsynethed i valgmulighederne, når Bahia som den eneste af michelin-restauranterne altid har et vegansk alternativ på tasting-programmet.

Historiefortællingen er stærk, og vi tager på en smagsmæssig tidsrejse, der tager os tilbage til stenalderen og de forskellige andre perioder, hvor øen bl.a. har været under indflydelse af alt fra fønikerne, romerne, araberne og de hellige korsriddere. Der har ikke været meget tid til at kede sig eller få økuller som malteser i en stormomsust og omskiftelig historie.

Du kommer heller ikke til at kede dig på Bahia, for der skiftes også godt og grundigt rundt i de mange forskellige smagsaftryk, der har fulgt med de forskellige bosættere.

Vi lægger ud med deres hvedebrød, ftira, som er en indgroet og stadig allestedsnærværende bestanddel af den maltesiske madkultur. Brødet bliver helt simpelt serveret med lidt lokal olivenolie, hele oliven, ristede græskarkerner og syltede grøntsager i form af løg, agurk og mere græskar. Ikke noget, du normalt vil forbinde med michelinniveau, men som en introduktion til kulturen og fortællingen giver det reelt god mening alligevel.

Stenalderen byder på en rejse ned i muslingens verden med kammusling-sashimi i en fennikel og kapersdashi med lidt salturt og hirse på toppen. Vi er hoppet et par gastronomiske lysår frem i tid, men den råvaremæssige tidsbestemte periode, står klart frem – stærkt og flot forfattet af kokken.

Stilen holdes gennem de videre retter, og langtidstilberedte udskæringer af kanin i forskellige formationer fra korsriddernes tid understreger Bahias sans for kreativitet, inspiration og velsmag. Det virker, som om der er en oprigtig kærlighed til øens imponerende historie og de mange forskellige udefrakommende smagsindtryk, der har fået lov til at slå rod på de maltesiske middagsborde.

De eneste mislyde, der er undervejs i det oldgamle byhus, er en temmelig kluntet og rodet dessert, der sjovt nok skal symbolisere fremtiden. Det kan selvfølgelig være overlagt, men man håber for holdet bag Bahia, at fremtiden er mere struktureret og mindre klæg end desserten, når de fra februar lukker ned i Lija og rykker hele restauranten over i det nærliggende Hotel Corinthia Palace. Mon ikke – for med den fine og veludførte fornemmelse for æstetisk kommunikation og et – foruden adressen – solidt plantet gastronomisk fundament på øen, bør der ligge mange store oplevelser i støbeskeen hos Bahia. Vi glæder os i hvert fald til at se, hvad der står på de næste sider i deres historiebog.

Selvom man sjældent ved, hvad fremtiden bringer, er det værd at følge med på Bahias kommende rejse. For der vil uomtvisteligt forsat blive skrevet og fortalt mange interessante historier i deres nye, men stadig lokalforankrede køkken. Det er passionerede folk med kærlighed til smagseventyr. En kærlighed, som de på meget dygtig og delikat vis fortolker på tallerkenen.

4 andre gode spisesteder

Da Pippo Trattoria – en forrykt italiensk kærlighedserklæring

136 Melita Street, Valletta, se Facebook

Nogle restauranter kræver og fortjener bare lidt mere spalteplads, og hvis begrebet ’gastronomisk kæberasler’ nogensinde skal give mening, vil det være i forbindelse med denne legendariske og nærmest forrykte frokostrestaurant. Sjældent har jeg oplevet at blive overrumplet, forført og hensat til en sådan grad af autentisk italiensk løssluppenhed, livsglæde og kulinarisk kærlighed.

Da Pippo er en institution i Valletta, som forretningsfolk, ministre, lokale og internationale kendisser elsker at frekventere til frokost, som samtidig er det eneste tidspunkt, hvor der er åbent. Væggene i det grøntmalede rustikke lokale er tapetseret med alverdens fotos, hvor den skarpskåret ejer, Francesco, poserer med alt fra Brad Pitt til lokale rockstjerner.

Der er heldigvis ikke kun stjerner på væggene. For det, der virkelig funkler og fungerer på Da Pippo, er den fremragende kobling mellem simpel italiensk madlavning, kærligheden til råvarerne og den appetitvækkende, livsbekræftende stemning.

Menukortet er ikke-eksisterende. Hvad der serveres dikteres udelukkende af, hvad der er landet af friske råvarer i restaurantens køledisk, hvad du aftaler med Francesco eller de hurtigløbende tjenerne, og hvad køkkenet føler sig inspireret til at lave. Desuden oplever vi, at der endda kommer nye leverancer af råvarer flyvende gennem restauranten, mens vi spiser. Så overgiv dig bare fra start!

En omgang brød, hele oliven og olie, tomat, pecorino og en skål syditaliensk ciambotta starter seancen. Kort efter lander en enorm portion linguine overhældt med rå mængder muslinger, blæksprutteskiver og store smukke rejer, alt sammen vendt i en fyldig cremet tomatsauce på bordet. Det hele smager himmelsk, og hver enkelt ingrediens får lov til at spille en tydelig rolle på tallerkenen.

På vinfronten er kærligheden til Italien også stor, og der gemmer sig et par særdeles fornuftige flasker i køleskabet. Efter lidt dialog om næste ret, smagspræferencer og prisleje hiver Francesco en Brunello di Montalcino 2016 fra Castello Banfi frem.

Næste servering er en tykskåret T-bonesteak af kalv med rosmarin, som er stegt til perfektion. Maillard-karamelliseret på overfladen og flot lyserød indeni serveret med sæsonens grøntsager. Simpelt, herligt, fremragende til vinen og en secondo, som på trods af akut mæthed lokker én til at bestille en omgang lammekoteletter, som også frister i kølemontren. Jeg ved ikke, hvad det hedder, når man kører dobbelt-secondo i den italienske madkultur, men panden fyldt med de fineste små lamb chops rammer uanset hvad lige i øjet.

Prisen for en eftermiddag uden alverdens hæmninger i dette italienske totalteater løber op i ca. 100 euro pr. mand. Det kan snildt gøres for mindre og naturligvis mere. Du kan være inde og ude igen på en time, men du kan også strække den – når du først har sat dig, er det svært ikke at lade sig fortrylle.

Det her er ikke et sted for børn eller folk med stramme smagspræferencer. Det er et inferno af høj hyggesnak, grin, diskussioner, musik, spontane drillerier og efterfølgende knus bordene imellem. Der er ingen hæmninger, og alt kører afsted i et opskruet tempo, samtidig med at der stadig er fuldstændig styr på madlavningen ude i køkkenet. Imponerende.

Da Pippo er et lille unikt stykke madkultur drysset ned på et hjørne i Valletta. En frokost her er som at træde ind i en parallelverden, man simpelthen ikke har lyst til at forlade igen. I en madverden, hvor gastronomien og stemningen har tendens til at blive mere og mere forfinet og ’micheliniceret’, kan man nemt glemme, at sådanne steder og madoplevelser stadig findes. En stor, kærlig tak til Francesco og hele banden for kæberasleren og reminderen.

The Embassy – vin og udsigt på højeste niveau

Smukke udsigtspunkter er der fra naturens hånd rigeligt af på Malta. Selv gemt godt inde i de små hyggelige stræder i sammenklemte Valletta, findes der muligheder – man skal blot bevæge sig en smule op i højden. Et af de bedste steder er på rooftoppen af det fashionable hotel The Embassy.

Optimalt planlægger du dit besøg til lige før solnedgang, hvor panoramaudsigten over havneindsejlingen, den ikoniske kuppel fra Vor frue af Mount Carmel, de sandgule rustikke tagrygge og borgbyen Mdina i horisonten er uforlignelig. Du bør dog ikke kun nyde udsigten over øen, for vinkortet er absolut også værd at nærstudere. Her gemmer der sig nemlig et par fremragende flasker til nærmest latterlig lav pris! Man fristes ligefrem til at tænke, at der må være fejl i prissætningen (om det så er på hotellet eller ved indkøb herhjemme skal være usagt).

Under alle omstændigheder bliver selv den smukkeste solnedgang flere Parker-point skønnere af at blive akkompagneret af den bourgogne-dræbende newzealandske chardonnay Kumeu River Mates vineyard 2017 til vanvittige 33 euro, en pris, der i sig selv snildt retfærdiggør et besøg på The Embassy. Vi snakker under halvdelen af indkøbsprisen i Danmark! Og hvis lysten til rødvin er større, bliver man også nemt ekstra glad i låget af en chateauneuf de pape – Vieux Telegraphe til under 500 kr.

The Embassy har flere udmærkede og populære restauranter koblet til hotellet, og der er mulighed for autentiske og velsmagende barsnacks til vinen, så udover vin og udsigt er der også mulighed for at tilfredsstille sulten. Men det er altså i solens sidste timer med rigelig god vin ved hånden, at ’ambassadens’ magi for alvor udspiller sig.

Seasalt – genial sea-streetfood lige på den anden side

Fra Valletta bør du tage svipsejlturen, som på ganske få minutter tager dig over til hyggelige Sliema. Oppe i en af de mindre befærdede og samtidig knap så turistede gader, kan du nemlig finde et lille genialt mundvandsfremkaldende hul i muren. For Seasalt er reelt ikke meget andet end et hul i muren – der er ingen siddepladser, den blå bestillingsdisk er lagt hen over to slidte barstole, og udstillingsmontren med dagens friske seafood er ikke meget større end et forvokset akvarie på børneværelset.

Men det giver stadig rigtig god mening at slå vejen forbi Seasalt, for her er der en flok fremadskuende unge mennesker, der har sat sig for at levere topkvalitetsgourmettakeaway fra havet. Sæt for eksempel tænderne i en yderst delikat octopusburger. Perfekt mørt blækspruttekød med let crispy grillet overflade, en sursød tomatrelish, chorizo og salat i en luftig sprød burgerbolle – ja tak! Prøv deres quinoa-salat med rødbede, ristede mandler, syrlig vinaigrette og en hel filet lynstegt havaborre; smukt og lyst, flaget fiskekød med let sprødt skind – en ret, du kan overveje at supplere med et par friterede østers-nuggets, som har fået den helt rigtige tid i ønskebrønden – knusende sprøde på ydersiden og stadig herligt saftige indeni.

Seasalt er et oplagt bud, hvis man ikke ’orker’ endnu et restaurantbesøg og bare har lyst til hurtig og lækker seafood. Måske som aftensmad hjemme på hotelbalkonen eller som en genial frokostmulighed på farten. Smut gerne forbi den blå facade, bestil dine favoritter, spadsér de 5 minutter, det tager at komme ned på havnepromenaden, og sæt dig med benene ud over kajkanten, se på skibene, Valletta og fiskene i vandet, mens der nydes løs.

Phoenicia – fornemmelse for luksus

Hvad enten du er på vej til at gå på opdagelse i Valletta eller måske er på vej ud af hovedstaden på jagt efter nye sanseindtryk, kan du ikke undgå at passere det historiske og mondæne 5-stjernede hotel Phoenicia. Hotellet ligger et stenkast fra den smukke Tritonfontæne og den travle gangbro, som forbinder den gamle og nyere bydel. The Phoenicia ligger her på borgkanten af Valletta som en hemmelig oase af luksus og klassicistisk komfort.

Ofte har vi en tendens til at overse de unikke muligheder, som disse luksushoteller gemmer på – og især hvis man ikke har indlogeret sig. Men det herlige er, at disse steder og Phoenicia i særdeleshed er yderst imødekommende også over for udefrakommende gæster.

Det kan for eksempel klart anbefales at varme op til aftenens madeskapader i Valletta med et sprødt glas champagne fra Barons de Rothschild eller en tilpas skarp bloody mary sammen med et par lækre østersserveringer på terrassen til stedets The Club Bar. Luksus, komfort og en akut følelse af magelighed har det med at snige sig ind her, mens udsigten over hotellets have og byen i baggrunden kan nydes.

Tag desuden en lille gåtur i haven, som er en velkommen grøn oase på den ellers rå og ofte afsvedne klippeø. Bagerst i haven gemmer der sig nemlig The Bastion Pool Bar, hvor du har en picture perfect havneudsigt fra den velplacerede og svalende infinity pool (som også må benyttes af non-residents alt efter sæson og corona-situation). En eftermiddag her med kølig hvidvin fra det prisvenlige vinkort og en frisklavet portion calamari fritti skaber en perfekt følelse af ferie, afslapning og luksus.